Flere unge vaelger at flytter hjem til mor og far igen
Antallet af boomerangbørn er steget med 12 pct. på mindre end 10 år. Tendensen er et udtryk for en mere demokratisk familieform, mener en familiesociolog.
Naja Lauritsens møbler er stuvet sammen i kaelderen, og resten af hendes ejendele befinder sig på det lille gaestevaerelse i hendes foraeldres hus. Efter et brud med kaeresten og dertilhørende økonomiske problemer valgte den 22-årige Naja Lauritsen i april at flytte hjem til sine foraeldre. Og her har hun boet siden.
»Jeg skylder i dag 200.000 kr. vaek, og jeg er taget hjem for at arbejde dem af. Da jeg gik fra min kaereste, havde jeg mest lyst til at finde mit eget, men der satte min far foden ned og fik mig til at flytte hjem, så jeg kunne komme ud af mine økonomiske problemer og spare op,« fortaeller Naja Lauritsen, der bl.a. havde lånt penge til et depositum til en lejlighed og en faelles bil med ekskaeresten.
»I starten var det pinligt, at jeg blev nødt til at flytte hjem, og jeg ville bare gerne ud. Jeg følte, at det var et nederlag, at jeg ikke havde styr på tingene. Nu gør det mig ikke så meget laengere, at mine venner bor ude, og jeg ikke gør,,« siger hun.
Hun flyttede første gang hjemmefra, da hun var 17 år.
Hierarki under skred
Flere unge flytter hjem til mor og far igen efter at have boet ude. Faenomenet kaldes boomerangbørn og er en tendens, der også ses i andre europaeiske lande.
I 2017 var der 31.000 flytninger blandt de 15-29-årige, som gik hjem til foraeldrene igen. Dette tal lå i 2009 på 27.604 hjemflytninger for unge i den samme aldersgruppe, og det giver en stigning på 12 pct. siden 2009. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Tallet er ifølge Karen Margrethe Dahl, der er familiesociolog med speciale i samspillet mellem foraeldre og unge ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfaerd (Vive), et tegn på, at familieformen har aendret sig.
»Vi har fået en ny vaerdsaettelse af familien, og det gør det nemmere at vende hjem til sine foraeldre, end det var engang. Vi har vaennet os til en mere demokratisk familieform, hvor børnene ikke laengere behøver at indordne sig under en foraeldreautoritet, men derimod kan forhandle sig frem til en anden relation til sine foraeldre. Hvor man tidligere var nødt til at etablere et brud fra sine foraeldre for at kunne folde sig ud som voksen, er familiens hierarki i dag under skred, og det er ikke laengere nødvendigt at bryde foraeldrerelationen, når man flytter hjemmefra. Derfor bliver det nemmere at finde hinanden i familien, hvis den unge flytter hjem igen,« siger hun og peger også på en stigning i boligpriserne og et pres på boligmarkedet som årsager til den voksende tendens.
Hvor laenge de unge, der flytter hjem, opholder sig hos foraeldrene, fremgår ikke af tallene. For Naja Lauritsen er fremtidsudsigterne dog inden for raekkevidde.
»Jeg regner med at bo her indtil marts, hvor jeg har sparet penge nok op til at kunne komme videre. Jeg har dog ikke noget imod at bo hjemme for en tid. Min mor har vaeret meget forstående, og min far har vaeret mest irriteret over, at jeg ikke har haft styr på min økonomi. Jeg er heldig at have foraeldre, der har ressourcerne og overskuddet til at kunne hjaelpe mig, og jeg ved, at der altid er plads til mig derhjemme,« fortaeller hun.
Den største stigning
Den største udvikling i tilbageflytninger til mor og far er sket blandt de 24- og 25årige. Godt trefjerdedele af de unge, der flytter hjem til deres foraeldre igen, har opholdt sig under to år i den bolig, som de flytter vaek fra.
Det gaelder generelt, at hvis den unge flytter hjemmefra tidligt, skal der et kortere ophold vaek fra foraeldrene, før de flytter hjem igen. Jo aeldre de unge bliver, jo laengere har de boet på egen hånd, når og hvis de flytter hjem igen.
Niels Ulrik Sørensen, der er lektor ved Center for Ungdomsforskning, mener, at der er en sammenhaeng mellem, »Jeg er hjemme på andre vilkår, end da jeg boede her før. Jeg er mindre teenagesur, vi skaendes ikke laengere, og jeg ved godt, at jeg bliver nødt til at opføre mig ordentligt, hvis det skal fungere,« siger hun.
»Det eneste, jeg ikke kan snuppe, er, når min mor bliver ved med at spørge, hvornår jeg kommer hjem. Det vil jeg ikke hele tiden redegøre for, når jeg har haft friheden til at leve mit eget liv. Vi har derfor aftalt, at jeg haenger en seddel på køleskabet om, hvornår jeg arbejder. Hun slipper for at spørge hele tiden, og jeg slipper for at blive irriteret.«