Er det politisk indblanding, når erhvervsfonde giver penge til flygtninge?
Lego Fonden og Novo Nordisk Fonden har med få ugers mellemrum meldt ud, at de vil bruge penge på flygtninge. En ekspert kalder det et politisk udsagn.
Julen er som bekendt hjerternes fest, og to danske erhvervsfonde har brugt julemåneden til at vise, at deres hjerter banker for flygtninge.
I begyndelsen af december annoncerede Lego Fonden således, at man donerer 650 mio. kr. til børn, som er påvirket af rohingyakonflikten i Myanmar og den syriske flygtningekrise. Pengene vil blive uddelt til den amerikanske ngo Sesame Workshop over en femårig periode. Og torsdag fortalte Novo Nordisk Fondens formand, den tidligere Novo Nordisk-topchef Lars Rebien Sørensen, til Berlingske, at fonden agter at afsaette et større beløb til flygtningelejre i og uden for Europa.
»Det, jeg taenker på, er en meget målrettet og massiv indsats på et område, hvor vi konkret kan gøre en forskel. Gerne sammen med andre. Det er en menneskelig katastrofe, at så mange bliver boende i disse flygtningelejre i en årraekke,« siger fondsformanden til avisen.
Pengene kan både ende i flygtningelejre i Mellemøsten og Afrika. Men Graekenland, Italien og sågar Danmark er også en mulighed, skriver avisen.
Professor ved Department of Management, Society and Communication ved Copenhagen Business School (CBS) Karin Buhmann mener, at fondenes udmeldinger er en del af en ny tendens.
Hun traekker en lige linje mellem amerikanske virksomheder, der som respons på Donald Trumps exit fra Paris-aftalen valgte at gå en mere baeredygtig vej, og de danske erhvervsfondes flygtningefokus.
»I Danmark har vi en stat, der har trukket sig fra at vaere den humanistiske stormagt, som vi engang havde ry for at vaere. Og når staten traekker sig, står der nogle virksomhedsfonde og siger: ”Her er der et dokumenteret behov for, at nogle gør en indsats. Vi har muligheden, derfor gør vi det,”« siger Karin Buhmann, som ikke mener, at det nødvendigvis handler om profit, da man skal skelne mellem virksomhederne og deres fonde.
Hun haefter sig dog ved, at Lars Rebien Sørensen melder beslutningen ud i pressen:
»Hans navn er taet knyttet til Novo Nordisk, så det er et meget staerkt signal, og det bliver nemt at lave en kobling mellem virksomheden og fonden med det navn. Dermed er det et politisk udsagn og en virksomhed, som siger: ”Her mener vi ikke, at det, der gøres fra offentlig side, er tilstraekkeligt”.«
Giv pengene til Jordan
Socialdemokratiets udlaendingeordfører, Mattias Tesfaye, finder det prisvaerdigt, at store danske fonde »vil vaere med til at løse nogle af de store samfundsproblemer«, og erklaerer sig enig i, at indsatsen for de flygtninge, som befinder sig taet på konflikterne, ikke er god nok.
At laegge pengene i danske eller andre vesteuropaeiske flygtningelejre giver dog ikke mening for ham.
»Hvis man sidder på en pose penge og giver dem til folk på et asylcenter i Danmark i stedet for at give dem til folk, som er i en flygtningelejr i Jordan, så synes jeg, at man har foretaget en maerkelig politisk prioritering.«
Alternativets udlaendingeordfører, Carolina Magdalene Maier, glaeder sig ligeledes over, at fondene tager ansvar.
»Men jeg aergrer mig over, at det ikke er os som stat, der brander Danmark i det internationale samfund,« siger hun.
I Dansk Folkeparti ser udlaendingeordfører Martin Henriksen både godt og skidt i udmeldingen. I den udstraekning fonden vil bidrage til den humanitaere indsats i naerområder til konflikter og katastrofer, »har vi ikke noget problem«, konstaterer han.
»Vi har siden 2015 vaeret med til at øge bevillingerne der. Flygtningene skal hjaelpes i naerområdet, ikke i Danmark,« siger Martin Henriksen.
Men med forbehold for, at fonden ikke har udpeget de områder, som millionerne skal målrettes, mener han dog, at »det kan lugte lidt af, at de vil begynde at føre asylpolitik«.
»Vi har haft fokus på at gøre det så lidt attraktivt som muligt at bo på asylcenter i Danmark. Vil de gøre det mere attraktivt, handler de i min optik i strid med Danmarks interesser.«
Jyllands-Posten har forsøgt at få et interview med Lars Rebien Sørensen, men det var torsdag ikke muligt.
Vil de gøre det mere attraktivt, handler de i min optik i strid med Danmarks interesser. Martin Henriksen (DF), udlaendingeordfører