»Jeg vil gerne lade fakta råde, fordi der er efter min opfattelse taget en lang, lang raekke initiativer«
Topchefen for socialforvaltningen i Aarhus Kommune afviser Bente Adolphsens kritik. To byrådsmedlemmer mener, at der hersker en nulfejlskultur i socialforvaltningen.
Styrkelse af det juridiske område og myndigheden. Specialisering på handicapområdet. En udviklingsplan med 20 initiativer til organisatorisk, fagligt, ledelsesmaessigt og kulturelt at forbedre arbejdet.
Det er blot nogle af de tiltag, som Aarhus Kommune siden 2009 har søsat til gavn for udsatte børn og unge. Disse og en raekke andre initiativer og lovgivningstiltag figurerer i et fem sider langt notat, som Erik KaastrupHansen, social- og beskaeftigelsesdirektør i kommunen, har fået udarbejdet, i forbindelse med at Bente Adolphsen vurderer, at hendes opgør med sagsbehandlingen for 10 års tid siden ikke har udmøntet sig i konkrete forbedringer for de udsatte børn.
»Jeg vil gerne lade fakta råde, fordi der er efter min opfattelse taget en lang, lang raekke initiativer. Jeg kan i hvert fald lave en lang liste over, at der er sket rigtigt meget, og at vi har lavet en hel del om,« siger Erik KaastrupHansen, der tiltrådte som direktør i 2008 – året efter, at Bente Adolphsen sagde op i protest.
Erik Kaastrup-Hansen erkender dog, at der ikke altid bliver ramt inden for skiven, hvilket han forklarer med, at lovgivningen på børneområdet er kompleks, og at afgørelser i mange tilfaelde er baseret på skøn:
»Der er eksempler, hvor det set fra borgerens eller barnets ende ikke er godt nok.«
Foraeldres vigtige rolle
Hvad angår kritikken af, at kommunen fokuserer for meget på at samarbejde med og tale sig til rette med foraeldre frem for at give familierne og børnene den behandling, de ifølge reglerne har krav på, understreger Erik Kaastrup-Hansen, at kommunen er forpligtet til at yde en helhedsorienteret indsats, og at foraeldrene meget ofte er vigtige for børnenes trivsel og tarv. Han er enig i, at der er tilfaelde, hvor foraeldrene kan vaere til skade for deres børn. For at blive bedre til at spotte dette har kommunen etableret en raekke initiativer. Bl.a. Vuggestedet og Sikker Babystart, der fokuserer på relationen mellem foraeldre og de spaede børn samt Småbørnsrådgivningen og Småbørnsstedet, som hjaelper, når børnene bliver lidt aeldre.
»Vi har gjort rigtigt, rigtigt meget for at vaere dygtigere,« konstaterer direktøren.
For Erik Kaastrup-Hansen har en vigtig del af laeren af Bente Adolphsen-sagen vaeret, at forvaltningen skal vaere lydhør over for kritik. Således er forløbet blevet brugt til at fremme en kultur, hvor kritik er velkommen.
»Når folk har rakt hånden op og gjort sig den refleksion, at det her er altså skidt, har de lige som i Bentes tilfaelde nogle vaesentlige pointer,« lyder hans begrundelse.
Erik Kaastrup-Hansen afviser, at han eller rådmanden fremmer en nulfejlskultur ved at signalere, at sagsbehandlingen skal vaere perfekt. Han fortaeller, at der er forskel på grundlagene i forvaltningens »hundredtusinder afgørelser« om året, og om der bliver ramt plet.
»Jeg synes på ingen måde, at der er en italesaettelse af, at det er uacceptabelt, men vores ambition er jo at gøre det rigtigt første gang,« siger direktøren.
Han finder det vigtigt at saette fokus på nulfejlskultur, som set med hans briller ikke skabes i forvaltningen, men skyldes den måde, vi debatterer på samt mediernes fokus på enkeltsager og politikernes forkaerlighed for detaillovgivning og kontrolregimer.
Selv om Erik KaastrupHansen personligt mener, at kulturen er blevet aendret, konstaterer han, at Bente Adolphsen ikke er den eneste, der har oplevelsen af, at intern kritik ikke er velkommen i socialforvaltningen, og at der her stadig hersker en nulfejlstaenkning.
Det mener byrådets to mest rutinerede politikere, Ango Winther (S) og Gert Bjerregaard (V), der begge havde centrale roller under Bente Adolphsen-sagen.
S og V ser en nulfejlskultur
»Mit indtryk er desvaerre, at socialforvaltningen ikke har laert meget, da der fortsat eksisterer en nulfejlskultur,« siger Gert Bjerregaard, der var socialrådmand i 2006-2009 og dermed havde det politiske ansvar for den forvaltning, Bente Adolphsen kritiserede.
Som et eksempel fremhaever Gert Bjerregaard, at retssikkerheden for familier til børn med handicap set med hans briller kan ligge på et meget lille sted, idet sagsbehandlingen ofte hviler på enkeltparagraffer uden sammenhaeng med familiens øvrige forhold.
»Alt, alt for mange sager ankes i stedet for at lytte til borgerne. Den enkelte familie burde mødes med en helhedsorienteret sagsbehandling, som opfylder retskravet over for den enkelte familie. Juraen skal bruges som en hjaelp til familierne og ikke som et benspaend,« siger venstremanden, der i dag sidder i social- og beskaeftigelsesudvalget. Erik Kaastrup-Hansen understreger, at de ansatte gerne vil have en større frihed til at yde en helhedsorienteret indsats, men at både lovgivningen og borgernes retskrav er komplekse.
»Det centrale i arbejdet med at nedbringe antallet af ankesager handler for mig at se ikke om selve retsafgørelserne, men skyldes i højere grad en mangel på tillid mellem borgerne og os som offentlig forvaltning. Det er der meget i vores evalueringer, der tyder på,« siger direktøren og tilføjer, at der arbejdes på forbedringer.
Ango Winther, der var medlem af socialudvalget og formand for tvangsfjernelsesudvalget, da sagen stod på, peger også på en nulfejlskultur.
»Bente Adolphsen kan godt have ret i, at forvaltningen har en eller anden idé om, at den ikke laver fejl. Det handler jo om børn og liv, og der kan man godt have et ønske om, at man laegger mere vaegt på, at det enkelte individ får den hjaelp, det skal have frem for at daekke sig ind af, at vi laver aldrig fejl,« konstaterer han.
Ango Winther vurderer dog, at der efter sagen var et øget fokus på at få strammet op og aendret kulturen:
»De kulturbaerere, der var dengang, er ligesom vaek. Men der kan sagtens vaere nogle, som har indtaget en kultur, der ligner den gamle,« siger socialdemokraten, som mener, at juristen ikke har ret i, at sagen har vaeret uden betydning for børne- og ungeområdet:
»Der skete en oprustning af hele området, hvor der blev sat mere fokus på de ting, der kom frem og viste sig ikke holdt.«