To spørgsmål om Bente Adolphsen-sagen

Her svarer fire centrale aktører i sagen om Bente Adolphsens kritik af kommunen på to spørgsmål.

1. Hvilke konsekvenser mener du, at Bente Adolphsen-sagen har haft?

2. Hvad har du forløbet?

laert

af Erik Kaastrup-Hansen, socialog beskaeftigelsesdirektør i Aarhus Kommune

1. »Vi har i hvert fald brugt det til at understøtte en kultur, hvor kritik bliver modtaget med åbne arme. Det er forudsaetningen for, at vi ikke bliver galt afmarcheret. Og vi har arbejdet med en raekke redskaber til, hvordan vi gør, når ting ikke fungerer, som vi gerne vil have.«

2. »At det er vigtigt, at vi også har et selvkritisk blik. Selv om vi synes, at vi har sat meget i gang, og der er sket mange forandringer, har vi stadigvaek udfordringer med, at vi ikke rammer skiven hver gang, fordi der er en meget kompleks lovgivning. Vi skal derfor hele tiden genopfriske vores kompetencer og vaere laeringsorienterede.«

Gert Bjerregaard (V), tidl. socialrådmand (20062009)

1. »Mit indtryk er desvaerre, at socialforvaltningen og de seneste tre rådmaend ikke har laert meget, da der fortsat eksisterer en nulfejlskultur.«

2. »Jeg synes ikke, det er så interessant, hvad jeg har laert. Men det er, at en sag ofte er mere nuanceret, end den bliver fremstillet i medierne, og at der desvaerre fortsat hersker en nulfejlskultur i Aarhus Kommune, hvor politikerne ikke i alle tilfaelde får fremstillet den hele og fulde sandhed. Det interessante er, hvad socialforvaltningen og de seneste tre rådmaend har laert.«

Ango Winther (S), tidl. formand for tvangsfjernelsesudvalget og medlem af socialudvalget

1. »Der er for mig ingen tvivl om, at der umiddelbart efter skete en opstramning. Der blev flyttet og fyret personer, og der kom helt klart et øget fokus på børnesagerne og at få området til at blive bedre. Jeg er ikke i stand til at sige, om det er faldet tilbage til det gamle niveau.«

2. »Jeg laerte, at man i hvert fald dengang ikke skulle tage alle embedsmaendenes redegørelser for gode varer. Vi blev decideret ført bag lyset, og der var oplysninger, vi ikke fik. Når vi bad om indsigt i sager, blev vi daenget til i papirer i sådan en maengde, at det var naermest håbløst at nå at saette sig ind i det hele.«

Trine Quist, davaerende og nuvaerende faellestillidsmand for socialrådgiverne

1. »Jeg taenker, at Bente Adolphsen-sagen var én af flere ting i de år, som fik betydning for området. Den var sammen med bl.a. sagen om ”Mors lille dreng – 10 år senere” med til at saette fokus på praksis og vilkår i arbejdet med udsatte børn.«

2. »Jeg har laert, at vi skal løbende turde kigge mere kritisk på egen praksis og lytte til de fagprofessionelle, når de ytrer sig.«