Chauffører fik nok af tomme biler – nu står de frem med deres kritik
To chauffører, der har kørt langt med tomme taxaer, blev så traette af Flextrafik, at de fandt andet chaufførarbejde. Midttrafik har svaert ved at forstå chaufførernes kritik.
Den ene valgte at opgive taxakørslen under Flextrafik for at køre lastbil. Den anden kører nu med skolebørn.
Faelles for dem begge er, at de synes, at systemet, der årligt helt eller delvist på skatteydernes regning transporterer titusindvis af borgere, fungerer helt urimeligt for både passagererne og chauffører.
I en sådan grad, at de ikke gad vaere med laengere. Og i en sådan grad, at de, selv om de begge er stoppet, godt vil fortaelle om deres oplevelser.
»Det er fuldstaendig latterligt. Men det haenger sammen med, at vi ikke får noget i løn, når vi holder i taxaen og venter på at få en ny tur. Hvis vi skulle have løn, mens vi holdt og ventede, så ville de have sat det bedre op. Men det er et bundforkert system – også når man snakker klima og miljø,« mener Steen Goldstrup.
Han boede indtil sidste år i Krusaa ved graensen, var ansat af en lokal vognmand og kørte ud fra Aabenraa for at hente og bringe passagerer – og turene kunne godt bringe ham langt hjemmefra.
Som omtalt i går i JyllandsPosten er det offentliges udgift til Flextrafik steget til mere end 1 mia. kr. årligt – bl.a. i takt med, at mange busruter er blevet nedlagt, og sundhedssystemet centraliseret.
Flextrafik er en faelles betegnelse for flere typer af befordring, der f.eks. transporterer patienter til sygehusene, aeldre til supermarkedet, når de skal ud at handle, og almindelige mennesker fra landsbyerne og andre områder uden busruter, når de skal ind til de større byer for måske at gå en tur på café eller bare skal til eller fra arbejde.
Spild af ressourcer
Men selv om Flextrafik er en stigende indtaegtskilde også for taxabranchen, er Kim Assentoft fra Aarhus, der i 30 år kørte taxa både som vognmand og chauffør, heller ikke begejstret for systemet.
»Det er helt vanvittigt, at man f.eks. kunne sende mig fra Aarhus til Herning og køre en tur fra Herning til Viborg, hvorefter jeg skulle køre tilbage igen til Aarhus. Hvorfor brugte man ikke en bil derfra. Det koster jo en formue i braendstof frem og tilbage,« siger Kim Assentoft.
Som ligeledes omtalt i Jyllands-Posten i går ønsker chauffører og vognmaend ikke at stille sig frem med deres historier. De er både pålagt en tavshedspligt i deres kontrakter og frygter også for deres indkomst. Men en raekke kørselsbilag viser, at det ikke er usaedvanligt, at tomme biler bliver sendt langt vaek fra deres hjemsted for i nogle tilfaelde blot at transportere passagerer nogle få km, før de igen kører tomme hjem.
Det har Kim Assentoft også oplevet.
Som et helt konkret eksempel fra sommeren 2016 naevner Kim Assentoft, at han flere gange blev sendt fra Aarhus til ud på den anden side af Kolind, der ligger 43 km fra centrum af Aarhus.
»Her hentede jeg en pige, som blev flyttet ganske, ganske få kilometer. Jeg tror, at vi snakker om fem-seks kilometer, før jeg igen kørte tilbage til Aarhus. Der var ingen flexbiler på Djursland, og man havde jo den garanti, at fordi der var nedlagt busruter, så kunne folk bare ringe, og så betale de godt 30 kr. for en tur, mens jeg fik ca 600 kr. for at køre derover,« fortaeller Kim Assentoft.
»Jeg spurgte hende, hvad hun egentlig gjorde, før der var Flextrafik. Hun svarede, at så var der en af vennernes far, der kørte, eller hun cyklede. Det offentlige betaler, og der er reelt ingen, der kan gennemskue, hvor meget det koster at lade bilerne køre så meget rundt uden passagerer,« siger Kim Assentoft.
Henter vaertshusgaester
Han fortaeller også, at det ikke var usaedvanligt, at han kørte uden for Aarhus og hentede unge, der skulle i byen.
»De ventede bare, til bussen var holdt op med at køre, og så bestilte de en flextur. Så kunne de komme derind for måske mindre end en fjerdel af prisen for en normal taxa,« siger Kim Assentoft.
Han kører nu nogle mere faste ruter
Kim Assentoft blev så traet af, at han aldrig vidste, hvor turene gik hen, hvilke passagerer han skulle have med, og hvornår dagens transporter var faerdige, at han nu kører skoleelever rundt i Aarhus – ansat i et firma, der har en aftale direkte med Aarhus Kommune om transporten.
Steen Goldstrup fik også nok af Flextrafik i Krusaa sidste år. Han transporterer nu byggematerialer på Sjaelland. Heller ikke han er begejstret for den måde, som transporterne