Hovsa, hvor blev pengene af? 2018 blev grådighedens år
Hvidvasksag, tilbagebetaling af udbytteskat og mulig svindel i Socialstyrelsen. Ifølge eksperter blev grådigheden sat på formel i 2018.
Den foreløbige kulmination på hvidvaskskandalen i Danske Bank kom den 19. september i år i Tivoli Kongrescenter i København. Igennem halvandet år havde et lille hold journalister på Berlingske beskrevet, hvordan et kriminelt netvaerk havde vasket beskidte penge hvide gennem bankens filial i Estland. Nogle af pengene var havnet i skattely. Andre havde diktaturstaten Aserbajdsjan betalt til regimetro politikere i Europa, ligesom den berygtede russiske efterretningstjeneste FSB også skulle have benyttet banken til lyssky transaktioner.
I flere af artiklerne havde Danske Bank åbent erkendt, at den ikke havde haft styr på transaktionerne, selv om banken samtidig havde skovlet penge ind på at administrere de selvsamme konti fra de lyssky bagmaend. Men det, der skete den dag i september 2018, skulle alligevel vise sig at gå over i historien.
Her udtalte Danske Banks adm. direktør, Thomas Borgen, fra et podium under et pressemøde i kongrescenteret i København, at han agtede at stoppe som direktør i Danmarks største bank. Samtidig kom det frem, at der via bankens estiske afdeling kunne vaere hvidvasket penge for kriminelle for intet mindre end 1.500 mia. kr.
Og dermed var en af de største finansskandaler i verden en realitet.
I dag er hvidvaskskandalen en blandt flere kedelige højdepunkter i Danmark i 2018. I året, der gik, fik vi også sagen om snyd med udbytteskat for milliarder af kroner i Europa. Ligesom vi også fik sagen om den tidligere kontorfuldmaegtig Britta Nielsen og
hendes mulige svindel i den danske Mette Frisk Jensen er historiker på Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet og leder af danmarkshistorien.dk. Hun har i flere år forsket i korruption og tror, at de mange sager bekymrer danskerne.
»Vi har i højere grad vaeret fri for korruption end de fleste andre lande. Vi har vaeret forbillede for andre lande, men når så mange sager kommer frem, som tilfaeldet er i år, begynder almindelige mennesker jo også at miste tilliden til, at vores systemer fungerer,« forklarer hun.
Det samme siger Gert Tinggaard Svendsen, der er professor på Aarhus Universitet og har skrevet en bog med titlen ”Tillid” om danskernes forhold til velfaerdssamfundet.
»Jeg plejer at sige, at vi alle er små statistikere, der holder vores eget indre husholdningsregnskab ved køkkenbordet. Og her peger de sager, du naevner, helt klart i en negativ retning. Og det er ikke godt, for i det lange løb betyder det, at danskerne kan komme til at miste tilliden til de baerende systemer i samfundet,« siger han.
Ifølge eksperterne er det dumt. For det er netop vores tillid til hinanden, der er baggrunden for rigdommen i vores samfund. Af samme grund skal politikerne ifølge Mette Frisk Jensen og Gert Tinggaard Svendsen også taenke sig grundigt om i de naeste år, så der ikke kommer flere dårlige sager.
For det har Danmark ikke råd til, siger de. Men hvad er det så for sager, der har skabt denne udvikling? Det er ifølge eksperterne bl.a. sagen om den såkaldte udbytteskat.
Det store kup
Sagen begyndte i 2015, hvor det kom frem, at bl.a. den britiske statsborger Shanday Shah blev sat i forbindelse med en sag om snyd over for den danske stat for over 12 mia. kr. i såkaldt udbytteskat.
Allerede dengang udtalte flere skatte-