Kampen mod sult går for langsomt
Der går hele tiden fremad med at bekaempe sult i verden. Men det går for langsomt, hvis FN’s mål om helt at udrydde al sult i verden skal indfries.
Kampen mod sult og underernaering i verden fører hele tiden til, at faerre mennesker på kloden sulter. I hver generation er der faerre, der sulter, end i deres foraeldres. Sådan har det efterhånden vaeret i et halvt århundrede.
Det er den gode historie. Den dårligere er, at konflikter, klimaforandringer og ikke mindst dårlig regeringsførelse hele tiden truer de små succeshistorier.
Det er hovedkonklusionen i det årlige indeks over sult i verden, som den tyske organisation Welthungerhilfe (WHI) og hjaelpeorganisationen Concern Worldwide i en årraekke har udgivet. 2018rapporten er netop udkommet.
FN har bekaempelsen af sult helt i toppen af sin dagsorden. I 2015 vedtog FN’s generalforsamling med overvaeldende flertal projekt Nul sult. Inden 2030 skal al sult i verden vaere udryddet. Alle skal have ret til en grundlaeggende ernaering, bedre end i dag, og det skal i øvrigt ske inden for rammerne af et mere baeredygtigt landbrug.
»Men hvis bekaempelsen af sult og underernaering foregår lige så langsomt som hidtil, vil ca. 50 lande i verden ikke nå (FN-)målet,« lyder rapportens konklusion.
Ifølge FN’s egne tal går ca. 800 mio. mennesker stadig i seng om aftenen på tom mave, ofte med en følelse af knugende sult. Op mod hvert tredje menneske på kloden menes stadig at lide af udtalt eller mindre fejlernaering.
Krige og konflikter
Krige og konflikter saetter konstant kampen mod sulten tilbage. I år har f.eks. borgerkrigen i Yemen og konflikter på Afrikas Horn tiltrukket sig international opmaerksomhed. Men masser af konflikter kører under radaren og opdages kun af de mennesker, der lider.
WHI laegger fire kriterier til grund for sultindekset: selve underernaeringen, forsinket vaekst hos børn, udtaering af børn og børnedødelighed. Konklusionen er, at det hele tiden går fremad.
I en sammenligning med år 2000 er sult og underernaering reduceret med knap 30 pct.
WHI-indekset viser dog store regionale forskelle. Sult er ikke ligeligt fordelt i verden, og der kan endog vaere store forskelle inden for de enkelte lande.
Vaerst er situationen i det sydlige Asien og i Afrika syd for Sahara. I et land som Den Centralafrikanske Republik findes sult ifølge WHI i et »graverende omfang«. Seks lande følger lige efter: Tchad, Haiti, Madagaskar, Sierra Leone, Yemen og Zambia.
I 45 lande er sultsituationen »alvorlig«. Blandt dem er lande som Bangladesh og Etiopien, hvor der dog i de seneste årtier også er gjort store fremskridt.
I flere af de lande, hvor sult er mest udbredt, lever den politiske elite ofte i sus og dus anført af en regeringschef, der har siddet i årtier på magten og beriget sig og sine naermeste i ofte grotesk omfang.
68 mio. på flugt
Årets WHI-rapport ser også naermere på sammenhaengen mellem sult og flugt og fordrivelse. 68 mio. mennesker menes lige nu at vaere på flugt, heraf 40 mio. i deres eget land. Ifølge rapporten kan sult for dem vaere både årsag til og en følge af deres flugt.
»Tit forstår vi ikke sammenhaengen her. Sult og fordrivelse er politiske problemer, og kortsigtede indgreb er ikke nok til at imødegå fordrivelser af mennesker, der ofte har stået på i årevis, ja, årtier,« siger Laura Hammond, London Universitet, forfatter til et af kapitlerne i rapporten.
Flere munde at maette
En saerlig udfordring er den høje befolkningstilvaekst i enkelte regioner.
Landene syd for Sahara, der lider vaerst under sult, er samtidig de lande, der har den højeste vaekst i befolkningen. I 2050 vil de ifølge FN stå for over halvdelen af verdens samlede befolkningstilvaekst.
I flere europaeiske lande føder hver kvinde i gennemsnit nu kun 1,5 børn. I 43 lande, primaert i Afrika samt et par lande i Mellemøsten, føder hver kvinde over fire børn. Det giver mange flere munde at maette – og børn, der må gå sultne i seng eller direkte sulter.