Folketingets lov om peberspray er første skridt ad en meget farlig sti

Lige siden vore forfaedre boede i huler og måtte forsvare sig mod rovdyr og fjendtlige stammer, har vi som art haft en vel naermest genetisk trang til at forsvare vore boliger. Når man kommer hjem og opdager, at indbrudstyve har gennemrodet de private gemmer, opleves det ikke alene som et tab af materielle vaerdier, men nok isaer som en aggressiv indtraengen i vores intime privatsfaere.

Hvis indbruddet sker, mens man er hjemme, må det vel betragtes som rimeligt, at man møder den indtraengende med noget tungt, og skulle man vel ved den lejlighed komme til at braekke en arm eller et par håndrodsknogler på forbryderen, må det vel bare vaere sådan. Så kan han laere det, kan han. Han kunne have holdt sig vaek, kunne han.

Men det må blive ved tanken. Det er af flere gode grunde en meget dårlig idé at gennemføre den rimelige reaktion i praksis. For det første er det ikke nogen helt afsporet tanke, at forbryderen er fysisk staerkere end beboeren i huset, og en voldelig konfrontation kan meget vel falde ud til forbryderens fordel – peberspray til trods. For det andet kan aktionen meget let føre til flere måneders ubetinget faengselsstraf, hvis der er tale om forsaetlig legemsbeskadigelse, for den slags straffes hårdt. Og tyven? Nåja, han får en mild straf, for det drejer sig jo trods alt kun om et banalt indbrudsforsøg, og hvis han endnu ikke er blevet opdaget og straffet for tidligere tyverier, slipper han måske endda med en betinget dom.

Sådan er retstilstanden, og den bliver naeppe anderledes, fordi privatpersoner fra tirsdag lovligt kan opbevare peberspray beregnet til selvforsvar i private hjem.

Pebersprayen må kun anvendes til nødvendigt nødvaerge, dvs. kun hvis indbruddet fører til fysisk angreb fra tyvens side. Ellers er der tale om forsaetlig legemsbeskadigelse mod tyven, og det fører lige lukt i faengsel. Ikke for tyven, for han er pludselig blevet den forurettede, som politiet udtrykker det.

Men nu har regeringspartierne og Dansk Folkeparti altså ved lov tilladt peberspray i private hjem.

Argumentationen bag dette er faktisk den samme som argumentationen bag denne bestemmelse i USA’s forfatning: »(…) the right of the people to keep and bear arms shall not be infringed.«

Baggrunden er, at enhver skal have ret til med våben at forsvare sig selv og sine naermeste, og den besked er ganske tydelig. Derimod er det ikke tydeligt, hvad et våben er: om det drejer sig om en seksløber, eller det drejer sig om et automatisk maskingevaer, hvormed man fra et hotelvindue kan bestryge et naerliggende sportsstadion og draebe flere hundrede mennesker. Begge våben er lovlige i USA.

Nu er en peberspray jo ikke et maskingevaer, og da slet ikke et tungt automatvåben. Men et våben er det, og at tillade det er at betraede en meget farlig sti, som meget vel kan udvikle sig til et våbenkapløb mellem forbrydere og haederlige mennesker.

Den umiddelbare fare er, at tyven/hjemmerøveren kan fravriste beboeren våbnet, at affyring i et lukket rum meget vel kan ramme beboeren selv, og at bevidstheden om sprayens mulige tilstedevaerelse kan animere forbrydere til selv at anskaffe sig peberspray eller det, der er vaerre.

Efter lovaendringen kan tyven jo uden videre skaffe sig peberspray med henvisning til, at den er til selvforsvar i hans private hjem. Og hvem kan herefter forhindre ham i at tage den med ud på tyvetogter. Adgangen til våbnet er blevet lettere.

Så vedtagelsen af denne lovaendring er tankeløs og varsler uhyggelige perspektiver.

Hvadbehager? Er den ikke tankeløs? Er den udtryk for gennemtaenkt politisk stillingtagen? Det er om muligt endnu vaerre, og perspektiverne er virkelig dystre.