Terrorisme og korruption plager et af Afrikas fattigste områder
Kriminalitet, terrorisme, korruption og staternes svage kapacitet til at få bugt med disse ting danner en farlig cocktail af ustabilitet i de afrikanske Sahel-lande.
Sahel er området mellem Nordafrika og landene syd for Sahara – et baelte, der straekker sig fra det nordlige Senegal på Atlanterhavskysten til Eritrea ved Det Røde Hav. Jeg bor i Ouagadougou, hovedstaden i Burkina Faso, som ligger på denne straekning. Som ambassadør her daekker jeg også to andre Sahellande, Niger og Tchad. Dette indlaeg vil primaert handle om Burkina Faso, Niger, Tchad og Mali. Disse lande er plaget af alvorlige og stigende sikkerhedsproblemer, lav udvikling og en galopperende befolkningstilvaekst.
Da jeg boede i Burkina Faso første gang i 2007, var landet et af de mest fredelige i Afrika. Der var ingen sikkerhedsproblemer og naesten ingen kriminalitet. Man kunne rejse rundt i hele landet uden problemer. Sådan er det ikke laengere. Terrorister har fået så stor magt, at der naesten dagligt er terrorangreb i områderne ved graenserne til Mali og Niger. Risikoen for angreb og kidnapninger er derfor så høj, at alle mine besøg til områder i nord, øst og vest nu foregår i pansrede køretøjer og med militaereskorte.
Sikkerhedsproblemerne er vokset alvorligt, siden oprørsgrupper overtog kontrollen med det nordlige Mali i 2012. Det skabte rum for, at jihadistgrupper kunne slå rod i regionen, og usikkerheden har spredt sig videre derfra til både Niger og Burkina Faso. I Nigeria opererer en anden terrorgruppe, Boko Haram, der også udfører angreb ind i både Niger og Tchad.
Men regionen er ikke kun arnested for terrorisme. Den er også hjemsted for kriminelle netvaerk, der transporterer narkotika igennem ørkenen til Europa, og den er et transitknudepunkt for migranter på vej mod Nordafrika og Europa. Kriminalitet, terrorisme, korruption og staternes svage kapacitet til at få bugt med disse ting danner en farlig cocktail af ustabilitet i regionen.
Bag det hele og medvirkende til ustabiliteten er vaesentlige faktorer som fattigdom, befolkningstilvaekst, dårlige klimavilkår og et lavt uddannelsesniveau.
Sahel er en af de fattigste regioner i verden, og i gennemsnit lever 44 pct. af befolkningen under fattigdomsgraensen på
12,50 kr. om dagen.
Niger har den højeste befolkningstilvaekst i verden (3,9 pct.), og de andre lande er ikke langt efter. De nuvaerende ca. 90 millioner indbyggere i det vestafrikanske Sahel, inklusiv Senegal og Mauretanien, forventes at vokse til 220 millioner i 2050.
Uddannelsesniveauet for de fleste i Sahel er meget ringe. I Mali, der scorer bedst på dette parameter, har kun 12 pct. af befolkningen over 25 år deltaget i en eller anden form for uddannelse ud over folkeskolen.
Laeg dertil, at dyrkningsforholdene er meget vanskelige med skiftende tørke og oversvømmelser, og at klimaforandringerne kun gør det svaerere og samtidig øger konflikterne over adgang til jord og vand mellem etniske grupper, der dyrker jorden, og nomader, der holder kvaeg.
Den urolige sikkerhedssituation påvirker udviklingen negativt. Pga. trusler fra jihadister er 700 skoler i Burkina Faso lukket. Laerere og elever tør ikke vaere der. Det bliver endnu svaerere for staten at få bragt vand og veje ud til befolkningen i de usikre områder, og de private investorer holder sig langt vaek.
Alle landene omtalt i dette indlaeg har ambitiøse udviklingsprogrammer, men få midler til at gennemføre dem. Og alle har store udfordringer med god offentlig forvaltning, ligestilling og menneskerettigheder. Og med at fordele statens ressourcer til alle områder. Det resulterer i, at mange, som ikke får del i den vaekst, der trods alt findes i regionen, føler sig glemt af staterne. De glemte borgere vaelger nogle gange at sympatisere med staternes fjender og holder i nogle tilfaelde på information, som potentielt kunne lokalisere og afmontere en trussel.
Danmark støtter aktiviteter inden for både sikkerheds-, stabilitets- og migrationshåndtering. Og for bl.a. at imødegå de bagvedliggende årsager til migration og voldelig ekstremisme støtter vi udviklingsaktiviteter som f. eks. udvikling af den private landbrugssektor, vand, uddannelse, ligestilling og reproduktiv sundhed, korruptionsbekaempelse og traening af politi i, hvordan man overholder menneskerettighederne.
Men selv med vores og andre landes støtte er det svaert at forestille sig, at der kan findes løsninger på Sahels udfordringer i den naermeste fremtid. Det kraever massive offentlige og private investeringer, målrettede teknologiske fremskridt, en bedre fordelingspolitik og mere demokratiske og transparente forvaltninger på alle niveauer i landene.
Sikkerhed er blevet en høj prioritet i Sahel. Niger bruger hele 20 pct. af statsbudgettet på sikkerhed og har sammen med Burkina Faso, Mali, Tchad og Mauretanien dannet en regional faellesstyrke, G5. Uanset hvor store sikkerhedsudfordringerne er lige nu, er det derfor sandsynligt, at de bliver løst før udviklingsudfordringerne, der kraever langsigtede investeringer og vedholdende reformer på et helt andet niveau end det, vi ser i dag.