»Jeg bryder mig ikke om, at det knalder og brager i gaderne«
En nørdet interesse for kemi mere end fascinationen af det store nytårsknald har ført til, at Henri Drenck i mange år har solgt og lavet fyrvaerkeri.
Når det nytårsaften knalder og brager, skal man ikke regne med, at Henri Drenck, H.C. Andersen Festfyrvaerkeri, står i første raekke til det spektakulaere knald.
For selv om en del af raketterne og batterierne – isaer dem, der fyres af i Østjylland – garanteret stammer fra en af hans fire salgsbutikker. Og selv om han i mange år har vaeret en markant skikkelse inden for fyrvaerkeribranchen, så er det noget andet end selve braget, der taender ham.
»Står der nogle og fyrer et festfyrvaerkeri af nede på hjørnet, er det ret usandsynligt, at jeg kommer og kigger på det. Jeg interesserer mig faktisk ikke saerlig meget for synet af fyrvaerkeri. Jeg interesserer mig for teknikken og kunsten bag det,« siger Henri Drenck.
Den 55-årige Henri Drencks interesse for fyrvaerkeri stammer i virkeligheden for en meget tidlig og nørdet interesse for faststofkemi, som han udøvede allerede i 12-13-års alderen.
På den tid var det ikke usaedvanligt, at drenge i den alder sad til fare for sig selv og andre hjemme på vaerelset og stampede krudt sammen i spanskrør, hvorefter de gik ud og fyrede den af. Det gjaldt simpelthen om at kunne lave det højeste brag.
Men ikke for Henri Drenck.
Han sad i stedet og studerede international litteratur, der fortalte, hvad der sker, når man blander to faste stoffer som f.eks. traekul og salpeter og udløser en reaktion ved at taende lunten.
»Det var en meget speciel interesse – men sådan er det nogle gange med nørder. Jeg vidste meget om det kemiske bag ved fyrvaerkeri, inden jeg nogensinde havde haft et stykke fyrvaerkeri i hånden.«
Broderen gik forrest
Det var den fem år aeldre storebror Thomas Drencks interesse for både kemien og fyrvaerkeriet, der førte den teoretiske interesse videre.
Broderen havde tidligt hos Tivolis fyrvaerkerimester indkøbt fyrvaerkeri, der skulle fyres af i forbindelse med en stor spejderlejr. Senere hjalp han til hos en stor fyrvaerkerifabrik på Sjaelland, Tinghøjgård.
Den kontakt førte til, at de to Drenck-brødre til nytår 1991 kørte til Sjaelland, laessede fyrvaerkeri ind i bagagerummet, som de derefter solgte på broderens arbejdsplads, FDB.
Men ikke alt blev solgt, og de to brødre sad derfor nytårsaften om formiddagen og satte et lille festfyrvaerkeri sammen af resterne. Satte dem sammen til en helhed og byggede nogle stativer til raketterne. Derefter blev det i mørket skudt af på en graesplaene i Aarhus-bydelen Kongsvang.
»Det resulterede i, at folk hang ud af vinduerne og piftede. Jeg tror, at det fangede folk, at det ikke bare var noget, der blev fyret af, men at det var sat sammen til en helhed og gav en anden oplevelse,« forklarer Henri Drenck.
Året efter blev der igen hentet fyrvaerkeri på Tinghøjgård, som denne gang skulle saelges fra Henri Drencks professionelle lysvirksomhed. Ikke mindst på grund af en meget opsigtsvaekkende lyskegle fra taget, som kunne ses vidt og bredt, strømmede kunderne til fra hele Østjylland. Og Drenckbrødrene måtte sende lastbiler til Sjaelland efter nye forsyninger.
En tragisk ulykke
Siden har Henri Drenck beskaeftiget sig med fyrvaerkeri – både med salg af nytårsfyrvaerkeri og festfyrvaerkeri til saerlige begivenheder. Et alvorligt tilbageslag skete dog i 1996, da hans lokaler i Åbyhøj, hvor han monterede festfyrvaerkeri, blev ramt af en tragisk ulykke.
Den dag i juni blev der arbejdet på højtryk for at levere festfyrvaerkeri til seks arrangementer dagen efter. På ejendommen var fire mand til stede. Tre af dem inklusive Henri Drenck var inde i montagerummet, da fyrvaerkeriet eksploderede.
Henri Drenck stak med det samme ud af lokalet, mens de to andre krøb i skjul i et hjørne og blev fanget af ilden i bygningen. De overlevede ikke. Henri Drenck slap med forbraendinger i ansigtet og på armene. Også en fjerde medarbejder fik kvaestelser.
Alle medarbejdere besluttede i faellesskab at fortsaette virksomheden og en uge efter var Henri Drenck ude at skyde festfyrvaerkeri af igen – med forbindinger.
Ulykken var haendelig. Men myndighederne i Aarhus laerte, at det ikke er nogen god idé at montere fyrvaerkeri i en taet beboet bydel. En laere, der blev yderligere aktualiseret, da lageret på N.P. Johnsens Fyrvaerkerifabrik i 2004 eksploderede i Kolding-forstaden Seest, hvilket førte til, at ca. 2.000 mennesker måtte evakueres.
Siden 1996 har H.C. Andersen Festfyrvaerkeri holdt til på landet vest for Aarhus. Selv om Henri Drencks hjerte ligger ved festfyrvaerkeriet, vokser det importerede nytårsfyrvaerkeri i forretningen.
Henri Drenck skønner, at omkring to tredjedele af hans omsaetning i dag stammer fra salg af nytårsfyrvaerkeri, mens den sidste tredjedel kommer fra festfyrvaerkeriet.
Er det sikkert?
Da Henri Drenck selv er blevet offer for en fyrvaerkeriulykke, gør han sig naturligt tanker om sikkerheden nytårsaften.
Henri Drenck mener, at det er uheldigt, at indtagelsen af store maengder alkohol kombineres med håndteringen af et farligt produkt, som fascinerer folk. Derfor mener han, at det er godt, at håndteringen og affyringen af fyrvaerkeri er langt mere reguleret i dag, end da han var dreng. Omvendt tror han ikke på helt at forbyde andre end professionelle fyrvaerkere at antaende krudtet. Man forbyder jo heller ikke biler, fordi folk dør i trafikken. Nej, man forbyder folk at køre, hvis de har drukket – og siger, at man skal tage en sikkerhedssele på, som han formulerer det.
Han foreslår derfor, at man ligesom med et kørekort til knallert, skal kunne tage et kørekort til at skyde fyrvaerkeri af. Under alle omstaendighederne lyder opfordringen til alle, at de skal huske at tage brillerne på. Det er ikke nok at købe dem – de skal ned på naesen.
»Uforstand fører til ulykke. Der er ingen diskussion om, at man skal vaere forsigtig, når man omgås noget, der er farligt,« siger Henri Drenck.
»Jeg bryder mig ikke om, at det knalder og brager i gaderne.« fyrvaerkermester, Aarhus