Opsvinget i dansk økonomi viser traethedstegn
Efter fem år med opsving på arbejdsmarkedet er dansk økonomi nået til det punkt, hvor der normalt opstår lønpres og flaskehalse. Også på boligmarkedet begynder revnerne at vise sig. Denne gang er historien dog anderledes, mener Nationalbanken og de økonom
Økonomien lukker ifølge regeringen, de økonomiske vismaend og Nationalbanken døren for 2018 i en ganske god forfatning.
Opsvinget, der har varet siden 2013, viser dog tegn på traethed i arbejdsmarkedet, hvor antallet af ledige haender nu er lavt. Virker reformerne fra 2006 og 2011, vil det dog ikke blive et problem i 2019, vurderer vismaendene og Nationalbanken.
Året vil til gengaeld byde på så mange udfordringer i Europa, USA og Kina, at man alligevel ikke skal tage opsvinget for givet.
Forhistorien
Året 2018 blev det femte år i et opsving, der så småt startede på arbejdsmarkedet, da vi havde rystet gaeldskriserne af os i 2013.
Siden er omtrent 215.000 flere kommet i beskaeftigelse ifølge de økonomiske vismaend. Alle landsdele har nu deltaget i festen, selvom København har fået mest ud af det.
Opsvinget spredte sig derefter til boligmarkedet, hvor priserne for alvor vendte året efter. Først kun i de største byer, men siden har stigningerne spredt sig til naesten alle dele af landet.
Opturen tog fart i 2016 og 2017, hvor man oplevede så voldsomme stigninger på lejlighedsmarkedet i København og Aalborg, at politikerne ved indgangen til 2018 tvang institutterne til at stramme op på kreditpolitikken i de største byer.
Det har udløst mindre prisfald og laengere liggetider i København og Aalborg i anden halvdel af 2018, uden at det har fået panikken frem hos økonomerne endnu.
Det skyldes ikke mindst, at parcelhusmarkedet ser staerkt ud med stigninger på omtrent 4,4 pct. det seneste år på landsplan.
Eksporten drev opsvinget de første år, i takt med at verden kom sig over finanskrisen og gaeldskrisen, og der kom opsving i Europa, Kina og USA på samme tid.
Men i løbet af 2018 gik det lidt langsommere med eksportsalget, selvom mange af vores markeder på papiret stadig voksede, og konkurrenceevnen ifølge Finansministeriet var bomstaerk.
2019
Ved indgangen til 2019 står dansk økonomi ifølge vismaendene og Danske Bank således staerkt.
Hverken Nationalbanken, regeringen eller vismaendene er bekymrede for, at der ligger en snarlig overophedning og venter på arbejdsmarkedet, eller at boligmarkedet over en bred kam står foran et stort dyk.
Antallet af beskaeftigede ventes ifølge regeringen at ramme naesten tre millioner i 2019 -– og det er rekord.
Allerede nu er der ifølge vismaendene 30.000 flere beskaeftigede end det niveau, som plejer at udløse pres på lønninger og flaskehalse.
Men både vismaendene og regeringen regner med, at reformer af bl.a. efterløn, tilbagetraekningsalder og skattetryk de kommende år vil skubbe omkring 75.000 ekstra ud på arbejdsmarkedet.
Man regner også med, at Danmark med lønninger, der ifølge Nykredit ligger omtrent fem gange over niveauet i Polen, vil vedblive med at vaere et traekplaster for udenlandske arbejdere.
Vismaendene regner således med, at yderligere 58.000 udlaendinge kommer hertil for at arbejde frem mod 2025, selvom konkurrencen om selvsamme udlaendinge fra tyske, svenske, hollandske og belgiske virksomheder spidser voldsomt til de kommende år.
Skulle der alligevel blive mangel på haender, og skulle det give højere lønninger, er det ikke en katastrofe, så laenge boligmarkedet og finanspolitikken er under kontrol, vurderer vismaendene.
Truslerne
Kommer der ballade i 2019, så kommer den altså fra udlandet, vurderer økonomerne.
Overvismand Michael Svarer er saerligt bekymret for, hvordan de finansielle markeder vil reagere, når Den Europaeiske Centralbank (ECB) begynder at stramme pengepolitikken i løbet af 2019.
Den amerikanske centralbank har vaeret i gang med rentestigninger i flere år. Ifølge bl.a. Nordea ventes det, at den vil løfte renterne for meget og for hurtigt og derved kuldsejle den amerikanske økonomi, der er verdens største.
I december sendte de amerikanske obligationsrenter et advarselssignal, der har vaeret forvarslet til samtlige recessioner i amerikansk økonomi siden midten af 1950’erne.
Store fald på finansmarkederne kan ifølge Nordea ramme virksomhedernes og forbrugernes humør og saenke vaeksten i den globale økonomi og derved ramme de danske eksportmarkeder.
Ligeledes kan en eskalering af handelskrigen mellem USA og Kina også ramme den globale vaekst og banke danske eksportvirksomheder på plads.
I det hele taget viser den kinesiske økonomi – verdens naeststørste – tegn på alvorlig metaltraethed, vurderer bl.a. amerikanske Citigroup.
Det kan ifølge Nykredit give anledning til en opbremsning i investeringerne og derved i sidste ende også på arbejdsmarkedet.
Bliver det britiske farvel til EU, den såkaldte brexit, kaotisk, så vil det ramme økonomien, men i første omgang også finansmarkederne.
Endelig så truer konflikten mellem Italien og EU ifølge Danske Bank med at genskabe rammerne for en ny gaeldskrise, hvor hele eurosystemets overlevelse saettes på spidsen.
Alle disse ting er ved indgangen til 2019 uafklarede og kan ifølge Danske Bank og Nordea meget vel ødelaegge festen i det globale opsving og ramme dansk økonomi.