It-branchen blev lagt for had i 2018, men nu skal der findes løsninger
TEKNOLOGI: Et langt skandaleår for de store techselskaber er ved at vaere slut. I fremtiden skal både virksomheder og forbrugere forholde sig til de store spørgsmål om datamisbrug meget mere aktivt.
Da Mark Zuckerberg som nytårsforsaet valgte at bruge 2017 på at besøge alle amerikanske stater, blev der igen fyret godt op under rygterne om, at han langsomt, men sikkert gik efter praesidentposten. Og dengang virkede det faktisk meget naturligt.
Han havde naermest ene mand skabt et af de mest bemaerkelsesvaerdige og succesrige tech-selskaber, som han trods en børsnotering stadig havde fuld kontrol over. Hans privatliv med konen Priscilla Chan, to små børn og hunden Beast blev praesenteret i afmålte og velkoreograferede doser på Facebook.
Og ideen om Zuckerberg som praesident fik masser af støtte. Han er en, folk stoler på, lød det bl.a. i erhvervsmagasinet Forbes.
Siden er det mildt sagt gået i den anden retning – isaer på tillidsfronten. Det meste af 2018 har Facebook og Mark Zuckerberg vaeret under tung beskydning om misbrug af brugernes data, manglende kontrol med russiske påvirkningskampagner eller opfordringer til folkemord.
Nu er typiske overskrifter i stedet ”Hvorfor skulle nogen stole på Facebook mere?” og ”De (foreløbig) 21 største Facebook-skandaler i 2018”’ – begge fra det toneangivende tech-magasin Wired.
Det var ikke kun Facebook, der var i vaelten. I løbet af 2018 vendte hele stemningen omkring de store – og før så tiljublede – techselskaber. Pludselig kom diskussionen til at handle om rettigheder og regulering.
» Der er bestemt flere, der ikke har opdaget det, eller som tror, at verden kan køre videre som hidtil – men det fylder faktisk meget i Silicon Valley. Der er en voksende erkendelse af problemerne og en søgen efter, hvad man skal gøre. Mange af de virksomheder, der er i vaelten, forholder sig til det,« siger Søren Juul Jørgensen.
Han var fra 2014 til foråret 2018 Danmarks generalkonsul i Silicon Valley og leder af Innovation Center Denmark. Her hjalp han danske virksomheder med at navigere i den kultur, som har gjort området omkring San Francisco til verdens tech-centrum.
Techselskaber har fået fokus på etik
Men halvvejs igennem 2018 skiftede han spor – helt i tråd med tidens ånd. Nu er han forsker på Stanford University og skal de kommende år arbejde med dataetik.
Men at fokus nu er blevet rettet mod de potentielt dårlige sider hos de stadigt unge tech-giganter, efter et årti eller to, er helt forudsigeligt, mener Natasha Friis Saxberg, der er digital strateg og tech-kommentator.
»Vi er stadig på et meget tidligt stade i den teknologiske udvikling, der har givet os virksomheder med data som forretningsmodel. Det har vaeret det vilde vesten, for i starten af en sådan udvikling er reguleringen ikke fulgt med, og forbrugerne ved ikke, hvad de skal forholde sig til,« siger Natasha Friis Saxberg, der til dagligt er head of technology hos Maersk Growth.
Selvom det internt i tech-branchen ikke har vaeret nogen overraskelse, at firmaer som Google og Facebook samler store maengder data ind om os, har det vaeret svaerere som almindelig forbruger at navigere i, vurderer hun.
»Vi har i branchen laenge talt om, at der er mange udfordringer i det, mens den enkelte forbruger ikke har forholdt sig til det, fordi der kun var nogle meget lange og indviklede brugerbetingelser. Men jeg tror heller ikke, at de store tech-firmaer selv kunne forudsige, hvad konsekvensen kunne blive af at have data som forretningsmodel, uden regulering og kontrol. Nu kommer der nogle sager, som vi så kan skabe regulering omkring. Det er en meget naturlig udvikling, historisk set,« siger Natasha Friis Saxberg.
De fleste af sagerne har handlet om Facebook, som siden historierne om Cambridge Analyticas adgang til Facebook-data brød løs i marts har vaeret skydeskive. Alene de seneste dage er det kommet frem, at den russiske kampagne for at så splid i USA og påvirke praesidentvalget i 2016 isaer havde succes på Instagram – som Facebook også ejer.
Prominente skippede Facebook
Nye detaljer om de aftaler, Facebook har indgået gennem årene med andre selskaber om dataadgang, dukkede op i New York Times – for eksempel at Netflix og Spotify havde adgang til brugernes beskeder.
Og flere prominente navne valgte i slutningen af 2018 at skippe Facebook, Instagram og Messenger. Fra Walt Mossberg, en af de mest kendte tech-journalister i USA, til sangerinden Cher.
I Danmark blev en raekke falske profiler på Facebook afsløret af Altinget i at forsøge at påvirke folkestemningen omkring indvandring og Marrakesh-aftalen, som Danmark tilsluttede sig den 11. december.
Men også andre techselskaber end Facebook var i ilden. Google fremrykkede lukningen af sit sociale netvaerk Google+, efter afsløringen af en fejl, der gav andre adgang til data om 52 mio. brugere. Og en af Ubers selvkørende biler draebte i marts en fodgaenger, da både bilens systemer og sikkerhedschaufføren svigtede.
It-kulturen viste sin begraensning
Hele kulturen i Silicon Valley, som resten af verden i årevis har haft travlt med at prøve Natasha Friis Saxberg, digital strateg, Maersk Growth at efterligne, viste sin begraensning, mener Søren Juul Jørgensen.
»Tankegangen er, at de bevaeger sig enormt hurtigt og løser problemerne, som de opstår. Det er grunden til, at de har vaeret så dygtige til at innovere, men det har også skabt en masse problemer. Ingen har taenkt over, hvem det rammer og hvad det vil sige, at bevaege sig hurtigt og slå ting i stykker (et slags motto i Silicon Valley, red.). Målet helliger midlet i den tankegang – og det er jo voldsomt uansvarligt,« siger han.
Nu er det ved at gå op for de store tech-selskaber, at der også er en bagside, og de vil gerne prøve at rette op på det, vurderer Søren Juul Jørgensen. Det er bare svaert for dem, der har baseret hele forretningen på at indsamle data om brugerne.
Til gengaeld er Apples topchef, Tim Cook, gået i offensiven. Apple, der tjener naesten alle sine penge på at saelge hardware, kan nemlig rent økonomisk bedre tillade sig at give afkald på data om brugerne. I en meget citeret tale, han holdt i Bruxelles til en EUkonference i oktober, talte Tim Cook blandt andet om, at data om brugerne var blevet gjort til et våben, som blev brugt med militaer praecision.
Hos DataEthics, der kalder sig en taenkehandletank, har medstifter Pernille Tranberg i mange år beskaeftiget sig med misbrug af vores data – ikke mindst hos de store, amerikanske tech-selskaber. Men nu er det, som før var lidt en niche, kommet op på det store laerred.
»Vi udgav en bog for tre år siden om dataetik, og folk sagde, at det var der ingen, som ved hvad er. Men i år er det blevet meget udbredt at tale om dataetik. Rigtig mange taler om det, men rigtig mange ved heller ikke, hvad det er helt konkret. Det er naeste skridt,« siger hun.
Den store EU-lovpakke om databeskyttelse – kendt under forkortelsen GDPR – fik i maj måned sat en tyk, juridisk streg under de minimumskrav, der nu gaelder i Europa om beskyttelse af borgernes privatliv. Men dataetik er mere end det – og vi ikke helt endnu hvad, forklarer Pernille Tranberg. Der mangler stadig internationale standarder for dataetik. I vores søgen efter faelles grund skal vi også passe på faenomenet ethicswashing, mener hun – altså ligesom når virksomheder greenwasher og opretholder en grøn facade uden rigtigt at gøre noget for miljøet.
»Jeg er bekymret for virksomheder, der bruger ethicswashing. Facebook holdt for eksempel et event under en stor konference i Bruxelles om dataetik, der handlede om, hvordan de arbejder med dataetik. Det bliver hipt for alle de store tech-firmaer at lave en masse udvalg om kunstig intelligens og etik,« siger Pernille Tranberg.
Facebook på charmeoffensiv
Jagten på løsninger i en etisk opbrudstid er også omdrejningspunktet for Søren Juul Jørgensens arbejde på Stanford. Målet er at nå frem til nogle meget konkrete måder at håndtere alle de nye dilemmaer på, ud fra undersøgelser af både amerikanske og europaeiske virksomheder i forskellige sektorer.
»Vi har brug for en konkret model for dataetik, og så er Stanford et godt sted at arbejde med det, for alle dem, der har skabt problemerne, er lige i naerheden. Men vi vil prøve at forene taenkningen fra Silicon Valley og fra Europa,« siger han.
Det endelige resultat er først klar om et års tid, men i den naere fremtid må tech-selskaberne arbejde hårdt på at få genskabt en tillid hos brugerne, mener Søren Juul Jørgensen.
»Vi er vaeltet ind i alt det her, uden rigtigt at reflektere over det. Det er lidt sent, vi går i gang, men det er vigtigt, for ellers tager det magten fra os. Tillid er et nøgleord, og det er i høj grad i virksomhedernes egen interesse. Ellers bliver aendringerne cementeret igennem lovgivning,« siger han og understreger, at der er en enorm nyttevaerdi i at bruge data på en etisk forsvarlig måde.
Selvom de almindelige brugere måske ikke har forladt Facebook og de andre tjenester i stort tal, er de store techselskaber hunderaed for et fald i brugertallet, forklarer Natasha Friis Saxberg.
»Det er en kaempe trussel for dem, og vi kan også i Danmark se, at Facebook er på en charmeoffensiv for at vise, at de tager det her alvorligt. Der vil komme et pres fra alle sider. Både på pengepungen og på det regulative, hvor de får svaerere ved at traenge igennem politisk,« siger hun.
Facebook er blevet så indgroet i vores liv, at det er svaert at kvitte helt. I dag bliver mange invitationer til begivenheder kørt via Facebook. Så i stedet for at slette vores profiler, vil vi bruge Facebook mindre aktivt fremover, forudser Pernille Tranberg.
»Jeg tror, vi vil se et forbrugeroprør, som en vaekkelse blandt flere og flere. Jeg kan maerke, at der er kommet en større bevidsthed om det, også når jeg er ude på skoler og undervise,« siger hun.
I det store perspektiv frygter hun dog, at Europas position som en global data-duksedreng vil presse os økonomisk.
»Vi har en relativ streng lovgivning og mener, at mennesker bør vaere i kontrol over deres egne data. Imens har USA opbygget store datamonopoler, og Kina er blevet et data-diktatur. Og jeg forventer, at Europa vil blive klemt økonomisk i den konkurrence.«