Hvad kan forklare den vaerste togulykke i Danmark i 30 år?

På årets første arbejdsdag indtraf en af de vaerste togulykker, Danmark endnu har set. 6 personer mistede livet, og 16 blev kvaestet, da et passagertog blev ramt af gods fra et godstog på Storebaeltsbroen. Ulykken skete, mens broen var lukket for bilkørsel grundet kraftig vind fra nord. Men hvad gik galt?

Panoramabillederne fra tv-helikopteren over Storebaeltsbroen lod det lange, smalle IC4-tog med den krøllede snude prente sig ind i hukommelsen. De indkapslede alvoren, mens redningsfartøjer med blå blink lyste op på broen over det brusende baelt. Her mistede 6 personer livet på årets første arbejdsdag, og yderligere 16 blev kvaestet, da en lastvognstrailer laesset med ølkasser faldt af et modkørende godstog og tilsyneladende flaensede siden af den forreste togvogns sølvgrå ydre.

Begge tog hamrede bremserne i og standsede. 10 ambulancer, tre helikoptere, beredskab og politi blev tilkaldt. Og spørgsmålene begyndte at tårne sig op. Over dem alle dette: Hvordan kunne det ske?

Hvad kan forklare den vaerste togulykke i Danmark, siden et tog i 1988 kørte af sporet ved Sorø, og 8 personer omkom? Var det blaesten? Var der noget galt med godstoget? Lå der en menneskelig fejl bag?

Havarikommissionen har nu indledt jagten på svar.

Da ulykken indtraf, var Storebaeltsbroen lukket for biltrafik. På østbroen – som er den høje del af Storebaeltsbroen, og hvor der kun kører biler – var der målt gennemsnitlige vindhastigheder på over 25 m/s. På vestbroen – den lave del vest for Sprogø, hvor togene kører parallelt med motorvejen – toppede gennemsnittet ved 20,9 m/s.

Mere end 21 m/s. ville udløse hastighedsbegraensninger for godstrafikken.

»Togene har kunnet køre med fuld hastighed, for vi har ikke registreret gennemsnitlige målinger over de fastsatte graenser,« siger Martin Harrow, som er Sikkerhedschef i Banedanmark.

Det er Banedanmark, som har ansvaret for at stoppe eller regulere togtrafikken over Martin Harrow kunne onsdag ikke oplyse, hvordan de gaeldende restriktioner er fastlagt, og hvorfor der ikke skelnes mellem tungt gods og let gods i reglerne.

»Det er ikke der, vores fokus har ligget endnu. Men som mange andre regler på jernbaneområdet ligger de beslutninger langt tilbage. Vi vil i de kommende dage finde ud af, hvordan reglerne helt specifikt er fastlagt,« siger Martin Harrow.

Han påpeger, at det endnu ikke vides, om den kraftige vind spillede en rolle i ulykken, og at de gaeldende restriktioner på togtrafikken aldrig før har vaeret til debat, fordi en lignende ulykke aldrig før er sket på straekningen.

Generelt sker det sjaeldent, at Storebaeltsbroen bliver lukket helt ned, viser en opgørelse fra Sund og Baelt.

Fra åbningen for biltrafik i 1998 til den

28. september 2018, da en landsdaekkende politiaktion i en terrorsag lukkede Storebaeltsbroen i to timer, er der registreret i alt 55 såkaldte totallukninger. De 26 var på grund af vind.

I alt havde Storebaeltsbroen frem til september 2018 vaeret totallukket i sammenlagt 196 timer og 20 minutter – altså godt otte døgn.

Banedanmark oplyste onsdag eftermiddag, at togtrafikken ville vaere indstillet resten af dagen, mens ulykkesstedet fortsat skulle undersøges.

Når I åbner togtrafikken igen, kan I så køre videre med de restriktioner, som man har kørt med indtil ulykken onsdag morgen?

»Fordi vi endnu ikke ved, praecis hvad der er sket, er det svaert at sige noget om. Men når vi åbner trafikken igen, har vi selvfølgelig