Vandpølser, sandsaekke og tidlig varsling holdt vandet fra døren
Danskerne har haft tid til at øve sig på stigende vandmasser, lyder det fra Beredskabsstyrelsen. I Faaborg er borgerne dog utilfredse.
Sejlende legetøj, opblødte møbler og ødelagte hjem har gentagne gange vaeret resultatet, når stigende vandmasser efter en nordenstorm skal finde tilbage til det åbne hav. Nytårsstormen Alfrida var ikke mere venligt sindet end sine forgaengere, men ødelaeggelserne har alligevel ifølge Beredskabsstyrelsen vaeret mindre voldsomme end for f.eks. for to år siden, hvor en stormflod i januar 2017 ramte en del af de samme områder.
»Vi har efterhånden haft tid til at øve os på de ekstreme forhold med stigende vandmasser. Det gaelder både samarbejdet mellem de forskellige myndigheder, som er bedre indarbejdet, og det handler også om, at de mennesker, som har udsigt til at blive ramt, er blevet meget bedre til at tage deres forholdsregler,« siger Lars Høg Schou, operativ chef i Beredskabsstyrelsen.
I Jyllinge Overmark ved Roskilde Fjord – et område, som flere gange tidligere har vaeret ekstremt hårdt ramt med mange ødelagte huse – havde allerede tirsdag gjort sig klar med fyldte vandpølser – de såkaldte watertubes – som beskyttelse, og det holdt vandet ude.
Stigning på 1,5-1,75 m
Laengere mod syd omkring Lolland og Falster var varslingen også høj fra Danmarks Meteorologiske Institut, men allervaerst – en såkaldt kategori 3-varsel – omfattede det sydfynske øhav og Lillebaelt og forudså en stigning i vandet mellem 1,5 meter og 1,75 meter over dagligt vande.
Netop varslingerne fra DMI er ifølge Beredskabsstyrelsen en af årsagerne til, at beboere og virksomheder i lavtliggende og udsatte områder er mere forberedte. Allerede tre-fire dage før vandstigningen var de første varsler ude, så folk kunne begynde at orientere sig i de mange informationer fra den stedlige kommune, beredskabsmyndighederne, Sundhedsstyrelsen og politiet.
»Dertil kommer, at nogle af de langsigtede klimainvesteringer for at sikre sig mod stormflod med mere plads til den indstrømmende vand nu begynder at virke,« siger Lars Høg Schou, som også peger på en lang raekke private initiativer i bl.a. grundejerforeninger og digelaug.
Betonmure mod vandet
»Det er jo mellem haendelserne, det store slag skal slå. Nogle steder bygger man betonnure mod vandet eller sikrer kaelderen ekstra godt,« siger den operative chef.
Men ikke i alle kommuner er det gået lige gelinde. I Faaborg-Midtfyn Kommune er Ammy Hansen, der sammen med sin mand ejer en virksomhed lige ud til vandet i Fjellebro, ikke tilfreds.
»Jeg ringede rundt og blev hele tiden henvist nye steder hen, og da jeg endelig fik fat i sandsaekke, var der ingen sand, vi kunne fylde i,« lød det onsdag fra en frustreret Ammy Hansen, der i sidste øjeblik fik fyldt saekke nok til at beskytte familiens rejepilleri.
»Men det har vaeret en ubehagelig oplevelse ikke at vide, om vi var købt eller solgt,« siger hun med lettet stemme, efter at vandet sidst på eftermiddagen begyndte at traekke sig.
Borgmester Hans Stavnsager (S) beklager utrygheden og erkender, at der skete en fejl med sandet, og at kommunen skal vaere tidligere ude naeste gang.
»Men dagen blev jo helt anderledes på Fyn, fordi der skete den store togulykke, og det har selvfølgelig trukket på beredskabet – helt forståeligt,« siger borgmesteren.