Mur skiller Trump og Kongressen
Dele af den amerikanske stat har vaeret lukket i 11 dage, mens Det Hvide Hus og Demokraterne slås om finansieringen af en graensemur.
Den store zoologiske have i Washington, en af byens populaere, gratis forlystelser, var lukket onsdag som en følge af den fortsatte konflikt om det amerikanske statsbudget.
Til gengaeld kunne man iagttage blottede klør og truende hyl i byens politiske jungle, hvor både lovgivere og repraesentanter for praesident Donald Trumps administration kastede sig ud i skarp polemik om ansvaret for miseren.
Det sker på et tidspunkt, hvor dele af den amerikanske stat har vaeret lukket i 11 dage, og der kun er meget spaede tegn på en opblødning af fronterne.
Omkring en fjerdedel af det amerikanske statsapparat er omfattet af striden, og ca. 420.000 statsansatte arbejder i øjeblikket uden løn. Yderligere 380.000 medarbejdere er sendt på tvungen orlov.
Fridagene omkring jul og nytår, hvor mange offentlige kontorer i forvejen var lukket, har i nogen grad daempet effekterne af konflikten.
Men denne uge er det hverdag igen, og det vrimler frem med mediehistorier om lukkede kulturinstitutioner, offentlige kontorer, der kører med nødbemanding, og ansatte, der ikke kan betale deres regninger.
Det springende punkt i forhandlingerne er finansieringen af den graensemur mod Mexico, som Donald Trump gjorde til et omdrejningspunkt for sin valgkamp i 2016.
Dengang lovede han, at Mexico ville betale for muren. Det ligger det imidlertid noget tungt med, og derfor er finansieringen af bygningsvaerket blevet en varm kartoffel i budgetforhandlingerne.
Donald Trump vil i udgangspunktet have over 5 mia. dollars (33 mia. kr.) til at få gang i byggeriet af muren, der ifølge tv-stationen Fox News er op til 30 fod (ca. ni meter) høj og tilsvarende bred. Demokraterne har tilbudt 1,3 mia. dollars (9 mia. kr.) til styrkelse af graensesikkerheden.
Den samlede pris på graensemuren langs dele af den godt 3.100 km lange graense lyder ifølge nyhedsbureauet Reuters på anslået 23 mia. dollars (150 mia. kr.)
I december understregede Donald Trump for rullende tv-kameraer, at han var klar til at tage ansvaret for en laengerevarende lukning af det offentlige USA, hvis det var nødvendigt for at sikre bygningen af muren.
Han ville »vaere stolt af at lukke statsapparatet ned for graensesikkerhed«, sagde Donald Trump ved den lejlighed.
Et kompromis, der ville have sikret staten finansiering frem til februar, blev også torpederet af praesidenten.
Det er disse standpunkter, som Demokraterne nu forsøger at holde Donald Trump fast på.
»Vi er ikke villige til at betale en løsesum på 5 mia. dollars for en middelalderlig graensemur,« lød det fra Hakeem Jeffries, et af partiets yngre håb, i bemaerkninger til tv-kanalen CNN.
Demokratisk manøvrerum
Onsdag var udsigten til en løsning på problemet ganske tåget.
Ifølge flere amerikanske medier har Det Hvide Hus ind til videre vist mere kompromisvilje end modparterne i Kongressen.
I forhandlinger med Demokraterne har Trumps folk angiveligt firet på de økonomiske krav, og onsdag aften dansk tid havde praesidenten indkaldt lederne af de to partier i Repraesentanternes Hus og Senatet til møde.
»Det er et beskedent skridt i den rigtige retning,« lød det fra Hakeem Jeffries.
Men det er Demokraterne, som har vinden i ryggen i konfrontationen med praesidenten, der på grund af striden måtte aflyse sin ferie i Florida og har holdt både jul og nytår i Det Hvide Hus.
Ifølge en opinionsmåling fra Reuters/Ipsos foretaget omkring jul mener 47 pct. af de adspurgte, at praesident Trump baerer ansvaret for lukningen, mens 33 pct. peger på Demokraterne.
Oppositionspartiet overtager torsdag Repraesentanternes Hus, hvor det nu kontrollerer 235 af 435 saeder, og det giver Demokraterne øget politisk manøvrerum.
Med mindre der indgås et kompromis inden da, ventes Demokraterne at vedtage et forslag, som vil genåbne hovedparten af statens funktioner, men ikke rummer penge til praesident Trumps mur.
Et sådant forslag klarer dog naeppe skaerene i Senatet, som er kontrolleret af Republikanerne.
Dermed kan konflikten traekke ud i en laengere periode, mens parterne diskuterer, hvordan man bedst sikrer den amerikanske sydgraense, og søger at placere ansvaret for sammenbruddet hos modparten.
Politisk drilleri
Fra republikansk side mener man, at den aktuelle konflikt grundlaeggende set er et forsøg fra Demokraternes side på at drille Trump.
»Det, de virkelig ønsker, er at score nogle point mod praesidenten,« sagde Dan Crenshaw, et nyvalgt republikansk medlem af Kongressen til tv-stationen Fox News.
Den hidtil laengste lukning af den amerikanske stat strakte sig over godt tre uger henover årsskiftet 1995-96. Dengang stod den demokratiske praesident Bill Clinton og lederen af det republikanske flertal i Repraesentanternes Hus Newt Gingrich meget skarpt over for hinanden.
I 2013 var der også en omfattende lukning, der varede 16 dage.
Konfliktens varighed vil i høj grad afhaenge af, hvor store konsekvenser den får for den almindelige amerikaner, og indtil videre er følgerne begraensede både for folk og fae.
»Alle dyrene i zoo vil fortsat blive fodret og passet,« lovede The National Zoo på sin hjemmeside.
Men før eller siden må parterne indgå et forlig, og her kommer Trump ikke uden om at gøre vaesentlige indrømmelser, vurderer dagbladet Wall Street Journal på lederplads: »Som tingene står, befinder Trump sig nede i en slugt, han selv har skabt.«
En vej fremad for praesidenten kunne vaere en bredere reform på indvandringsområdet, hvor Demokraterne får tilbudt lempelser af forholdene for børn af illegale indvandrere mod at bevillige penge til graensemuren, vurderer avisen.