Virtuel kunst bringer uddød fugl til live
Med virtual reality kan man lade sig omslutte af kunstvaerket og tilføre verden et ekstra lag.
Vandet når mig til anklerne og stiger gradvist, idet en sommerfugl i gullige nuancer flakser forbi. Jeg befinder mig på en tropeø, men jeg befinder mig også i et villakvarter i Gentofte. Øen er nemlig en del af et kunstvaerk skabt i virtual reality, og derfor kan jeg vaere til stede i to verdener samtidig. Det virtuelle vaerk spiller på sindrig vis sammen med den fysiske virkelighed. Der er således ganske virkelige savsmuld strøet ud på det Gentofte-gulv, jeg går rundt på, mens jeg også går rundt på den tropiske ø.
Øen er en vaesentlig del af vaerket Re-animated, der for tiden kan opleves på udstillingsrummet Tranen. Kunstneren, Jakob Kudsk Steensen, har formet en fiktiv udgave af en hawaiiansk vulkanø. Farverne er strålende, til tider naesten psykedeliske, men ellers er det en realistisk kreation med et virvar af traeer, blade, vandløb og dyreliv. Isaer Kaua’i ’õ’õ-fuglen er central på øen, idet vaerket er et forsøg på at genoplive denne fugleart, der uddøde tilbage i 1987. Derfor er lydsiden også domineret af fuglens parringskald, der får et melankolsk islaet, idet man er bevidst om, at fuglen ikke laengere findes. Den slags emotionel påvirkning er en af styrkerne ved at anvende virtual reality i kunstnerisk øjemed:
»Virtual reality kan bringe følelser tilbage i kunsten. En maler placerer beskueren foran maleriet. Virtual realitykunstneren placerer beskuer midt inde i vaerket. Du kigger ikke på landskabet, du er indfaeldet i det,« fortaeller Toke Lykkeberg, der er udstillingsleder på Tranen.
Et ekstra lag verden
Jeg kan godt genkende udstillingslederens proklamerende udsagn. Når jeg tager virtual reality-brillerne på, forsvinder jeg ikke fra denne verden, men jeg får et ekstra lag verden at opholde mig i. Jeg er stadig bevidst om rummet på Gentofte Bibliotek og fornemmer en vis tilbageholdenhed for ikke at risikere at støde ind i noget, mens jeg går rundt med de lidt klodsede briller på. Samtidig er jeg dog så overbevist af den virtuelle verden, at jeg ikke kan lade vaere med at raekke ud og forsøge at røre ved traestammerne, og jeg forventer naesten at blive våd, idet jeg går fra strandbredden ud i vandet.
Toke Lykkeberg mener da også, at virtual reality-teknologien er ved at vaere vokset fra de vaerste børnesygdomme:
»Nu er det ikke laengere blot en visuel gimmick. Teknologien er på vej til at blive en fuldbyrdet sanselig og fysisk oplevelse,« siger han.
Den teknologiske udvikling, som har ført til bedre og billigere virtual reality-briller medfører også en mulig geografisk frigørelse af kunsten. Folk vil med egne virtual reality-briller kunne opleve alle former for kunst hjemme i stuen eller hvor som helst:
»Der er bestemt en mulighed for at producere kunst, der kan downloades og dermed tilgaengeliggøres på en helt anden måde end tidligere. Men samtidig er der også hos en kunstner et ønske om at kontrollere oplevelsen, og derfor kan kunstneren også have lyst til at styre det fysiske rum, oplevelsen finder sted i,« lyder det fra Toke Lykkeberg.
Blive et med bladet
I rummet i Gentofte styrer kunstneren, hvordan man glider gennem vaerket. Nok kan man dreje hovedet rundt og selv vaelge, hvad man ser på, men det er kunstneren, der dikterer ens faerden gennem den virtuelle verden. Et øjeblik føles det, som om man går for derefter at svaeve og pludselig vaere højere oppe end traetoppene.
»Der er ting, der lader sig gøre i den virtuelle verden, som ikke lader sig gøre i den virkelige verden. På den måde udvider den virtuelle verden den virkelige verden. Man sanser den virkelige verden på en anden måde i den virtuelle udgave af den virkelige