Lad 2019 blive året, hvor der er fokus på ligestilling – for begge køn
Peter Thomsen
HR business partner, cand.merc.ling., Aarhus C
Hvorfor virker ligestillingskampen i dag til at gå mere på prestigefyldte poster og lønniveauer for kvinder end muligheden for et sundt og meningsfyldt liv for alle?
Vi vil have ligestilling omkring de maskuline vaerdier som penge og magt, men vi taler ikke om ligestilling omkring de feminine vaerdier, det naere og det følelsesmaessige. Jeg vil på ingen måde forklejne behovet for feminismens kamp, den er vigtig, men nu er der behov for nuancering på ligestillingsdelen.
Hvorfor kun kaempe for det ene køns ligestilling, når der er et helt grundlaeggende behov for ligestilling i livet, hvilket endda kan give feminismen en del af det, den efterspørger, nemlig mere plads for kvinder til at indfri deres fulde potentiale på arbejdsmarkedet og gøre karriere.
Helt overordnet kan man undres over, at man på den ene side (af kønnene) kaemper for retten til at bruge mindre tid på, hvad der er essentielt i et meningsfyldt liv og på den anden side ikke byder muligheden for mere tid og naervaer med familie og venner velkomment med kyshånd. Mere kaerlighed i forhold til magt og mere dybde i forhold til profit.
Vi fokuserer så meget på kampen for kvinders ret, at manden, og vaerre endnu drengen, bliver glemt. Grundlaeggende kan man sige, at vi kaemper for at udvide pigers interesse, formåen og mulighed for at kunne opnå mere og andet i samfundet og livet, end deres mødre har gjort.
Vi kaemper for, at de ikke skal underlaegges fordomme pga. deres køn, at aendre strukturelle vilkår, der haemmer eller praeger dem, i forhold til hvad de kan blive til, og vi gør, hvad vi kan for aktivt at støtte dem og udvikle deres muligheder.
Drengene derimod bliver jo til maend, og maend må klare sig selv, virker holdningen til at vaere. Men vi kan gøre det samme for at øge drenges chance for et bedre liv, og behovet er der.
Drengens stereotypificerede kønsrolle er heller ikke kun positiv.
Manddom baseres stadig langt hen ad vejen på evnen til at beskytte og forsørge, hvilket direkte påvirker chancen for at kunne finde en at stifte familie med og derfor også instinktivt bliver noget, man kaemper for.
Effekten af vores forventninger til drengen er, at han laerer at tilsidesaette følelser og tryghed for at vaere den modige og staerke.
Dette har konsekvenser både i arbejdet og i livet som helhed, isaer når forventningerne ikke kan indfris.
Et klart symptom på, at der er noget galt, kan man se ved, at 48 pct. af unge maend i Danmark bliver erklaeret uegnede til at aftjene vaernepligt i militaeret på grund af blandt andet ADHD, angst og depression, altså primaert psykiske lidelser.
Manddom baseres stadig langt hen ad vejen på evnen til at beskytte og forsørge, hvilket direkte påvirker chancen for at kunne finde en at stifte familie med og derfor også instinktivt bliver noget, man kaemper for.
I Vesten generelt ser vi, at dødsfald og ulykker i forbindelse med arbejde er langt højere for maend. Maend er overrepraesenteret i faengsler og som ofre for vold. De er overrepraesenteret i statistiker for barnløshed, ensomhed, misbrug, selvmord og fedme, og maend har korte levetid. Her er også plads til ligestilling.
Når man snakker ”mandens privilegium”’ på arbejdsmarkedet, tror jeg på, at det eksisterer, men det modsatte er bestemt også tilfaeldet. Det er ikke et privilegium at saette sit liv på spil for at imødekomme forventningen om at tjene flere penge, så man kan leve op til manderollen, ikke i forhold til at bruge tid med familien.
Hvis ligestilling måles på penge og magt, skal vi sikre kvinders lige muligheder.
Hvis ligestilling måles på sundhed og tid til naervaer, så er maend underbetalte.