Lederne skal styre den kunstige intelligens

Danske virksomheder er langt fremme med at afprøve kunstig intelligens. Men det er afgørende, at det ikke bare bliver datalogerne og ingeniørerne, som driver udviklingen. Ledelsen skal sikre, at mange fagligheder kommer i spil, og de etiske problemstillin

Viceadm. direktør i Lederne De store danske virksomheder har for alvor kridtet skoene, når det handler om at afprøve teknologier med kunstig intelligens. En undersøgelse, som EY har udarbejdet for Microsoft blandt 25 af de største virksomheder, viser, at hele 96 pct. af dem er i gang med et projekt med kunstig intelligens. Til sammenligning ligger gennemsnittet i de øvrige europaeiske lande på 71 pct.

Det skal vi kun vaere glade for. Der er ingen tvivl om, at de nye teknologier med brug af kunstig intelligens rummer meget store muligheder, som kan gøre livet lettere for millioner af forbrugere over hele verden. Derfor har vi selvfølgelig også en klar interesse i, at de danske virksomheder er på forkant med udviklingen og kan tage en bid af det marked, som vil udvikle sig på det område.

Men de nye muligheder rummer også nogle etiske dilemmaer, som ledelsen i virksomhederne skal vaere sig meget bevidst. Derfor må de nye projekter ikke bare køre afsted blandt dataloger og ingeniører i udviklingsafdelingen. Ikke et ondt ord om de to faggrupper, men det er afgørende, at flere fagligheder kommer i spil. Det bliver ledelsens opgave at sikre sig, at virksomheden har et helhedssyn på brugen af den kunstige intelligens, hvor ikke mindst de juridiske og etiske aspekter bliver grundigt belyst og gennemtaenkt.

Kan give skaevt billede

Det handler bl.a. om at sikre, at kunstig intelligens ikke skaber et skaevt billede af verden. De algoritmer, som intelligent software baserer sig på, kan nemt komme til at afspejle de skaevheder, som hersker i den kultur, hvor den kunstige intelligens bliver programmeret.

Hvis man eksempelvis bruger kunstig intelligens til at screene kandidater i forbindelse med en rekruttering, er det problematisk, hvis vi blindt masseproducerer skaevheder i samfundet og dermed cementerer og forstaerker diskriminerende adfaerd i forhold til eksempelvis alder, køn og etnicitet. Og desto mere alvorligt bliver det, hvis man inddrager kunstig intelligens i eksempelvis bedømmelsen af juridiske problemstillinger. Her er det naturligvis helt afgørende, at den kunstige intelligens ikke ukritisk videreproducerer de samfundsmaessige skaevheder, som der hidtil har vaeret.

Derfor skal ledelsen i virksomheden saette sig solidt for bordenden for at sikre en gennemgribende belysning og diskussion af alle aspekter i de projekter om kunstig intelligens, som virksomheden giver sig i kast med. Og så er det saerdeles glaedeligt, at Folketinget vil styrke forskningen i kunstig intelligens og ikke mindst de etiske udfordringer ved den nye teknologi. Det kan blive en stor hjaelp for lederne i de danske virksomheder.