Nye tider for dansk eksport
Et kig i den økonomiske krystalkugle viser, at verdensøkonomien vil tabe fart i 2019. Det vil påvirke dansk eksport.
JØRN FREDSGAARD SØRENSEN, også året, hvor faerre lande, end vi har set i årevis, fik deres kreditvaerdighed nedgraderet af de store ratingbureauer.
Et kik i krystalkuglen
Men kigger man i krystalkuglen, vender bøtten i 2019. Vaeksten i USA og verdensøkonomien vil aftage, samtidig vil det globale renteniveau stige yderligere. Afkølingen fik allerede i slutningen af 2018 det feberhede amerikanske aktiemarked til at ryste, men i 2019 vil smitten muligvis også sprede sig til de lande, som har brugt de seneste års fordelagtige lånevilkår til at vaekste for lånte penge.
Tyrkiet og Argentina fik en forsmag på den skarpe smag af de internationale kapitalmarkeders medicin. Med et par uheldige politisk-økonomiske udmeldinger fik de to lande hasteindlagt sig selv på isolationsafdelingen. Deres valutaer kollapsede og fik på et kort øjeblik investorerne til at flygte i frygt. Men Tyrkiet og Argentina er blot symptomatiske for en epidemi, der risikerer at ramme en raekke af de lande, der snart får brug for at refinansiere enorme summer i statsgaeld.
Langsommere vaekst
Selv om vaeksten er aftagende, og risikoen for finansielle problemer stigende, er der dog mulighed for, at eksporten alligevel kan holde sig på benene. Op til finanskrisen var der nemlig en årraekke, hvor verdenshandlen voksede dobbelt så hurtigt som vaeksten i bnp.
Årsagen skal dels findes i, at varerne i de år for alvor begyndte at krydse flere landegraenser, før de var faerdigproducerede, og dels i, at de i stigende grad blev forbrugt i et andet land end det, hvor de var faerdigproduceret. Eksempelvis tøj eller tv-apparater produceret i Asien, men solgt og brugt i Europa.
Efter finanskrisen var det omvendt. Verdenshandlen voksede langsommere end den globale økonomi som helhed – et udtryk for, at varerne krydsede faerre landegraenser under produktionen og i stigende grad blev forbrugt i produktionslandet.
Sidste år var vi tilbage til mønsteret lige før finanskrisen – verdenshandlen voksede igen hurtigere end den globale økonomi. Men de kommende år synes ikke at pege på nogen form for acceleration i verdenshandlen, som kan kompensere for den aftagende vaekst i den globale økonomi. Vaeksten på Danmarks vigtigste eksportmarkeder vil vaere mindre i både 2019 og 2020, end den var i 2018, og den vil derudover give mindre eksport fra Danmark.
Protektionisme
En af årsagerne er, at det internationale handelssystem er under pres fra både praesident Trump og de engelske brexiteers. De bryder sig ikke om systemerne og kraever andre aftaler. I Trumps tilfaelde aftaler, der er mere til USA’s fordel. Englaenderne er lidt mere varsomme med den slags bombastiske meldinger, da der er knap så attraktive på handelsaftalernes globale markedsplads.
En ”hård brexit” vil betyde en kraftig tilbagegang i handlen med England, som er et af Danmarks vigtigste eksportmarkeder. Med tiden vil en del af handlen komme tilbage, men 2019 bliver uden tvivl et svaert år for den danske eksport til England.
Handelskrigens front
Handelskrigen mellem USA og Kina truer med at ”disrupte” de internationale forsyningslinjer i et omfang, som ikke er set før. Men denne nye ”stillehavskrig” kan også medføre nogle fordele for EU og dermed for Danmark. For når de to kombattanter lukker for import fra hinanden, opstår der muligheder for de danske virksomheder, der kan fylde nogle af hullerne ud.
Den største udfordring i det internationale handelssystem bliver dog at få Kina til at følge de samme regler, som vi gør i Vesten. En raekke fattige lande oplever for tiden store problemer med at betale den kinesiske gaeld, som de har optaget i forbindelse med store, offentlige infrastrukturprojekter under Kinas ”One Road, One Belt”-plan.
De kinesiske lån er ofte støttet af den kinesiske stat og givet på vilkår, som OECD-reglerne ikke tillader, og de kinesiske lån til gaeldsplagede lande kommer derfor ofte først frem i lyset, når der opstår problemer med tilbagebetalingen.
Hvor Trumps handelskrige ofte udråbes som en bombe under det internationale handelssystem, er det altså reelt Kinas modvilje mod at spille efter faelles regler, der er den største trussel for verdensøkonomien.
Eksport fra udlandet
En tredje grund, til at vaekst i udlandet fremover vil give mindre eksport fra Danmark, er, at en større og større del af dansk eksport ikke laengere krydser den danske graense. I stedet bliver varerne købt og evt. videreforarbejdet eller blot solgt direkte videre til andre lande. I statistikkerne taeller det dog fortsat som dansk eksport, når den foretages af danske virksomheder.
Der er ikke mange danske arbejdspladser i den form for eksport, men man kan i det mindste glaede sig over, at den profit, der bliver skabt, tilfalder danske virksomheder.
Andelen af dansk eksport, der aldrig har vaeret en tur omkring Danmark, er fordoblet siden 2013. I 2017 var den på mere end 110 mia. kr., og reelt er det denne type eksport, der står bag stigningen i den danske vareeksport. Eksporten af varer, der vitterligt kommer ud af Danmark, ligger derimod forholdsvis konstant.
Faktum er, at Danmark er et lille land med en åben økonomi, og trods aendringen i eksportens karakter, er eksportens betydning for dansk økonomi vokset betragteligt de seneste ti år. Eksporten udgør nu ca. 60 pct. af det danske bnp, hvor det ved årtusindskiftet var ca. 40 pct. Derfor vil Danmark også i højere grad påvirkes af de internationale økonomiske forhold.
Vi kan altså forvente, at de internationale vinde kommer til at give mindre medvind til dansk økonomi i de kommende år, men samtidig har åbenheden i den danske økonomi vaeret med til at sikre en dynamisk økonomi, som også vil kunne klare sig, når farten går af økonomierne i overhalingsbanen. Det kraever dog, at vi ikke hovedløst fortsaetter ufortrødent på fartpilot, når den hårde opbremsning saetter ind. EKF Danmarks Eksportkredit bistår danske virksomheder med finansiering af eksport. Laes mere på ekf.dk