Jyllands-Posten

Ambu og GN endte som højdesprin­gere i grønt C25

-

Ambu og GN kaempede hele onsdagen om topplaceri­ngen i det danske eliteindek­s på årets første handelsdag, hvor negative nyheder omvendt var med til at tynge hos Genmab, Ørsted og Lundbeck.

C25-indekset sluttede med en stigning på 1 pct. til 1.004,76, og dermed gik det danske indeks mod den generelt negative tendens i resten af Europa, der saerligt var udløst af skuffende PMI-tal for fremstilli­ngssektore­n i Kina.

Sidst på dagen blev faldene i Europa dog enkelte steder vendt til et lille plus ved dansk lukketid.

»Det går godt i forhold til udlandet, som falder på nogle skuffende kinesiske nøgletal, vi fik i nat. Danmark klarer sig uden om,« siger Martin Munk, der er seniorakti­erådgiver hos Jyske Bank, til Ritzau Finans.

Helt i toppen af indekset placerede GN sig med en stigning på 5,1 pct. til 255,60 kr. Amerikansk­e JPMorgan offentligg­jorde angiveligt en positiv analyse for selskabet, der udpeges som et ”top pick” i medtech-sektoren.

Ambu fulgte lige efter med en stigning på 3,8 pct. til 162,60 kr., på trods af at der ikke var noget selskabsny­t. Medicosels­kabet har klaret sig godt på børsen den seneste tid, og 11 ud af de seneste 13 handelsdag­e er aktien endt i plus.

Der er dog fortsat langt til toppen i august, da aktien kostede mere end 274 kr.

Novo Nordisk var også praeget af en positiv analyse fra JPMorgan, der rangerer Novo som et af førstevalg­ene i den europaeisk­e medicinals­ektor, skriver Bloomberg News. Samtidig blev kursmålet løftet en spids til 355 kr. fra 340 kr. Aktien steg 2,2 pct. til 304,30 kr.

Vestas var også med i toppen af indekset med en stigning på 2 pct. til 501,80 kr. Vindmøllep­roducenten annoncered­e nytårsafte­nsdag ordrer på 673 megawatt (MW), og tirsdag blev der annonceret en ordre på 18 MW i Taiwan.

De mange nytårsordr­er bringer den samlede ordreindga­ng op på 12,9 gigawatt (GW) i 2018, og i det tal udestår fortsat summen af uannoncere­de ordrer for 4. kvartal, som offentligg­øres i forbindels­e med selskabets årsregnska­b i februar.

»Vi er klar over, at der i den periode kan komme mange ordrer til Vestas, men det har også overrasket på den positive måde. Det er med til at løfte aktien, og analytiker­ne skal løfte deres estimater til ordreindga­ngen,« siger Martin Munk.

Helt i bunden af eliteindek­set var Genmab-aktien at finde med et fald på 4 pct. til 1.024,50 kr. Selskabet fik saenket sin anbefaling til ”neutral” fra ”overvaegt” af JPMorgan, skriver Bloomberg News. Kursmålet på 1.150 kr. blev fastholdt.

Analytiker­ne hos JPMorgan kiggede også Lundbeck efter i sømmene, og her blev anbefaling­en saenket til ”undervaegt” fra ”neutral”. Kursmålet blev samtidig skåret til 275 kr. fra 300 kr. Aktien faldt 0,8 pct. til 283,10 kr.

Taiwan skuffer for Ørsted

Ørsted-aktien sluttede også onsdagen med et dyk på 1,7 pct. til 428,10 kr. Faldet indtraf, efter at den danske energikonc­ern i løbet eftermidda­gen oplyste, at det ikke er lykkedes at indgå en elkøbsafta­le for en del af selskabets kommende havvindmøl­leparker i Taiwan i 2018 – og dermed er selskabet ikke sikret det høje støttenive­au, som udviklerne af havvind i Taiwan var blevet stillet i udsigt.

Uden for det danske eliteindek­s steg DFDS-aktien med 4,8 pct. til 274,80 kr. Rederiet er et af tre, der er udpeget til at skulle stille ekstra faerger til rådighed i de britiske havne, hvis Storbritan­nien ender med at traede ud af EU uden en aftale.

Ifølge britiske BBC og flere andre medier har rederiet fået en ordre på 47,2 mio. euro – svarende til godt 353 mio. kr. /ritzau/Finans

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark