Medieanalytiker: »En trist sag for Netflix og en trist dag for ytringsfriheden«
To ting kan ifølge en satireekspert kan gøre, at Hasan Minhajs satire kan betragtes som »farlig«.
»På et eller andet tidspunkt måtte det ske - at Netflix traeder et regime, en religion, en ideologi så meget over taeerne, at det vil skabe en kraftig reaktion.«
Det siger medieanalytiker og stifteren af tv-konferencen Copenhagen FutureTV, Claus Bülow Christensen, om streaminggiganten, der i disse dage må laegge kind til verbale lussinger og øre til debat i ytringsfrihedens navn.
Kritikken kommer, efter den amerikanske avis The Financial Times har rapporteret, at Netflix har fjernet et afsnit af satireprogrammet ”Patriot Act med Hasan Minhaj” fra de saudiske abonnenters udbud. Ifølge avisen er det sket på opfordring fra det saudiske kongedømme, som angiveligt haevder, at programmet kraenker kongedømmets lov om cyberkriminalitet.
Programmet er stadig tilgaengeligt i resten af verden. I episoden kaster komikeren Hasan Minhaj sig over emner som Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, og den 59-årige journalist og systemkritiker Jamal Khashoggi, som blev draebt i Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul i oktober. Omstaendighederne ved drabet er endnu ikke belyst til fulde.
»Valid, juridisk anmodning«
Amnesty International mener, at Netflix risikerer at »facilitere kongedømmets nultolerance om ytringsfrihed« og bistå myndighederne med at naegte folk retten til fri adgang til information.
»Det er en trist sag for Netflix og en trist dag for ytringsfriheden, at Netflix har fundet anledning til at bøje sig for det saudiske regime, omend de i deres officielle udtalelse i samme saetning siger ”kunstnerisk ytringsfrihed” og ”følge loven”,« tilføjer Claus Bülow Christensen.
Netflix har til udvalgte medier fremsendt en forklaring om, at man »staerkt støtter kunstnerisk frihed over hele verden« og udelukkende har fjernet episoden i Saudi-Arabien efter at have modtaget en »valid, juridisk anmodning«.
Det havde vaeret langt smukkere en sag, hvis Netflix havde naegtet at fjerne det omdiskuterede afsnit for at sende et staerkt politisk budskab om global kunstnerisk ytringsfrihed, mener Claus Bülow Christensen. Det havde muligvis tvunget regimet til at lukke Netflix helt ned i Saudi-Arabien, men det ville streaminggiganten økonomisk »sagtens kunne overleve«, konstaterer medieanalytikeren.
»Man kunne håbe, at Netflix var modig nok til selv at lukke for deres service i Saudi-Arabien, og melde offentligt ud, at de ikke kan vaere til stede i et land, hvor de skal censurere sig selv for at undgår retsforfølgelse. Men det kunne i deres øjne også saette en kaedereaktion i gang, hvor de kunne få tilsvarende problemer i en raekke andre lande,« mener han.
Derfor bliver det interessant at se, hvordan Netflix følger sagen til dørs, samt om der kommer flere sager frem, siger Claus Bülow Christensen. Han kender ikke til andre sammenlignelige sager fra streamingtjenesten.
Han kalder sagen for ganske forventelig, fordi streamingtjenesten raekker ud med »kunstneriske udtryk til alle kroge af en diversificeret verden«. Netflix når ud i 190 lande til over 135 millioner husstande.
Der er to ting, der måske kan gøre, at Hasan Minhajs satire kan betragtes som »farlig«, tror Dennis Meyhoff Brink, der er ekstern lektor ved Københavns Universitet og ekspert i satire og religion.
»For det første er det satire, der kommer ”indefra” for så vidt Hasan Minhaj selv er muslim. Det indebaerer en fare for, at flere saudiere lytter til ham og identificerer sig med ham, end hvis han f.eks. havde vaeret kristen eller ateist. I magthavernes øjne er han en forraeder, og forraedere er altid farligere end fjender, for fjendernes kritik er forudsigelig - forraedernes er derimod farlig,« vurderer han.
»Business as usual«
For det andet er der tale om »ophobningssatire«, som Dennis Meyhoff Brink kalder det.
»I den forstand, at han ophober den ene sag efter den anden - mordet på Jamal Khashoggi, krigen i Yemen og så videre - således at man efterlades med indtrykket af, at Mohammed bin Salman er gennemført korrupt, og at hans angiveligt ”reformvenlige” stil i virkeligheden blot er et maskespil, han bruger til at holde de godtroende for nar,« siger lektoren.
Der har aldrig vaeret så højlydt kritik af Saudi-Arabien fra den internationale scene, som efter drabet på Jamal Khashoggi, konstaterer Helle Lykke Nielsen, lektor i mellemøststudier ved Syddansk Universitet. Khashoggi-effekten ville have gjort det lettere end nogensinde for Netflix at hente opbakning fra resten af verden i en principsag, vurderer hun.
Hun giver ikke meget for den angivelige forklaring om, at udsendelsen kraenker kongedømmets lov om cyberkriminalitet.
»I Saudi-Arabien er det »business as usual« at lukke ned for alt, der taler imod regimet. Internt i landet har kronprinsen sendt stjerneklare signaler ved at arrestere og lukke munden enhver kritiker – end ikke eliten kan vide sig sikker. Uden for regimet har det saudiske styre i årtier spillet på at have pengene til at kunne straffe folk, firmaer og medier, hvis de foretager sig noget, man er uenig i,« siger hun.