Det nytter ikke noget at stemme på politikere, som ikke yder en indsats
Det er noget saerligt at tage hul på et nyt år. Gik det gamle, som det skulle, og hvad er der i vente i det nye? Det vil vi have forskellige svar på, men politisk er det nemt at give et svar på, hvad der er i vente: Svaret er valg.
Både til Folketinget og til Europa-Parlamentet. Det sidste har vil allerede dato på. Vi skal stemme den 26. maj. Men folketingsvalget bestemmes ene og alene af statsminister Lars Løkke Rasmussen, og der er ikke meget, der tyder på, at han har travlt. Vi ved, at sidste frist for ham er juni i dette år. Det skal nok optage spindoktorer og kommentatorerne – og gaetterier vil der blive flere og flere af sammen med meningsmålingerne, for folketingsvalg er det, vi kender, og her bliver det afgjort, hvem der skal regere landet. Det er langt vanskeligere, når det drejer sig om EU-parlamentsvalget.
Danmark er et lille land. Vi udgør kun 1 pct. af den samlede befolkning i EU. For os er medlemskabet af EU en chance for at blive hørt, for at kunne bidrage til de løsninger, flere og flere ser i øjnene kun kan løses i taet samarbejde med andre. Det gaelder klimaet, terroren og antallet af migranter eller flygtninge, miljø, forbrugerpolitikken m.m.
Jeg husker min egen tid som EUkommissaer, hvor jeg havde de samme muligheder for at udtale mig og blive hørt som store lande som Tyskland og Frankrig, og hvor klimaet allerede dengang spillede en stor og afgørende rolle. Det startede i Kyoto i 1997 og skal nu følges op. Der er brug for, at alle landene forstår alvoren i problemerne og dermed bidrager til løsninger.
EU er en enestående demokratisk konstruktion. Ikke som den vi har i Danmark, for i EU skal 28 lande kunne enes og finde løsninger ud fra meget store forskelligheder i opbygning og kultur.
Mon det kan lykkes at få vaelgerne til at tage arbejdet i EU så alvorligt, at de dels vil stemme, dels vil stemme på partier og personer, der er indstillet på at gøre en demokratisk indsats i EU? Det seneste EUvalg gav alvorligt mange stemmer til Dansk Folkepartis kandidat Morten Messerschmidt, som er imod det meste af, hvad EU står for. Der kører også en sag om, hvorvidt han brugte sin plads i parlamentet til at snyde med de penge, EU giver til politiske partier for at støtte demokratiet.
Hvor bliver redegørelsen fra
EU’s svigenhed Olaf af? Senest jeg laeste om hele sagen, ville Morten Messerschmidt ikke aflevere de papirer, som Olaf havde brug for. Endnu en gang udviste han manglende respekt for demokratiet i EU. I alle lande og sammenslutninger af lande er kontrol en afgørende sag for at hindre misbrug af de penge, som skatteyderne har betalt. Jf. arbejdet nu med at få klaret hvidvasksagen, hvor både Danske Bank og Nordea er involveret.
EU er ikke staerkere eller svagere, end hvad befolkningerne gør det til. Ved at blive hjemme og lade vaere med at stemme til EU-valget bidrager vi danskere til at svaekke EU, for så har EU ikke baggrund i befolkningerne.
Vi skal vaere glade for, at der er politikere fra alle partier, der vil bruge deres tid og arbejdskraft på at få EU til at fungere. Det er en stor arbejdsbyrde, de tager på sig, langt fra hvor de fleste har deres familie og hjemsted. Det nytter ikke noget at stemme på politikere, som i realiteten ikke yder en indsats.
Derfor er det vigtigt, at medierne sørger for, at også EU-parlamentsvalget giver os vaelgere mulighed for laere de politikere at kende, som vil gøre en indsats.