Rentedyk efter skuffende ISM-data fra USA
Der var mismod på aktiemarkederne torsdag – og på obligationsmarkedet tog renten endnu et dyk efter det store rentefald onsdag.
Renten på den toneangivende, 10-årige statsobligation endte i 0,14 pct., hvilket var 1 basispoint lavere end onsdag, hvor renten faldt med 7 basispoint, hvilket skete på ryggen af skuffende økonomiske data fra Kina.
Og de data blev cementeret af Apple onsdag aften, da koncernen nedjusterede forventningerne til omsaetningen i 1. kvartal pga. en skuffende afsaetning på det kinesiske marked.
Nøgletalskalenderen bød torsdag på flere tal fra den anden side af Atlanten, hvor isaer de amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i fremstillingsindustrien, ISM, skuffede i december. Tallet endte på 54,1 mod ventede 57,5 fra 59,3 i november.
»Så ramte handelskrigen vist også USA,« lyder det fra Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, i en skriftlig kommentar.
Kim Blindbaek, der er makroanalytiker i Sydbank, mener, at det er fortsatte renteforhøjelser og svagere økonomiske nøgletal fra den globale økonomi, der har gjort investorerne bekymrede:
»Det skyldes saerligt, at rentekurven i USA er taet på at vaere inverteret. Det har historisk set vaeret en god indikator for, at en recession kan vaere forestående inden for et til halvandet år.«