Svaekket Maersk er igen på opkøbsjagt: Glem udlodning af Total-aktier
A.P. MØLLER-MAERSK: Transformationen af Danmarks største virksomhed er kun lige begyndt. Det kraever nye finansielle kraefter i milliardklassen til store virksomhedskøb at gøre arbejdet faerdigt.
Det er altid befriende, når topchefer endelig taler rent ud af posen. Transformationen af Danmarks største virksomhed, A.P. MøllerMaersk handler ikke kun om at saelge fra og integrere det, der er tilbage. Det er ikke nok.
Det er heller ikke nok at lade den tilbagevaerende kerneforretning vokse af sig selv. Der skal mere til. Det føjer kun nye udfordringer til en i forvejen strabadserende ledelsesopgave. Opkøb på landjorden.
Historien om A.P. Møller-Maersks forvandling er efterhånden velkendt. Alle olierelaterede aktiviteter skal saelges fra, og her er den forventede børsnotering af borerigselskabet Maersk Drilling senere i 2019 den naeste store hurdle.
Forsyningsskibene kan i en snaever vending, hvis ikke de katastrofale markeder snart bliver bedre, saelges op i de familiekontrollerende ejerfondes holdingselskab. Det er et spørgsmål om teknik, før den opgave er løst. Men det er løsningen på fremtidens Maersk ikke.
Opkøbet af det konkurrerende tyske Hamburg-Süd for 25 mia. kr. gav A.P. MøllerMaersk endnu mere tyngde som det førende containerrederi på havet. Men det er på land, at slaget nu skal vindes.
En integreret transport- og logistikkoncern vil møde en helt anden konkurrence end et containerrederi. Det er ikke svaert at regne ud, at A.P. Møller-Maersk meget hurtigt kommer til at kaempe med sine egne kunder.
Visionen bliver i et interview med Financial Times udlagt klarere end nogensinde. Kunderne skal kunne købe alt, hvad de har brug for til deres globale forsyningskaeder af Maersk. Punktum.
Det er ikke sikkert, at adm. direktør i A.P. Møller-Maersk, Søren Skou, selv mener, at det er en krigserklaering. Men det er det.
A.P. Møller-Maersk har brug for flere lastbiler, flere lagerhaller og flere avancerede logistikydelser for at kunne skabe den nødvendige kritiske masse. Det er startskuddet til et nyt kapløb om at blive størst.
Flere containerrivaler har lugtet lunten og er begyndt at købe op, lave alliancer og vidtraekkende samarbejdsaftaler med alverdens logistikkoncerner. Det var et spørgsmål om at blive størst på de syv have. Nu er kampen bare rykket til en endnu større arena.
Det er også nødvendigt, da den mulige profitpulje på den rene containersejlads er både for lille og for svingende til at drive en langsigtet, voksende baeredygtig forretning.
Der skal ikke kigges saerligt dybt i verdens krystalkugler for at ane, at verdenshandelen sagtens kan stagnere som følge af handelskrige, fordyrende klimakrav til varetransporter og mere lokal produktion foranlediget af automatisering, robotter og 3Dprint. A.P. Møller-Maersk er tvunget til at blive meget større på land.
Det tidligere vidtforgrenede konglomerat har brug for mange og mange flere finansielle muskler for at stå distancen. Der skal købes op for at vaere staerk nok til at kunne stå alene. Det er modigt. Det kommer nemlig på et tidspunkt, hvor Esplanaden er rystet finansielt. Den vigtige kreditvaerdighed blev i begyndelsen af december nedjusteret til lige over junkstatus, og det vil i tilfaelde af en ny nedgradering resultere i markant højere låneudgifter og et indskraenket finansielt råderum.
Det bliver en mere end vanskelig balancegang for topchef Søren Skou at holde skruen stabilt i vandet i 2019. Koncernen skal digitaliseres. Gaelden skal yderligere ned. Der skal købes op på landjorden, mens de nu konkurrenceudsatte kunder ikke må løbe skrigende vaek.
Maersk Drilling skal børsnoteres uden at laegge beslag på for store finansielle ressourcer, mens udbyttet til ejerne mindst skal Søren Linding, virksomhedsredaktør