Letbanens fremkommelighed og tilgaengelighed
Carl Aksel Kragh Sørensen bestyrelsesmedlem i Danske AEldreråd, sekretaer i AEldrerådet i Aarhus Kommune og medlem af FU i Regionsaeldreråd i Region Midtjylland
Der tales i dag meget om forbedret tilgaengelighed og fremkommelighed. Det ser ud til, at alle vasker deres haender med hensyn til den fantastiske letbanes stoppesteder til Odder og Grenaa, når det gaelder kørestolsbrugeres mulighed for at rejse med letbanen i Aarhus og i de tilstødende kommuner. Det er helt urimeligt, at denne diskussion opstår i året 2018.
Arbejdet med fodgaengertrafikken er netop på ny kommet i gang. Projekter skal gennemføres på tvaers af magistratsafdelingerne Teknik og Miljø samt Sundhed og Omsorg. Der er oprettet en styregruppe med ledere fra begge afdelinger.
AEldrerådet deltager meget gerne i disse forbedringer med den nye fodgaengerstrategi med både hårde infrastrukturelle og bløde adfaerdsmaessige virkemidler for at opnå god mobilitet for fodgaengerne.
Det hedder sig i en forespørgsel, at projekterne skal følge fire overordnede temaer:
N Tilgaengelighed: Fodgaengermiljøet skal vaere tilgaengeligt for alle, også for borgere med funktionsnedsaettelser eller handicap. Det gaelder sikkert også, hvad enten man bruger rollator eller er kørestolsbruger.
N Fremkommelighed: Der skal vaere god fremkommelighed på fodgaengernettet, så borgerne oplever, at de har let adgang til deres mål. Målet skal også kunne nås til og fra letbanen, hvad enten stationerne ligger på vej til Odder eller Grenaa.
N Tryghed og sikkerhed: Det skal vaere trygt og sikkert at faerdes som fodgaenger i Aarhus Kommune. Bemaerk venligst, at en kørestolsbruger betragtes som en fodgaenger.
N Ophold og faciliteter: Der skal vaere de nødvendige faciliteter til fodgaengere i byens rum, som f.eks. muliggør ophold. Et udkast til fodgaengerstrategien med tilhørende udmøntningsplan for endnu ikke besluttede projekter i 2020 og 2021 forventes at foreligge inden sommerferien 2019. Men, men, men “medens graesset gror, dør horsemor”. Kan man ikke teknisk set ordne problemet hurtigt og økonomisk forsvarligt for kommunerne og staten, så må man gribe til andre metoder.
Det kan gøres med en konduktør, der udover togføreren bør vaere fast hjaelper i letbanetoget. Denne konduktør er der desvaerre kun de rejsende til at betale for ved billetteringen. Til Odder kan konduktøren skifte tog på Aarhus H, og til Grenaa kan konduktøren skifte tog på Lystrup Station.