Sluk. Stort forbrug på sociale medier kan vaere usundt
Foraeldre og børn skal sammen aftale regler for timeforbruget på skaermen – men den skal aldrig med i seng, lyder rådet fra eksperter.
En pause på tre måneder fra de sociale medier kan for mange lyde drastisk, men det var, hvad den 13-årige Liva Braagaard Rosengaard tog, da hun efter en periode begyndte at have det psykisk dårligt, når hun loggede på.
»Der bliver udstillet et perfekt liv på de sociale medier, og selv om jeg godt ved, at det ikke er aegte, gav det mig alligevel et dårligt selvvaerd i en periode. Jeg har nu oplevet, hvordan de sociale medier kraftigt kan påvirke mine følelser, og jeg kan sagtens finde på igen at tage en pause, hvis de samme advarselssignaler opstår,« siger Liva Braagaard Rosengaard, der i den periode kun brugte sin telefon til at sende sms’er fra.
Hun bruger i dag tre til fire timer på de sociale medier, og hendes foraeldre har stor tillid til, at hun kan finde ud af at styre forbruget.
Også i andre lande er der lys i skaermene tidligt og silde, og laeger ved University College London råber nu vagt i gevaer, efter at en undersøgelse blandt ca. 11.000 unge på 14 år kaeder et stort forbrug af sociale medier sammen med depression.
Undersøgelsen, der har vaeret offentliggjort i det faglige tidsskrift EClinicalmedicine og siden omtalt i den engelske avis The Times, viser, at 38 pct. af de piger, der var på de sociale medier mere end fem timer om dagen, føler sig psykisk elendige – traette, rastløse, vaerdiløse og med let til tårer. For de 14-årige drenge er det 14 pct, som viser samme depressive tegn.
Dialogen skal tages
I Børns Vilkår viser svar fra 761 unge tilsvarende tegn, og direktør Rasmus Kjeldahl haefter sig ikke mindst ved, at de unge ikke føler, de kan få hjaelp fra f.eks. foraeldrene.
»For mig er der ingen tvivl om, at der er en sammenhaeng mellem et stort forbrug på de sociale medier og psykisk mistrivsel, og det er godt, at vi har fået de første forskningsresultater, som understøtter det. Det understreger behovet for, at alle familier tager en snak med deres børn om de regler, der bør gaelde – og at foraeldrene selv foregår med det gode eksempel og ikke sniger mobilen med ved spisebordet eller i seng,« siger han.
Han argumenterer ikke for enslydende regler med et vist antal skaermtimer på bestemte alderstrin, men opfordrer til dialog:
»Dialogen skal tages i hjemmet, fordi det er afgørende vigtigt, at både børn og foraeldre får et faelles ejerskab til de regler, man aftaler sig frem til,« siger han, der godt kan forstå, at mange foraeldre føler sig usikre i en digital verden, »når de selv er vokset op med boldspil på vejen, til mørket faldt på«.
Derfor åbner Børns Vilkår nu i samarbejde med TDC et rådgivningsforum på deres hjemmeside, hvor børn og foraeldre skulder ved skulder kan finde svar på nogle af de debattemaer, som skal vaere afsaettet til at aftale regler i det enkelte hjem.
Ansvar i folkeskolen
I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center møder overlaege Anne Marie Raaberg Christensen flere gange om ugen unge, deprimerede mennesker, hvor brugen af digitale medier og skaerm spiller en rolle. Men tingene er ikke sort-hvide, siger hun.
»Når jeg sidder med en deprimeret ung mand på 16 år, er det jo vigtigt at finde ud af, hvad der kommer først – høne eller aeg? Skyldes de depressive tanker brugen af skaerm og digitale medier, eller det den anden vej rundt, så et stort forbrug på skaermen er et forsøg på at daempe problemer, der allerede er der,» siger hun, der er formand for Dansk Børneog Ungdomspsykiatrisk Selskab.
Hun understreger, at det er svaert at diktere klare regler eller forbud, fordi de unge samtidig er i en løsrivelsesfase. Hun peger samtidig på, at der allerede fra Sundhedsstyrelsen findes anbefalinger for den gode søvn, og dem kan man uden diskussionen tage til sig. I hvert fald er hun klar i maelet om, at telefonen ikke skal med i seng.
I Foraeldrenes Landsforening FOLA efterlyser formand Louise Gjervig Lehn i høj grad mere viden, rådgivning og debat, når foraeldre og børn sammen skal betraede det digitale landskab.
»Både børn og voksne er jo på herrens mark, fordi der er tale om en ny teknologi, der giver helt nye adfaerdsmønstre mellem børnene og de unge. Vi ved alt for lidt om, hvordan det påvirker dem, og hvordan vi som foraeldre kan hjaelpe den uden om de vaerste faldgruber,« siger hun og peger på, at ikke mindst folkeskolen burde påtage sig et langt større ansvar i den digitale dannelse af de opvoksende børn og unge.