MENNESKERETTIGHEDSKOMMISSAEREN

19 sager. Aserbajdsjan og Rusland er de lande, det oftest er sket for.

Ifølge advokat Christian Dahlager, der repraesenterer den syriske klager, viser kommissaerens indblanding, at Danmark har en dårlig sag.

»Det viser, at retssagen omhandler en helt fundamental problemstilling, nemlig hvordan man skal behandle flygtninge og andre folk i nød. Det er et staerkt udtryk for vores sag, at vi har så stor en kapacitet, som støtter den,« siger han.

Ekspert: Et lod i skålen mod Danmark

Ifølge Mikael Rask Madsen, juraprofessor ved Københavns Universitet med speciale i international ret, viser kommissaerens interesse, at sagen »rejser nogle meget principielle spørgsmål« om balancen mellem de internationale konventioner og staternes ret til selv at definere deres udlaendingepolitik.

»Danmark har lagt op til, at vi vil gå til kanten af konventionerne, og den nyhed når jo også til Strasbourg. De forventer nok, at den danske stat kommer med alt, hvad den har, og så taenker systemet nok, at det er nødvendigt med noget modvaegt for at gøre den anden side af sagen klar,« vurderer han.

Professoren forklarer, at menneskerettighedskommissaerens primaere rolle er at fremme og beskytte de menneskerettigheder, som Europarådets 47 lande har tilsluttet sig.

Han tilføjer, at kommissaeren ikke selv har nogen juridiske beføjelser, så det er svaert at vurdere, om hendes indlaeg vil påvirke sagens udfald.

Advokat Tyge Trier er specialiseret i menneskerettigheder Menneskerettighedskommissaeren er en uafhaengig institution under Europarådet.

Kommissaeren kan besøge lande, skrive udtalelser og anbefalinger om spørgsmål vedr. menneskerettigheder, og så kan kommissaeren intervenere ved Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol.

Kommissaeren har ikke i sig selv nogen juridisk magt, men kan bidrage til sagen med et skriftligt indlaeg. Det er sket 19 gange, siden kommissaeren fik den mulighed i 2010.

Sagerne har handlet om mulige kraenkelser i følgende lande:

Aserbajdsjan: 8 sager Tyrkiet: 3 sager Spanien: 3 sager Rumaenien: 2 sager Rusland: 2 sager Østrig: 1 sager og har selv ført mange sager mod Danmark ved domstolen i Strasbourg. Han ser det som en »markant fordel« for den syriske klager, at menneskerettighedskommissaeren går ind i sagen.

»Laeser man dommene fra Strasbourg, kan man se, at det har en betydelig vaegt, når saerligt sagkyndige udtaler sig. Det er ikke det samme, som at Danmark taber sagen, men det er noget, som klart er et lod i vaegtskålen til fordel for klageren,« vurderer Tyge Trier.

»Treårsreglen var fra begyndelsen omdiskuteret. Det politiske flertal ønskede, at flygtninge veg uden om Danmark, og man gik med åbne øjne ind på et område, hvor man løber den risiko at blive underkendt. Den risiko er nu blevet noget større.«

Også uden for menneskeretssystemet vaekker sagen opsigt. Både Schweiz og Norge har meddelt, at de også vil give indlaeg i sagen.

I et brev til domstolen skriver den norske regering, at en dom mod Danmark vil »indskraenke« staternes mulighed for selv at laegge linjen i deres udlaendingepolitik. Den schweiziske regering fremhaever i sit brev til domstolen ligeledes den såkaldte »skønsmargin«, som betyder, at staterne har et vist rum til selv at fortolke menneskerettighederne i forhold til andre hensyn, såsom den nationale sikkerhed eller »den offentlige tryghed«.

Schweiz har – ligesom Danmark – indført en treårsregel for familiesammenføring.

DF: Dansk lov skal gaelde uanset hvad

Hvis regeringen taber sagen, skal den i udgangspunktet aendre treårsreglen.

Udlaendingeminister Inger Støjberg (V) maner dog til besindighed. I et skriftligt svar til Jyllands-Posten udtaler ministeren, at hun ikke er overrasket over, at kommissaeren »ønsker at give sin mening til kende«. Men det aendrer ikke på regeringens holdning.

»Vi ønsker at gå til kanten af konventionerne, og i Danmark vil vi have stramme familiesammenføringsregler,« siger Inger Støjberg, der ellers afventer udfaldet af dommen.

Hos Dansk Folkeparti ryster udlaendingeordfører Martin Henriksen på hovedet over, at menneskerettighedskommissaeren blander sig i den danske sag. Skulle domstolen underkende treårsreglen, mener han, at Danmark ikke nødvendigvis skal rette ind.

»Vi mener, at dansk lov skal gaelde, uanset hvad man siger i Strasbourg. Derfor kan vi godt ende med at anbefale, at Danmark fastholder loven.«

Hos Socialdemokratiet vil udlaendingeordfører Mattias Tesfaye ikke ignorere en eventuel dom mod Danmark.

»Hvis der falder en dom, skal vi selvfølgelig tage konsekvensen,« siger han, men tilføjer:

»Men nogle gange bliver det fremstillet sådan, at hvis der falder en dom, så bliver lovgivningen slettet – sådan er det ikke. Så finder vi på noget nyt.«

Det naeste skridt i sagen er, at Danmark i januar skal indgive et formelt svar til domstolen. Det samme skal menneskerettighedskommissaeren, og derefter vil sagen blive berammet.

Den nu 59-årige syriske flygtning, som sagen handler om, venter i øvrigt fortsat på at få faerdigbehandlet sin ansøgning om at få sin kone gennem mere end 25 år til Danmark. Efter at flygtninge i 2015 havde vandret på de danske motorveje, strammede Folketinget asylpolitikken. Nu skal en af de afgørende aendringer testes ved Menneskerettighedsdomstolen.