Brexit rammer Danmark: Behov for 20 ekstra dyrlaeger og 50.000 flere certifikater
Handlen med Storbritannien bliver mere besvaerlig med brexit. Staten ansaetter ekstra dyrlaeger, og papirbøvlet vokser.
Nu begynder man at se noget af det besvaer, som brexit kommer til at medføre i Danmark.
Det sker inden for den historiske landbrugseksport til briterne, som gennem årtierne har tjent milliarder ind til danske bønder, og som – via anlaeggelsen af en eksporthavn – er årsag til, at Esbjerg voksede fra et par gårde til Danmarks femtestørste by.
Bacon og Lurpaksmør glider i dag gnidningsfrit fra danske slagterier og mejerier over til kølediskene i de britiske supermarkeder og videre til spisebordet i britiske hjem så let, som var det spiseborde i Kolding eller Nibe.
Det er muligt på grund af det indre marked, men det vinker briterne farvel til med brexit. Og det betyder bl.a., at der skal ansaettes 20 dyrlaeger og udstedes 50.000 ekstra eksportcertifikater.
»Den helt store forandring for os er, at et kaempestort marked – hvor handlen i dag glider frit – går fra at vaere et samhandelsland til at vaere et tredjeland,« fortaeller kontorchef Anna de Klauman fra Fødevarestyrelsen, som i nye stillingsopslag søger 20 dyrlaeger.
Et tredjeland er et land, som er uden for det indre marked, ligesom blandt andet USA og Kina er det.
50.000 ekstra certifikater
I dag udsteder Fødevarestyrelsen omkring 100.000 eksportcertifikater, men det forventes at stige til 150.000, fordi Storbritannien går over i kategorien af tredjelande. Tallet har styrelsen beregnet ud fra oplysninger fra de store virksomheder.
Medvirkende til det høje antal dokumenter er, at smør, bacon m.v. til briterne er ferske varer i mindre laster end varer til oversøiske markeder såsom Kina, der ofte er nedfrosne og går af sted i faerre, men større omgange.
»Storbritannien er et naermarked, så man kører bare direkte derover,« forklarer Anna de Klauman fra Fødevarestyrelsen.
De nye certifikater skal for kødets vedkommende udstedes af dyrlaeger, der er placeret ude på de store slagterier, mens lastbilerne med maelkeprodukter skal forbi kontorer i f.eks. Vejen, Aarhus eller Aalborg for at få de rette papirer med sig til Storbritannien.
På certifikaterne skal dyrlaegerne skrive under på, at fødevarerne lever op til de krav, som briterne stiller. Man ved faktisk endnu ikke, hvad briterne vil kraeve efter brexit, men selv hvis de vil fortsaette med nøjagtigt de samme krav til fødevaresikkerhed m.v., som EU stiller i dag, forventer Fødevarestyrelsen, at der skal laves papirer.
»Det er forskellen på at vaere i det indre marked og vaere udenfor,« forklarer Anna de Klauman.
Ud over at attestere eksportcertifikater skal de 20 nye dyrlaeger også tilse import af fødevareprodukter fra Storbritannien, der heller ikke laengere bare kan glide ind i Danmark. Importen er langtfra så omfattende som eksporten, men drejer sig bl.a. om valleprotein.
Esbjerg Havn er klar
En stor del af de kommende dyrlaegers arbejde vil vaere gebyrbelagt, så det meste af brexitdyrlaegeregningen ender dermed hos andelsselskaber som Danish Crown og Arla og ikke hos de danske skatteydere.
På Esbjerg Havn melder havnedirektør Ole Ingrisch sig klar til opføre eller skaffe lokaler til både dyrlaeger, toldkontrol og immigrationsmyndigheder, hvis det skulle blive nødvendigt på grund af brexit.
»Det vil selvfølgelig koste nogle millioner, men i forhold til hvad der skal bruges på nye faerger og bum-bumbum, så er det ikke så meget,« siger Ole Ingrisch.
Han ser nemlig forretningsmuligheder i brexit og har haft dialog med flere virksomheder om at overtage varetransport, som i dag går via Den Engelske Kanal. Kanalens havne kan blive overbelastede ved en mere besvaerlig eksport-importsituation som følge af brexit.
»Det har der faktisk vaeret stor interesse for,« siger han.
Da premierminister Theresa May endnu ikke har fået godkendt sin brexitaftale i parlamentet, er det uvist, om der bliver en overgangsperiode efter brexitdagen den 29. marts, eller om den nye virkelighed med ekstra certifikater osv. indtraeffer med det samme.