»Frivillig barnløs lyder som en diagnose. Noget, jeg skal have en pille for. Det er jo absurd.«
Kvinder, der ikke er mødre, daemoniseres, mener Christina Hagen, der er aktuel med en ny teaterforestilling om moderskab.
Hun er blevet beskyldt for at komme med racistiske udtalelser i sin bog ”Jungle”. Hun er blevet kaldt det kvindelige svar på Jørgen Leth. Men Christina Hagen er også noget andet.
Hun er en kvinde på 38 år, som får et lift af sin mor hen til interviewet. Er sandheden om hende så en anden, eller er liftet med moren blot endnu et element i fortaellingen om Hagen?
Sandhed er måske ikke noget, vi skal gå så meget op i. Christina Hagen mener, det har taget overhånd. Isaer sandheden om, hvad en kvindes mål i livet er.
»Naesten daemoniserende«
»Moderskabet ophøjes til at vaere meningen med en kvindes liv. Jeg synes, man bliver mistaenkeliggjort, hvis man som kvinde ikke ønsker et barn i sit liv. Det er naesten daemoniserende. Som om man devaluerer mødrenes liv, hvis man siger, at det ikke er noget for en,« siger Christina Hagen og understreger, at hun ikke som sådan har truffet en beslutning om aldrig at få et barn. Hun ved bare ikke, om det er noget for hende med en baby.
Hagen sidder i baren på sit gamle kollegium. Hun har lige ladet sig fotografere med en burger. Idéen er opstået, fordi Hagen i sit aktuelle teaterstykke ”Med Mig Selv i Mine Egne Arme” bruger metaforen ”frivillig burgerløs”. Det er der vist to grunde til. Lad os starte med den første:
»At kalde nogen frivilligt barnløs er absurd. Det er fuldstaendigt vanvittigt, at man inddeler folk på den måde. Barnløs lyder som en diagnose. Noget, som jeg skal have en pille for,« lyder det fra Christina Hagen i saetninger, hvor hun den eneste gang i løbet af interviewet haever stemmen en anelse.
Hagen oplever ofte, at folk undrer sig over, at hun er 38 år og ikke har et barn:
»Folk siger til mig, at jeg aldrig vil fortryde at blive mor. Også de, der er enlige mødre. Få dig et barn, siger de. For mig er det bare noget enormt fremmed. Men jeg elsker børn. Jeg elsker uartige børn.«
Kun uartige børn?
»Jeg elsker mest uartige børn, fordi de er meget inspirerende, men det virker helt fremmed for mig med en baby og en barnevogn. Man kan godt føle sig alene med den fremmedhed, fordi så mange synes, det er helt naturligt for en kvinde at ville have en baby. Hvis man ikke har det sådan, er man en defekt kvinde.«