Den uskyldige tyskertøs
Bent Haller har skrevet en god besaettelsesroman.
Bent Haller skriver nok ikke verdenslitteratur, men mindre kan også gøre det. Under alle omstaendigheder er der mange konflikter og gedigen historisk materialitet i den nye roman ”Når krigen slutter”. Den har afgjort sine kvaliteter. Og her hentyder jeg ikke til, at bogen, ifølge forlagets følgebrev, angiveligt skulle handle om forfatterens moder. Hvor meget der er sandt, og hvor meget der er digt, skal jeg ikke kunne sige. Det er heller ikke afgørende for den almindelige laeser.
Edith elsker det, man engang rubricerede som triviallitteratur. Knud Sønderbys ”Midt i en jazztid” er ikke hendes favoritroman. Med andre ord er Edith lidt af en naiv drømmer, men hun er mere end det. Hun er lidt kaereste med Mathias, der er retskaffen, velopdragen og et godt bud på en svigersøn, som den fattige arbejderfamilie må kunne så en fremtid i. Problemet er bare, at det kan Edith ikke. I stedet falder hun for en forsagt østrigsk soldat, Helmut, der i kraft af den tyske besaettelse kommer til det nordlige Jylland, naermere bestemt Frederikshavn, Skagen og Saeby, hvor fortaellingen foregår.
Materiel og mental nød
Ved at angive disse byer antyder jeg en af bogens kvaliteter, som er taet forbundet med dens historiske forankring. Edith tager som 18årig bussen til Saeby, og det er første gang, hun kører i bus, og første gang hun besøger en by, der med vore dagens briller ligger taet på Frederikshavn (!). Men sådan var Danmark engang meget mindre. Denne lilleverden kender Haller, og han er god til at skildre figurerne i en provinsiel, konfliktfyldt kontekst. Hvis man skulle have glemt det, var besaettelsesårene hårde på alle leder og kanter, specielt for arbejderklassen og ”småfolk”. Man sultede vitterligt, frøs og den materielle og mentale nød baerer store dele af ”Når krigen slutter”.
Det bedste i romanen er nogle af de uløselige spaendinger, der knytter sig til Edith. Hun er jo ikke ideologisk nogen tyskertøs, men set udefra kunne hun ligne en sådan. Angsten for at blive stemplet for sit fejltrin hjemsøger Edith (hun får en datter, som foraeldrene tager til sig, almindelig praksis i hine tider!), og romanens titel markerer tvetydigheden, for hvor andre kan opleve glaeden ved befrielsen, frygter Edith at blive udskammet af det sladrende lokalsamfund.
Man forstår, hvorfor hun periodevis knaekker og kommer i psykologisk behandling. Til trods for at hun kommer til at leve det helt almindelige liv med mand og børn, som hun ønskede som ung. Men det er begraenset, hvor sjovt hendes 50 års lange aegteskab med Knud Erik fra Skagen bliver.
Store fordringer til tilvaerelsen bliver, hvis man kommer fra arbejderklassen, gjort til skamme i den periode, som Hallers roman skildrer. Edith er ikke den eneste skaebne, der er vedkommende. Også Mathias får sin bekomst. I kraft af sit politiske engagement havner han i koncentrationslejr, men inden han falder, har han gjort sit til at redde Ediths renommé ved at invitere hende i biografen den aften, hvor modstandsbevaegelsen viser, den er vital. Edith er intetanende om Mathias’ farlige dobbeltagenda, og det er gentleman-attitude at give den kvinde, han elsker, men som ikke føler det samme, et alibi, så hun måske kan blive renset for tyskertøsidentiteten.
Det er bare ikke nok; for Edith er der ingen redning, blot en lang, tung vandring igennem det, de kalder livet.
ROMAN NÅR KRIGEN SLUTTER 440 sider, 300 kr. Lindhardt & Ringhof