»Hvorfor skal vi holde i kø over broen?«

Normalt er jeg ikke typen, som har behov for at ytre min mening til en større gruppe af mennesker. Nogle gange sker der dog ting i denne verden, som aendrer ens syn på tingene.

Den 2. januar 2019 haendte en af de vaerste togulykker i danmarkshistorien. Jeg var ikke selv en del af denne ulykke. Jeg var blot en af de mange passagerer, som senere denne dag skulle hjem over Storebaelt.

Turen hjem endte ud med togbusser og et par timers laengere rejse. For mig var dette ikke af stor betydning. Problemet for mit vedkommende opstod først, da jeg overhørte samtalerne blandt andre passagerer.

Samtaler, som alle havde negative toner og med udsagn som: »Hvorfor skal vi holde i kø over broen?«, »hvorfor kører busserne ikke bare med det samme?« og

»jeg er jo først hjemme om flere timer«.

Det eneste, jeg kunne taenke på under lyden fra disse samtaler og beklagelser, var blot: Taenk udover din egen naesetip, taenk på andre mennesker, før du taenker på dig selv.

I stedet for at taenke på, at du kommer et par timer senere hjem en for dig helt almindelig onsdag aften, så taenk på de otte mennesker, som aldrig nåede hjem denne dag, hjem til deres familier.

Nogle gange skal ting saettes i perspektiv for at få noget andet til at give bedre mening. Nogle gange er det vaerd at overveje, om der faktisk er mennesker i denne verden, som på det givne tidspunkt har det vaerre end dig selv.

Fra mig skal det lyde: Se det større billede, før du ytrer dig om din egen ulidelighed. Saet pris på det, som du har, for det kan tages fra dig på et splitsekund.