Luk nu Finanstilsynets faetter-kusine-fest med bankerne
FINANS: I årevis har topchefer og økonomer vandret direkte mellem Finanstilsynet og bankerne. Dermed er tilsynet med finanssektoren fyldt af interessekonflikter, som nu begynder at give Finanstilsynets ry skrammer i de internationale medier.
der forlod det gamle år med en vis traethed over for hvidvask og dubiøse sager fra bankernes verden: Det hele fortsaetter i 2019.
Faktisk indleder erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) allerede i denne måned drøftelser med Folketingets partier om, hvordan fremtidens tilsyn med bankerne skal se ud. Det bliver vaesentligt mindre kedeligt, end det lyder, for der er mange nye temaer på bordet.
Et af dem er, at de folkevalgte har erkendt, at risikoen for sammenspisthed mellem et finanstilsyn af bankfolk, der skal kontrollere andre bankfolk, er til at få øje på.
erhvervsministeren i et interview med den britiske erhvervsavis Financial Times, at det netop er et af de centrale emner på de kommende ugers dagsorden. I øjeblikket er embedsmaendene i faerd med at søge inspiration fra vore nabolande til, hvordan samfundet kan sikre, at den finansielle vagthund ikke kommer for meget i kløerne på de banker, den er sat i verden for at holde øje med.
Verden er spaekket med interessekonflikter og få steder i større grad end i finanssektoren.
Alene den kendsgerning, at Danske Banks tidligere finansdirektør, Henrik Ramlau-Hansen, i to år frem til maj 2018 bestred posten som formand for Finanstilsynet i netop den periode, hvor afsløringerne om voldsom hvidvask af kriminelle formuer i Danske Banks filial i Estland ryddede dagsordenen, turde antyde, at vi har et problem.
Ganske vist forsikrer Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, at hans styrelse er udstyret med høj integritet og reagerer på alle forekomster af inhabilitet. Men det er dog en udfordring, hvis en myndighed skal gennemføre en historisk omfattende undersøgelse af en dansk bank uden på noget tidspunkt at kunne involvere sin egen bestyrelsesformand i overvejelserne.
i 2015 blev direktør i Finanstilsynet tillod jeg mig på denne plads at problematisere de interessekonflikter, der kunne simre under overfladen, når man gjorde en bankdirektør til chef for Finanstilsynet. Jesper Berg kom fra direktionen i Nykredit til Finanstilsynet, kort efter at hans forgaenger, Ulrik Nødgaard, blev fristet af en stilling som bankernes cheflobbyist i organisationen Finans Danmark.
Behøver vi mange flere eksempler for at kunne fastslå, at båndet mellem Finanstilsynets top og bankerne er uholdbart taet – og har vaeret det laenge?
Finanstilsynet har i den sammenhaeng ikke gjort sig selv en tjeneste ved sin håndtering af Danske Bank-sagen. Det er velkendt, at tilsynet modtog talrige advarsler fra Estland om, at noget var helt galt i Danske Banks filial. At tilsynet efterfølgende skrev breve til Danske Bank-toppen for at forhøre sig om, hvorvidt der var noget om sagen. Fik at vide, at det var der ikke. For derefter intet at foretage sig for at komme til bunds i affaeren.
blevet beskyldt for at have taget større hensyn til banken end til samfundet i hvidvasksagen. Ligesom det naeppe nødvendigvis var en smart kommunikationsstrategi, da Jesper Berg i begyndelsen af december udtalte til nyhedsbureauet Bloomberg, at markedets vurdering af størrelsen af den bøde, der potentielt venter Danske Bank, formentlig er temmelig overdrevet.
Ifølge Jesper Berg havde Danske
Bank gjort så meget for at rydde op i sin egen baghave, at det ville vaere en formildende omstaendighed i fastsaettelsen af en eventuel bødestørrelse. Og så steg Danske Bank-aktien med 6 pct.
at Finanstilsynets chef beskytter Danske Bank. Men lad os bare konstatere, at tilsynets handlinger har en karakter, der i udenlandske medier er blevet udlagt som eksempler på, at det danske tilsyn og den danske banksektor er blevet for sammenspist.
Derfor er det på høje tid, at Folketinget begynder at interessere sig for governance og risikoen for interessekonflikter i kontrollen af en af landets vigtigste erhvervssektorer.
For der findes kompetente ledere, økonomer og specialister, der kan udføre tilsynsarbejdet uden risiko for, at den naeste bankskandale bliver en faetter-kusine-fest med kollegerne hos deres tidligere arbejdsgiver.