980.000 boligejere får skattelettelser
REFORM: Selv om der er usikkerhed om de nye boligvurderinger, behøver ingen boligejere frygte at skulle betale mere her og nu.
Der er lagt op til mere end et års usikkerhed på boligmarkedet. De nuvaerende skatteregler udløber 31. december 2020. Indtil da forhindrer et skattestop, at ejendomsvaerdiskatten kan stige.
Der er dog stor usikkerhed om, hvordan køberne bliver stillet skattemaessigt efter 1. januar 2021.
Her gennemgår vi, hvordan aendringerne vil ramme boligejerne. Gennemgangen er baseret på oplysninger fra Skat og kommentarer fra Realkredit Danmark.
Som boligejer betaler man to typer skat. Den ene er ejendomsvaerdiskat. Den anden er grundskyld eller ejendomsskat. Den betales af vaerdien af den grund, boligen ligger på.
Når myndighederne beregner ejendomsvaerdiskat og grundskyld, tager de udgangspunkt i de offentlige ejendoms- og grundvurderinger og de gaeldende skattesatser.
Grundskyld
Grundskylden kan maksimalt stige med op til 7 pct. om året. Men det vil man ikke umiddelbart maerke i budgettet, for fremover bliver eventuelle stigninger i grundskylden automatisk indefrosset. Det sker allerede, og det er rentefrit til og med 2020. Fra den dato løber der renter på. Den er pt. 1,24 pct.
Man behøver ikke betale stigningerne, før man saelger boligen, men bliver man boende i mange år, kan der blive tale om et ganske stort beløb. Fra 2021 vil grundskylden stige i takt med grundpriserne – og vil ikke laengere vaere begraenset af en maksimal stigningstakt.
Skatterabat
Specielt ejerlejligheder bliver ramt af stigningerne. Således kan grundvurderingerne for ejerlejligheder i København stige med op mod 400 pct. Det ventes, at priserne vil falde mellem 5 og 10 pct. i de områder, der rammes hårdest. Størst usikkerhed bliver der taet på 2021. Samlet vurderes det, at 980.000 boligejere vil få skattelettelser, mens 510.000 vil opleve en højere boligskattebyrde end under det gamle system.
De sidste behøver dog ikke betale mere, end de gør nu, så laenge de bliver boende. De får nemlig en såkaldt skatterabat. Når de saelger boligen, er det dog en anden sag. For køber bliver så omfattet af de nye regler. Hvis man saelger efter 1. januar 2021, får de nye ejere ikke rabat på skatten. Det bliver altså dyrere for dem at bo i boligen. Derfor kan de store skatterabatter påvirke prisen på boligen i en negativ retning.
Vurderingerne
Med de nye vurderinger vaerdisaettes boliger efter et nyt system, som gerne skal give mere retvisende vurderinger end tidligere.
Vurdering af ejendomme er altid forbundet med usikkerhed, men det forsøges der at tage højde for med et såkaldt forsigtighedsprincip. Myndighederne traekker 20 pct. fra både ejendomsvurderingen og grundvurderingen. Hvis huset vurderes til at vaere 5 mio. kr. vaerd, skal man altså kun betale skat af de 4 mio. kr.
Mange boligejere har betalt for meget i boligskat i perioden 2011-2018. De har nu udsigt til at få penge tilbage. Det vurderes, at der er tale om 730.000 boliger, hvis ejere får ca. 9 mia. kr. tilbage.
Langt de fleste boligejere vil opleve, at deres bolig eller grund stiger i vaerdi, når de nye vurderinger offentliggøres. Det skyldes, at vurderingen i højere grad skal afspejle den reelle vaerdi.
Til gengaeld saenkes skattesatserne markant.
Ejendomsvaerdiskatten saenkes fra 1 pct. til 0,55 pct. Og den skat, som betales for dyre huse, saenkes fra 3 pct. til 1,4 pct.
Samtidig haeves graensen for, hvornår den skal betales, fra 3 mio. kr. til 7,5 mio. kr.
Den største fordel ved det nye vurderingssystem er, at vurderingen følger priserne. Hvis priserne falder, bør vurderingen falde tilsvarende.
Betalingen
Det bliver nemmere at betale og få overblik over boligskatterne.
Fra 1. januar 2021 kan man se både grundskylden og ejendomsvaerdiskatten på forskudsopgørelsen og årsopgørelsen. På årsopgørelsen kan man også se, om man har indefrosne skatter, der skal betales, når man saelger sit hus eller sin lejlighed.
Man skal ikke laengere betale sin grundskyld to gange årligt. Fremover bliver den indregnet i traekprocenten ligesom ejendomsvaerdiskatten.