Afkald på arv – hvem arver så? ?

Jeg har laest en af dine gode artikler om arveafkald m.v. og har et konkret spørgsmål:

Der er oprettet faellestestamente, hvor aegtefaellen skal arve mest muligt, medens de 2 børn kun skal have deres tvangsarv.

Hvis det ene barn giver arveafkald på den faldne arv, hvordan fordeles den arv, som han så skulle have haft?

Og hvordan med afgift/ boafgift?

Med venlig hilsen

M.K. afgået ved døden. Afkald på arv efter en afdød aegtefaelle, hvor den laengstlevende aegtefaelle har overtaget boet til uskiftet bo, anses dog som afkald på ventende arv i perioden frem til laengstlevendes bortgang.

Et arveafkald kan i princippet udformes helt efter afkaldsgiverens (her barnets) egne ønsker. Dette gaelder, uanset om afkaldet gives på ventende eller falden arv.

Men de skatte- og afgiftsretlige kan vaere vidt forskellige i de to situationer:

Afkald på ventende arv vil som udgangspunkt ikke have skatte- eller afgiftsmaessige konsekvenser, hverken for afkaldsgiveren eller for den, der siden modtager arv på grundlag af arveafkaldet, dvs. den begunstigede efter arveafkaldet.

Der skal i så fald betales boafgift (arveafgift) af arv, der tilfalder den begunstigede, efter de almindelige regler, dvs. som udgangspunkt med 15 pct. af arv, der tilfalder arveladers naermeste familie, og ellers med 36,25 pct.

Afkald på falden arv kan derimod få markant anderledes skatte- og afgiftsmaessige konsekvenser, alt afhaengigt af de naermere omstaendigheder. Disse aendrede skatte- og afgiftsmaessige konsekvenser er et udslag af det skatteretlige grundprincip, at en skatteyder ikke kan frigøre sig fra en given beskatning eller et afgiftstilsvar vedrørende en indkomst eller formuefordel, som skatteyderen først én gang har erhvervet ret til.

Har bageren først solgt et brød, slipper han ikke for beskatning af fortjenesten, selv om han videregiver fortjenesten til bagerjomfruen. For afkald på falden arv er princippet dog blødt lidt op. Reglerne vil blive omtalt i disse spalter i løbet af den naeste måneds tid.