Svindelnummer eller fremtidens valuta?

BOGANMELDELSE: Bitcoin vil gøre det samme ved finansbranchen som e-mail gjorde ved postvaesnet og Amazon ved detailhandelen, mener nogle. To økonomer gennemgår i ny bog en raekke fremtidsscenarier for de nye digitale valutaer.

Bitcoin – fremtidens penge? Teknologiens anvendelse af matematik og kryptografiske algoritmer er så kompleks, at de fleste meget hurtigt vil stå af. Alligevel lykkes det de to økonomer og kryptoinvestorer Peter Hertz og Alexander Wullf at give en nogenlunde redegørelse af blockchain-teknologien, som ligger bag de digitale valutaer, i deres nye bog ”Bitcoin – fremtidens penge”.

I forrige uge anmeldte jeg Bo Elkjaer og Birgitte Dyrekildes bog ”Bitcoin – frie penge”. I denne uge følger jeg op med en anmeldelse af ”Bitcoin – fremtidens penge”. De to bøger supplerer hinanden og giver tilsammen – så godt det nu er muligt – et retvisende billede af digitale valutaer. Den første har isaer fokus på navngivne spillere inden for kryptohandel. Den anden, ”Bitcoin – fremtiden penge”, anlaegger en mere historisk betragtning på digitale valutaers udvikling og anvendelse.

En af de bedste måder at forstå blockchain-teknologien på er at forestille sig en delt database, som kører på et stort netvaerk af uafhaengige computere. I blockchain-systemet har alle computere i netvaerket en kopi af denne database og sørger for hele

Peter Hertz og Alexander Wulff Gyldendal Business 160 sider Vejl. pris 250 kr.

tiden at holde den ajour.

Når der sendes en ny transaktion ud i systemet, gør teknologien det muligt for tusindvis af uafhaengige computere at tale med hinanden og blive enige om, at den pågaeldende transaktion har fundet sted og er valid. Derefter logfører de transaktionen, så alle databaser igen er identiske på tvaers af netvaerket.

På mange måder svarer det til, at der er en notar eller revisor til stede, hver gang der gennemføres en transaktion, hvilket sikrer, at alle altid har adgang til en form for permanent og objektiv regnskabsbog, som man altid kan stole på.

Peter Hertz og Alexander Wulff praesenterer ikke noget entydigt billede af, hvad fremtiden vil bringe, men praesenterer fem fremtidsscenarier for brugen og udviklingen af digitale valutaer:

• En valutaboble.

• Et forbud.

• En regulering eller en adoption af centralbankerne.

• En mulighed for, at den digitale valuta bliver en alternativ måde at opbevare vaerdier på.

• En mulighed for, at den digitale valuta indgår i den globale økonomi som et slags eksperimenterende alternativ til de valutaer, vi bruger i dag.

Om en mulig valutaboble funderer de: Mon den digitale valuta blot er en boble drevet frem af millioner af spekulanter verden over. Mon det hele vil kollapse om nogle år og skrives ind i historiebøgerne som dotcom-boblen og den hollandske tulipanfeber, hvor prisen på tulipanløg steg så hurtigt, at man kunne købe et hus i Amsterdam for prisen på et enkelt tulipanløg.

Om et muligt forbud af kryptovalutaer funderer de, at begrundelsen i givet fald vil vaere, at digitale valutaer mest bliver brugt af kriminelle, der vil skjule deres transaktioner, eller at digitale valutaer er svaere at beskatte.

Om fremtidsscenariet, at bitcoin og de andre digitale valutaer engang vil blive indoptaget af nye og bedre digitale valutaer eller måske ligefrem af centralbankerne forklarer de, at flere centralbanker allerede arbejder på at lancere digitale valutaer. Her naevnes som eksempel E-krona (Sverige) og E-euro.

Hvilken vej, det kommer til at gå, afgøres af faktoren tillid. Tillid bliver afgørende for, hvilke pengesystemer der på laengere sigt kommer til at indgå i vores økonomier, og i hvilken grad de kommer til at dominere vores transaktioner, opsparinger og investeringer, vurderer forfatterne:

»Den, der formår at skabe et effektivt og brugervenligt monetaert system og kan vinde folks tillid, vinder.

Tilliden kan ligge i staters og centralbankers vedvarende magt, i de private bankers trovaerdighed, i de decentrale netvaerks computeralgoritmer eller i noget helt fjerde,« skriver de.

Eftersom digitale valutaer befinder sig på den teknologiske frontlinje, venter der formentlig en raekke spaendende retslige opgør i stil med dem, vi har set inden for it-industrien, forudser Peter Hertz og Alexander Wullf. Taenk for eksempel på film- og musikbranchens årtier lange kamp mod piratkopiering og hotellernes kritik af deletjenesten Airbnb.