Varmevaerk med grønne drømme
Det skorter ikke på de grønne drømme og visioner, når driftsleder Hans Jørgen Larsen og bestyrelsesformand Kaj Dahl Andersen fra Auning fjernvarmevaerk i en pressemeddelelse fortaeller om fremtidsplanerne for den lokale energiforsyning.
Baggrunden er, at kapaciteten på det nuvaerende vaerk ikke laengere kan følge med de godt 1.500 forbrugeres varmebehov. På de kolde dage kører vaerket indimellem med mere end 100 pct. udnyttelse af kapaciteten.
»Vi drømmer om at producere mere grøn energi til Norddjurs Kommune og Auning,« fortaeller Kaj Dahl Andersen og understreger, at baeredygtighed og grøn energi er vigtige parametre for bestyrelsen for Auning varmevaerk.
Det kommende halmvaerket er derfor CO2-neutralt, det lever op til de skaerpede krav, der traeder i kraft i 2025, og asken fra halmen kommer tilbage på marken som erstatning for kunstgødning. Prisen for det er 50 mio. kr. »Vi var nogle af de første på Djursland, der fyrede med halm,« fortaeller Hans Jørgen Larsen, og det var usaedvanligt tilbage i 1992, hvor halmballer ellers bare blev braendt af på marken af landmanden.
Det sluttede i 1992, hvor 16-17 lokale landmaend startede med at køre 22.000 halmballer årligt til Auning varmevaerk.
Én halmballe giver to megawatt varme, og ni halmballer er, hvad der skal til at varme et standardhus på 130 kvm op om året – og omkring det halve for nye huse.
Første spadestik er taget til et nyt halmfyret og CO2-neutralt varmevaerk i Auning, der skal afløse det eksisterende fra 1992. Desuden skal der på sigt monteres 40.000 kvm solcellepaneler.
Solceller på vej
»Vi skal hele tiden kunne tilbyde alternative løsninger og grøn energi for at kunne konkurrere med individuelle løsninger, der er på markedet. Drømmescenariet for os er, at marken ved siden af halmvaerket skal daekkes af 40.000 kvm solcellepaneler. Solen vil kunne daekke 30 pct. af vores forbrug: energi fra solen i fire-fem sommermåneder og så halm resten af året,« siger Kaj Dahl Andersen.
»Og det kan sagtens vaere realistisk inden for en tidsramme på måske 10 år, gerne suppleret med et traepillefyr, så vi kan skifte mellem de forskellige former,« tilføjer Hans Jørgen Larsen.
»Vi er afhaengige af udsving i vejret, som påvirker prisen på halm. Derfor har vi taenkt alternative muligheder ind i det nye varmevaerk. Den nye kedel kan bruge op til 30 pct. alternative braendsler, som traepiller, frøskaller, granulat, olivenkernepiller – eller hvad der nu viser sig at vaere mest rentabelt i fremtiden,« siger Hans Jørgen Larsen.
Det er det lokale arkitektog ingeniørfirma, som er landets største inden for varmevaerker, Arkikon fra Grenaa, der har tegnet og projekteret varmevaerket, der skal stå faerdig til test til november.