Hvor meget skal patienter tåle?

Politikere vil se på behovet for at aendre regler efter kritik af erstatningspraksis.

Der er behov for at få undersøgt, om Patienterstatningen og Ankenaevnet for Patienterstatning er for restriktive i fortolkningen af reglerne om erstatning til patienter, der får alvorlige skader under behandlingen i sundhedsvaesenet, og om reglerne skal aendres.

Sådan lyder det fra både Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis sundhedsordførere på baggrund af den kritik af erstatningspraksis, som patientforeninger som Kraeftens Bekaempelse og en raekke erstatningsretsadvokater rejste i Jyllands-Posten søndag.

Set med kritikernes øjne er det i dag sådan, at patienter alt for ofte ikke kan få erstatning for at vaere blevet alvorligt invalideret under behandling i sundhedsvaesenet, når de i forvejen lider af en potentielt dødelig sygdom som kraeft.

»Med baggrund i den kritik, der er rejst, er det helt nødvendigt, at vi får kigget på, om praksis er i overensstemmelse med en almindelig opfattelse af, hvornår der skal udbetales erstatning. Der skal vaere rimelighed i systemet,« siger Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen.

Tålereglen

Ifølge erstatningsloven kan patienter, der skades under behandlingen i sundhedsvaesenet, få erstatning, hvis deres skader er mere omfattende, end hvad de med rimelighed må tåle. Det gaelder i sager, hvor laegerne ikke har begået fejl, men hvor der alligevel er sket skader. Patienterstatningen og Ankenaevnet for Patienterstat- ning fortolker ifølge kritikerne denne såkaldte rimelighedsregel eller tåleregel alt for restriktivt og tager ikke hensyn til, at langt flere i dag overlever kraeft end tidligere, med det resultat at kun meget få patienter, som er blevet skadet under behandlingen, får erstatning efter reglen.

Myndighederne mener groft sagt, at kraeftpatienter og mennesker med forstadier til kraeft skal tåle naesen hvilken som helst skade uden at få erstatning, ja, i nogle tilfaelde også døden, blot fordi de har haft en kraeftdiagnose eller forstadier til kraeft, som i ubehandlet form kan vaere dødelig, lød det søndag fra advokat Søren Kroer i Jyllands-Posten.

»Det er helt urimeligt og ikke i overensstemmelse med lovens forarbejder og retspraksis,« mente han.

Liselott Blixt, formand for Folketingets sundheds- og aeldreudvalg og sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, vil drøfte kritikken på et af de regelmaessige møder, som partiernes sundhedsordførere har med sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Overvejer regelaendringer

»Vi ønsker de bedste laeger, den bedste behandling, og så skal vi naturligvis også sikre det bedste for patienterne, og det vil også sige, at hvis man bliver mere syg af en operation, skal man selvfølgelig kunne få erstatning. Vi må have fageksperter og jurister til at undersøge det her, så vi kan vurdere, om der er noget, der skal aendres,« siger Liselott Blixt.

Formanden for Danske Advokaters fagudvalg for erstatning og forsikring, advokat Karsten Høj, efterlyste søndag i Jyllands-Posten en analyse af, om praksis lever op til politikernes ønsker. Det er én vej at gå, mener både Liselott Blixt og Flemming Møller Mortensen.

»Men man bør ikke alene lave en evaluering af, hvad den politiske intention er med reglen, men også af, hvad der er moralsk og etisk korrekt, i lyset af at vi er blevet bedre til at behandle kraeft og at flere overlever kraeft. Retssikkerheden er dynamisk over tid, det samme gaelder på det her område, og derfor er vi forpligtet til at se, om der skal ske justeringer,« siger Flemming Møller Mortensen.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby vil indkalde Kraeftens Bekaempelse til et møde for at få uddybet kritikken.

Ankenaevnet for Patienterstatning har ikke ønsket at kommentere kritikken, men Patienterstatningen afviser kritikken.

Jyllands-Posten fortalte søndag om Hans Nielsen, som blev totalinvalideret i forbindelse med en hjerneoperation. Hans hustru, Birgitte Nielsen, måtte kaempe syv år, før Højesteret gav dem medhold i erstatningssagen.