»Vi har flyttet os vaek fra jer. Og det er godt for Danmark«
De Radikales nytårsstaevne i Nyborg åbenbarede atter afstanden mellem De Radikale og Socialdemokratiet forud for et snarligt valg.
Allerede fra begyndelsen af den traditionsrige debat på De Radikales nytårsstaevne søndag i Nyborg stod det klart, at gamle skel og alliancer i dansk politik, her få måneder før der skal vaere folketingsvalg, svaever i luften.
Det samme gjorde Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl i de annoncer, som De Radikale på årets tredje dag indrykkede i flere danske dagblade under overskriften: »Mere af det samme eller tid til forandring.«
I annoncen svaever en sortklaedt Thulesen Dahl i mere end dobbelt størrelse over den socialdemokratiske formand, Mette Frederiksen, og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Med haenderne styrer DF-formanden ved hjaelp af snore som en anden dukkefører de to partiledere, der haenger og dingler.
Symbolikken er ikke til at misforstå: DF styrer dansk politik.
I en ledsagende annonce er De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, klar med en opfordring:
»Så kaere Mette Frederiksen. Kaere Lars Løkke Rasmussen. Er tiden ikke kommet til at kappe båndene? Til at spørge os selv og hinanden om Dansk Folkepartis symbolpolitik egentlig gør os tryggere.«
Kun to af de tre i den radikale annonce var tilstede i Nyborg. Fra begge var modtagelsen af annoncen og dens budskab i første omgang afdaempet:
»Hvad skal jeg sige,« lød det fra Mette Frederiksen:
»Uenighederne er velkendte, og enighederne det samme. Jeg er ad åre – for jeg var anderledes, da jeg var helt ung – blevet af den overbevisning, at man skal bruge sin taletid på at laegge sin egen politik frem,« fortsatte hun, uden at svare på anklagerne om at vaere styret af DF.
Thulesen Dahl mente, at annoncerne vel var udtryk for »radikal frustration« over ikke at spille den samme rolle i dansk politik som tidligere.
Morten Østergaard slog – som han har gjort tidligere – fast, at målet er, at Mette Frederiksen laegger kursen gevaldigt om, hvis de radikale mandater skal gøre hende til statsminister efter valget.
Sjaelsmark og Lindholm
Naturligt kredsede debatten om udlaendingepolitikken.
Først Sjaelsmark. Et udrejsecenter for afviste asylsøgere, der senest er kommet i vaelten, fordi et barn er blevet naegtet kartofler og broccoli.
»Man ønsker at behandle dem på den mest utålelige måde,« lød det fra Morten Østergaard.
De Radikale ønsker ikke, at afviste asylsøgere skal sidde i centre, så laenge deres udrejse ikke er planlagt, lod han forstå.
DF-formand Kristian Thulesen Dahl replicerede, at børnene da skulle kunne få kartofler, hvis de ønskede det. Men han mente, at debatten om Sjaelsmark var kørt af sporet:
»Jeg tror ikke, at forholdene er så ringe, som de bliver gjort til lige nu. Grundlaeggende er det afgørende, at de har nogle vilkår, der er acceptable, indtil de rejser hjem. Det kan ikke nytte noget, at vi bliver for bløde på det her punkt,« sagde han.
Mette Frederiksen henvendte sig til Morten Østergaard direkte:
»Du glemmer noget i din tale: De her familier kan udrejse,« sagde hun og understregede, at diskussionen var saerligt svaer, fordi der er børn involveret.
Debatten nåede også Lindholm. Øen, hvor regeringen og DF vil sende afviste kriminelle asylsøgere og personer på tålt ophold ud.
Ifølge Morten Østergaard var det en eklatant fejltagelse at samle så mange kriminelle på et sted. Og regningen for at etablere et center på Lindholm var alt for høj, lød det.
Mette Frederiksen og Socialdemokratiet stemte kort før jul gult til Lindholm, men bakker op om idéen om at samle denne gruppe for sig.
»Det er mennesker, der ikke skal vaere her. De har begået alvorlige forbrydelser enten i deres hjemlande, eller mens de har vaeret i Danmark. Du har ikke et eneste bud på, hvordan vi får dem ud af Danmark,« sagde Mette Frederiksen – igen henvendt til Morten Østergaard.
Morten Østergaards svar til Mette Frederiksen var internationale aftaler, der gør det nemmere at sende afviste kriminelle hjem.
Og selv om Morten Østergaard i flere interview har gjort meget ud af, at han ikke stiller ultimative krav for at støtte en regering med Mette Frederiksen som statsminister, gjorde han det igen klart, at en ny regering skal en anden vej end Lindholm:
»Det er et klart signal til Mette om, at der skal findes en anden løsning,« sagde Morten Østergaard.
Børnefattigdom
En lignende diskussion udspandt sig om den såkaldte integrationsydelse. De Radikale kraever den fjernet. Partiet vil også have afskaffet kontanthjaelpsloftet.
Her gentog Mette Frederiksen Socialdemokratiets plan om at nedsaette en ydelseskommission.
»Der er et tilsagn fra min side om, at vi saetter ind over for børnefattigdom, men at vi gør det klogt, så vi fortsat animerer foraeldre til at komme ind på arbejdsmarkedet,« sagde hun.
DF, der tidligere har afvist behovet for en ydelseskommission, åbnede døren på klem.
»Vi er da ikke blege for at erkende, at der er danske familier, der bliver ramt af de ydelsesniveauer, som vi i udgangspunktet ikke har ønsket skulle vaere ramt. Kan vi gøre noget ved det, er vi med på det,« sagde Thulesen Dahl.
Det valgte Morten Østergaard at oversaette for Mette Frederiksen:
»Det bliver glasklart her: Vil du acceptere fattigdom i Danmark, når bare det er udlaendinge, der er fattige. Det er det Kristian siger,« sagde Morten Østergaard til Thulesen Dahls protest.
Mette Frederiksen blev aldrig konkret på, hvordan hun ville »bekaempe børnefattigdom«, men hun afviste at »diskriminere«. I stedet vil Socialdemokratiet arbejde for, at man skal »optjene rettigheder«, når man kommer til landet.
Verdens aeldste nyhed
Også i en debat om EU stod Socialdemokratiet og DF taettere end S og R i Nyborg.
Forud havde De Radikale kraevet en afskaffelse af både forsvarsforbeholdet og retsforbeholdet og altså en ny afstemning allerede i år.
»Verdens aeldste nyhed,« lød det spydigt fra Thulesen Dahl til De Radikales ønske.
Og både Mette Frederiksen og Thulesen Dahl slog fast, at de ikke ser en afstemning om Danmarks forbehold i den kommende valgperiode.
Det fik Morten Østergaard til endnu en gang at understrege, at Mette Frederiksen må vaelge side.
»Vi er i opposition til den siddende regering, fordi vi ønsker en anden retning for Danmark. Jeg synes, debatten har vist, at der var noget rigtigt i de annoncer, som vi lavede. Det er et valg mellem den vej, vi er på vej på nu, som Kristian styrer,« sagde Morten Østergaard og fortsatte:
»Så kan man få en anden vej med os, hvis det er det, Mette Frederiksen vil, og hvis det er den vej, vi skal.«
Men den drøm tilførte Mette Frederiksen ikke meget naering i Nyborg:
»I forhold til udlaendingepolitik: Der, hvor vi står i dag, det er der, vi gerne vil vaere. Det er praecis der, hvor vi gerne vil vaere. Jeg mener hvert et ord. Det er ikke leflen for det ene eller det andet. Har vi flyttet os? Ja,« sagde hun og fortsatte:
»Og selvfølgelig er I ikke enige i det. For vi har flyttet os vaek fra jer. Det er godt for Danmark. Når det er sagt, er der det grønne og miljøet og naturen og klimaet – uddannelse og sundhed, opgør med centralisering og en ordentlig velfaerdsøkonomi. Alt det vi ikke har talt om i dag.«