”Bedrag” har undergået en total transformation, og nu tegner den til at blive helt formidabel

Det er stadig økonomisk kriminalitet, der er omdrejningspunktet i DR’s sidste og tredje saeson af tv-serien ”Bedrag”, men den føles langt mere relevant end tidligere.

DR har med stor succes kastet sin krimiserie ”Bedrag” direkte ud i dramaturgisk plastikkirurgi uden først at lade både serie og publikum lide under manuskriptudrensende juicekure eller krystalterapeutiske bønner om kursaendringer i plottet. Og tusind tak for det. For hvis man skulle gide bruge mere tid på serien, kraevede det ikke bare en udglatning eller et skånsomt løft, men i stedet en komplet transformation. Hvis man skal tro saesonens to første afsnit, er er det praecis, hvad vi kan forvente.

Det er tydeligt helt fra begyndelsen. Titelsekvensen, tv-seriens visuelle visitkort, som i de to første saesoner af ”Bedrag” viste hovedkaraktererne blive oversvømmet, traede vande og vaere taet på at drukne, er skrottet til fordel for en helt ny. Ja, faktisk ser det ud til, at hvert nyt afsnit får sin helt egen og originale titelsekvens. Det er ikke bare modigt i en tid, hvor alt skal have et staerkt brand, det er også pirrende og begavet lavet. Også musikken er en anden, kun enkelte vraengende strygere går igen fra før som musikalsk ledemotiv.

Der er stadig tre hovedpersoner, men graensen mellem deres klasseforhold er mindre stavepladeskrevet end før. En helt ny karakter introduceres i afsnit to, den selvudslettende bankdame Anna. Hun spilles med voldsom traefsik- kerhed af Maria Rich; her har man noget at glaede sig til.

Overgås ikke af mange

Kun Esben Smeds karakter Nicky har lige så fremtraedende en rolle som tidligere. Efter to år i eksil i Spanien er han tilbage som selvsikker hashsmugler, men nu sidder han også på skolebaenken, ligesom Stringer Bell i ”The Wire”, der tydeligvis stadig er en (fremragende og helt forståelig) inspirationskilde for ”Bedrag”. Det er nemlig pengene, der er de kriminelles akilleshael, dem, der altid ender med at faelde dem, som politimanden Alf siger. Alf, den selvsamme vaeg-til-vaeg-taeppe-almindelige politimand fra

SØIK, der var de sidste saesoners talkloge sidekick til Thomas Bo Larsens heltebetjent Mads Justesen, der nu er ude.

Alf er opgraderet til en baerende rolle, og for pokker, hvor er det saliggørende at se Thomas Hwan folde sit talent endnu mere ud. Hans nuancerige spil overgås ikke af mange herhjemme i dag.

Det er godt set af seriens forfattere, at Alf i Hwans gestaltning har vaeret den hidtil mest underbelyste karakter med det største menneskedramatiske potentiale. Alf er nu efterforsker i bandeenheden Taskforce Nørrebro, hvor han skal laere sine action-hungrende kollegaer at vente, holde sig i ro og følge pengesporet i stedet for at ville afslutte sager, før de er helt opklarede. Med andre ord skal han laere dem at vaere tålmodige. Det er en egenskab, som publikum til de to første saesoner for laengst har tilegnet sig, men det ser ud som om, det endelig, endelig giver afkast.

KRIMI, DRAMA DANMARK, 2018 Hovedforfatter: Jeppe Gjervig Gram Konceptuerende instruktør: Søren Balle Premiere den 6. januar DR 1