Majestaeten holdt en tale – og sagde ingenting
Hver eneste nytårsaften praecis klokken 18.00 sidder angiveligt over 2 mio. danskere klar ved tv-skaerme for at høre, hvad dronningen denne nytårsaften har at sige af kloge ord.
For klog er dronningen jo, derom hersker der almindelig enighed.
Men nu, da der er gået en uges tid, siden dette årlige kollektive massehysteri fandt sted, går det vel an i eftertankens lys at se lidt naermere på, hvad der faktisk blev sagt. Det var ikke meget.
Men talen blev analyseret, vurderet og fortolket i en grad, som drejede det sig om en doktordisputats, og der blev gjort alle mulige forestillinger om, hvad dronningen egentlig havde sagt. Hvad hun egentlig mente. Hvad hun egentlig gennem diplomatiske vendinger havde haft at meddele.
Nu er dronningen jo formelt statsoverhovedet, og derfor er hendes tale formelt regeringens tale. Det kommer til udtryk derved, at den er konciperet af Statsministeriet og renset for alt, hvad der kunne vaere politisk kontroversielt. Så der er ganske rigtigt graenser for, hvad dronningen kan sige, når nu talen skal vaere politisk neutral og endelig ikke støde nogen.
Det kan da heller ikke give anledning til megen ballade, når dronningen indleder: »Så blev det igen nytårsaften. Når klokken ved midnat slår 12, rinder det gamle år ud. Netop i dette øjeblik skåler vi og ønsker hinanden godt nytår.«
Denne dybsindige indledning må vaere inspireret af den ligegyldige pludren ved et cocktailparty, hvor det drejer sig om at holde snakken i gang uden at sige noget, som nogen kan vaere uenig i.
Men banaliteterne fortsatte og nåede deres højdepunkt, da dronningen erklaerede: »Hvis rødderne er syge, kan traeet ikke stå.«
Det vakte minder om den herlige Peter Sellers-film “Velkommen Mr. Chance” fra 1979, hvor en mildt sagt meget enfoldig gartner ved et tilfaelde kommer i fint selskab bestående af rige snobber. Faktisk kan han ikke spor andet end at dyrke sin have, og det er det eneste, han kan sige noget om. Da han ikke har meget at sige, udtrykker han sig i meget korte og letforståelige udsagn, men kun når han bliver spurgt, og kun om haveanliggender. Han svarer i øst, når der spørges i vest.
Fordi han er så ordknap og lang- somt talende, tror omgivelserne, at han efter nøje overvejelse benytter dybsindige metaforer, og laegger vidtløftige fortolkninger i den uvidende gartners sparsomme tilkendegivelser.
Nu ville det vaere urimeligt at sammenligne dronningen med en naiv gartner fra en gammel Peter Sellers-film, men det er et uomgaengeligt faktum, at hendes nytårstaler er en omgang floskelfyldt feel-good, som ingen kan vaere uenig i. Prøv bare at udsaette talen for banalitetstesten – at vende saetningerne til negationer – så bliver tomheden tydelig. Både før og efter talen sidder en hoben selvkloge mennesker og udbreder sig om først, hvad dronningen forventes at sige, efter talen, hvad hun faktisk sagde, og allermest, hvad hun mon måtte mene.
For at understrege seriøsiteten og dybsindigheden var der ovenikøbet indkaldt en tidligere kongelig ceremonimester til at udlaegge teksten.
Medierne udsendte “breaking news” med den velkendte gule bjaelke. Breaking news er et udtryk, som medierne bruger, når det drejer sig om virkeligt skelsaettende nyheder. En togulykke på Storebaeltsbroen for eksempel. Eller når regeringen beslutter at devaluere kronen, eller når Caroline Wozniacki har vundet en tenniskamp. Men her var det altså breaking news, at dronningen havde holdt en tale. Det er nok den mest forudsigelige begivenhed, man overhovedet kan komme i tanke om. År efter år, praecis kl. 18.00.