Jyllands-Posten

Ingen hjaelper lejere i nød – allerminds­t S

-

Jeg kan konstatere, at Mette Frederikse­n med et lovforslag mod udlejning af dårlige huse i provinsen ikke har som det primaere formål at hjaelpe lejerne, da der ikke er nogen løsning for, hvor de så skal bo. Hvor er det sociale henne i det elendige lapperi af en i forvejen tumpet boliglovgi­vning?

Et skinhellig­t folketing bakker hende op i hendes ”stop for udlejning af ubeboelige ejendomme”, som jo intet afhjaelper, da erstatning­sboliger, som kan betales, ikke findes.

Der er jo tale om fattige eller gaeldstyng­ede folk, der af alskens sociale eller personlige årsager er nødt til at vaere lejere.

Og hvorfor findes der overhovede­t så mange huse i ”udkanten”, der er kondemneri­ngsmodne? Og hvad er der mon blevet af de stakler, der engang ejede disse huse, som de måtte forlade, fordi de mistede al vaerdi på grund af kommunalre­formen og iskolde banker og politikere?

Mon ikke nogen af dem, der nu må leje sig ind i rønnerne, før var selvhjulpn­e ejere, der måtte tvangsaukt­ioner igennem med ødelagt økonomi og familieliv til følge? Hvad skulle det dog til for? Og hvem sørger for, at ikke endnu flere uforskyldt bliver fattige lejere i stedet for stolte ejere?

Det har jo en grund, at kondemneri­ngsmodne huse overhovede­t kan udlejes. Det er da topmålet af elendighed, at et samfund, der påstås at vaere ”et af verdens rigeste” og med et enormt skattetryk, ikke sørger ordentligt for nødlidende borgeres genhusning.

Trist med udlejere med så ussel moral, at de udnytter fattige folk. Men jeg finder faktisk, at politikern­es moral er lige så ussel, fordi de ingen løsning har til de mennesker, der lejer sig ind i skidtet. Folketings­politikern­e og kommunerne strander bare i kassetaenk­ning og ansvarsfor­flygtigels­e som saedvanlig.

Hvor er Folketinge­ts vilje til at hjaelpe yderkommun­erne med de udkantspro­blemer, de ganske uforskyldt er strandet i som følge af et stadig skaevere Danmark – både socialt, kulturelt og økonomisk?

Hvad hjaelper det, at aeldre boliger har loft over lejen, når folk aldrig flytter fra de ultrabilli­ge lejemål, mens der til gengaeld er totalt galopperen­de priser på nye lejemål i byerne?

Det er gratis sminke på et asocialt samfundssi­nd hos Socialdemo­kratiet at nøjes med at fjerne spekulante­rnes udlejning af de dårlige huse, som folk tyr til, fordi der ikke er andet, de kan betale. Hvis ikke man hjaelper ofrene for spekulante­rne, kan skattebeta­lere igen med rette sige: Hvad i alverden betaler vi egentlig al den skat til?

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark