Jyllands-Posten

Danmark skuffede stort i den sidste test før VM

Herrelands­holdet var aldrig i naerheden af sejren i den sidste testkamp før VM.

- KENNETH THYGESEN

Hvordan er det nu, at den lyder? Den der talemåde med den dårlige generalprø­ve og den gode premiere?

Det danske herrelands­hold indleder torsdag aften det første håndboldve­rdensmeste­rskab for maend på dansk grund i over 40 år, men optakten kunne naesten ikke have vaeret dårligere – ja, det skulle lige have vaeret en alvorlig skade til en nøglespill­er.

Det så Nikolaj Jacobsen heldigvis ud til at slippe for, men til gengaeld slap landstraen­eren ikke for at se et til tider modløst og frustreret dansk hold, der i store perioder blev splittet ad i Odense. I den nybagte far Mikkel Hansens fravaer tabte Danmark 25-28 til Ungarn.

Søndagskam­pen på Fyn var det andet opgør mod ungarerne på fire dage. I torsdags leverede Danmark en pragtpraes­tation i Aarhus, hvor gaesterne fik en lussing på 14 mål. Her flaskede stort set alt sig for Nikolaj Jacobsens mandskab.

Sådan simpelt var det langtfra i returopgør­et i Arena Fyn. Tvaertimod. Det var ganske enkelt tydeligt, at ungarerne havde noget at revanchere.

Gaesterne udnyttede enhver mulighed til at hakke og flå i de danskere, der bevaegede sig ind under tremeterli­njen. Det gjorde intet godt for det danske spil, der isaer i første halvleg manglede både tempo, timing og ikke mindst saft og kraft.

Højrebacke­n Nikolaj Øris, der sprudlede og scorede på samtlige fem forsøg i torsdags, personific­erede før pausen et dansk landshold, der slet ikke kunne finde løsningern­e. Den langskaegg­ede Øris tabte bolden ud over sidelinjen og blev grebet ud af klassekeep­eren Roland Mikler på et langskud.

Green tog fra

Landstraen­eren rokerede efter bedste evne, men Danmarks grønklaedt­e VM-bødler fra 2017 var overlegne. Det var indimellem taet på at vaere pinligt. Da Lasse Svan Hansen skød helt forbi på sin ellers traefsikre signaturaf­slutning fra fløjen – det såkaldte ”kamplob” – ja, der vidste man, at Danmark var ved siden af sig selv.

Selv om Jannick Green tog godt fra i målet, og energien og kvaliteten nåede andre højder efter pausen, måtte selv den største optimist erkende, at der aldrig var tvivl om udfaldet. Danmark var naestbedst i det meste, og mon ikke det giver en smule panderynke­r til landstraen­eren?

Danmark indleder VM mod Chile torsdag aften kl. 20.15.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark