Jeg vil gerne vaere rig. Så er der nogen, der vil med ud at ryge?

Det blev til 9 traeffere i 22 skud. Bankernes analytikere har svaert ved at se 12 måneder frem.

Kurven er knaekket. Den nedadgående spiral er brudt. For første gang i 20 år kan der nu registreres en signifikant stigning i antallet af danskere, der ryger.

Lad mig derfor få fingre i nogle tobaksaktier. Eller også skal jeg ikke. Ved naermere eftersyn ligner selskabet, der fremstiller de røde Prince og de blå Kings, faktisk noget af en lottokupon.

Trøsten er, at det ikke kun er tumper, som overtegnede, der har svaert ved at ramme vinderaktierne. Bankerne kaemper med det samme problem. Det viser en gennemgang af, hvad analytikerne hos de store danske banker forudsagde om kursudviklingen i 22 store danske selskaber i 2018. Om kursen ville gå op. Eller ned.

Først den gode nyhed: Bankerne ramte helt rigtigt i forhold til Carlsberg, Novo Nordisk, Novozymes, Vestas og Tryg. Lundbeck, William Demant, DSV og Chr. Hansen ligner også skud, der ville udløse en bamse i Tivoli.

Så er der 13 selskaber tilbage. Her sidder kuglerne helt skaevt i skiven. Det er den dårlige nyhed.

Tag f.eks. estimaterne på Danske Bank, Pandora, A.P. Møller-Maersk og Bavarian Nordic. Her ligner analytikerne i dag nogen, der havde vaeret i byen hele natten, inden de op ad morgenen fyrede deres forudsigelse af. Kabom! Så var dét gjort. 12 måneder senere kunne man konstatere, at skuddene sidder sådan, at skytten ville blive ført bort i håndjern, hvis han leverede samme praestation til den obligatoriske riffelprøve. Kursen på Bavarian Nordic vurderes f.eks. at ville stige 38 pct. Den falder 43 pct.

Nu er det ikke nogen nyhed, at virkeligheden kan tage en skrap drejning, som ingen kan forudsige. Taenk bare på hvordan Danske Banks estiske manøvrer i løbet af 2018 udvikler sig fra en skidt sag i pressen til en ledelsesmaessig nedsmeltning. Eller A.P. Møller-Maersks eksperimenter med digital alkymi. Ingen analytiker bør traekkes i bonus-, pensions- og frugtordning for at misse den slags forhold i sin analyse.

Få klare traeffere

Det er helhedsbilledet, der er problemet. Ni klare traeffere i 22 skud er ikke nogen imponerende statistik. Faktisk åbner traefprocenten for spørgsmålet om, hvad kunderne kan bruge bankernes kursforudsigelser til. Set fra sidelinjen er der to muligheder: som pejlemaerker og som underholdning.

På bankernes side af bordet er der et åbenlyst motiv til at udarbejde kursestimater. Også selv om de i visse tilfaelde ender med at fremstå som et bud på ugens seks vindertal i Viking Lotto. For de kan saelge. Estimaterne er bankens måde at kvalificere en samtale med kunden om, hvorfor visse selskaber og/ eller investeringsbeviser nok vil vaere en bedre investering end andre. Taenk, hvis bankrådgiveren i stedet svarede kunden, om vedkommende er dum. Om kunden selv tror, at man med nogen grad af traefsikkerhed kan se 12 måneder frem på 22 danske selskabers aktiekurser. Om kunden ved, at man også kan klare aerterne ved at købe en dartskive til 58 kr. i Harald Nyborg.

Nå. Var der nogen, der ville med ud at ryge?