Danskerne siger nej til højere pensionsalder, men arbejder allerede tre år laengere end før
PENSION: Siden 2010 er danskernes gennemsnitlige tilbagetraekningsalder steget fra 62,5 år til 65,2 år. Alligevel er alle andre end de højtuddannede imod, at folkepensionsalderen stiger.
Her fra 1. januar hedder folkepensionsalderen 65,5 år, og i 2022 skal man arbejde, indtil man er 67 år, før man kan få folkepension.
Det er dog intet at regne i forhold til de yngste danskere. De børn, der er født siden 1. juli 2018, kommer til at arbejde, indtil de er 77 år, viser en fremskrivning af den forventede udvikling i folkepensionsalderen fra Beskaeftigelsesministeriet.
Et bredt flertal i Folketinget besluttede i 2006 at lade danskernes pensionsalder stige i takt med udviklingen i middellevetiden, så alle generationer får udsigt til 14,5 år på folkepension.
Nu bliver beslutningen ført ud i livet, men mere end 60 pct. af danskerne siger ifølge en meningsmåling, som Norstat har lavet for Jyllands-Posten, at de er imod højere folkepensionsalder.
Bag det massive nej gemmer sig dog den virkelighed, at danskerne allerede i dag bliver naesten tre år laengere på arbejdsmarked end i 2010, og at den gennemsnitlige tilbagetraekningsalder allerede ligger over de 65 år, som indtil nu har vaeret kravet til dåbsattesten for at få folkepension.
Men der gemmer sig også den virkelighed, at der er vaesentlige forskelle mellem højtuddannede og ufaglaerte – såvel på tilbagetraekningsalder som på antal leveår i de hele taget.
Vi bliver aeldre og raskere
Baggrunden for at lade pensionsalderen stige er den simple, at befolkningen bliver aeldre og raskere, og at stadig flere aeldre skal forsørges i stadig flere år. Det saetter finansieringen af velfaerdssamfundet under pres.
Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale indgik i 2006 den såkaldte velfaerdsaftale, der skitserer, at folkepensionsalderen i første omgang skal stige fra 65 til 67 år, og at pensionsalderen derudover skal stige i takt med udviklingen i middellevetiden.
Aftalen har gjort dansk økonomi holdbar på lang sigt. Alene i 2025 vil arbejdsudbuddet vaere øget med 165.000 personer som følge af velfaerdsaftalen og tilbagetraekningsaftalen fra 2011, der fremrykker ikrafttraeden af højere folkepensionsalder.
Forud for velfaerdsaftalen gik arbejdet i den såkaldte velfaerdskommission med professor Torben M. Andersen som formand. Kommissionen fik til opgave at sikre finansieringen af velfaerdssamfundet. Alternativerne i 2006 var højere skatter, nedskaeringer på velfaerd eller højere pensionsalder.
»Jeg tror, at folk glemmer baggrunden for at haeve pensionsalderen, når de i dag er imod,« siger han.
Højtuddannede
Som med det meste statistik er udviklingen i den gennemsnitlige tilbagetraekningsalder taknemmelig. Gennemsnitstallet daekker over vaesentlige forskelle imellem danskere med og danskere uden lange uddannelser.
Mens den gennemsnitlige tilbagetraekningsalder nu ligger på 65,2 år, er den for ufaglaerte kun 64,7 år. Til gengaeld er den gennemsnitlige tilbagetraekningsalder for danskere med lang videregående uddannelse allerede nu 66,9 år.
De højtuddannede traekker gennemsnittet meget op, men såvel de faglaerte som danskere med en kort videregående uddannelse ligger også lige over den nuvaerende folkepensionsalder med en gennemsnitlig tilbagetraekningsalder på 65,1 år.
Som den eneste uddannelsesgruppe er de højtuddannede også positive over for højere pensionsalder.
Ufaglaerte
At middellevetiden stiger er ubestrideligt.
Der er dog klare forskelle imellem danskere med lange videregående uddannelser og dem, der kun har afsluttet folkeskolen.
Danmarks statistik opgjorde i 2014, at 40-årige danske maend havde udsigt til at leve 6,6 år laengere, hvis de havde en lang videregående uddannelse, end jaevnaldrende maend med folkeskolen som eneste uddannelse i bagagen. Mens en højtuddannet kvinde på 40 år kunne forvente at leve 5,1 år laengere end en jaevnaldrende kvinde uden anden uddannelse end folkeskolen.
For kvinder var resultatet, at de 40-årige højtuddannede havde udsigt til 5,1 flere leveår end 40-årige kvinder med folkeskolen som eneste uddannelse.
Ifølge fagforeningen 3F, der taeller de ufaglaerte, har hvert fjerde medlem forladt arbejdsmarkedet, inden de bliver 60 år, fordi de enten er for nedslidte eller syge til at arbejde, eller fordi de er døde.