AGF’s forsømte sommer skal indhentes på en måned
Mens rivalerne rustede op, sparkede AGF transfermaessigt for mange bolde ved siden af før saesonen. Det ser ud til at få omkostninger på banen.
I sommeren 2016: AGF hentede en god håndfuld spillere med potentiale til at traede ind på holdet: Aleksandar Jovanovic, Kasper Junker, Mustafa Amini, Martin Spelmann, Jesper Juelsgård og Mustapha Bundu.
Sommeren 2017: Ind kom blandt andre Pierre Kanstrup, Jakob Ankersen, Tobias Sana og Adama Guira, fire spillere, der kunne gøre krav på fast spilletid.
I begge transfervinduer var Glen Riddersholm traener for AGF. Han blev fyret i efteråret 2017, ind kom David Nielsen – og så stoppede AGF i det store og hele med at investere med samme volumen.
I sit første transfervindue mistede David Nielsen angriberen Morten ”Duncan” Rasmussen, men fik i stedet på en kort aftale Martin Pusic ind, så trak han transferfrit Casper Højer Nielsen og siden Bror Blume til fra økonomisk traengte Lyngby.
Men i sommer, da AGF havde leveret et af de bedre forår med en samlet syvendeplads og en europaeisk playoffkamp mod FC København, var der forholdsvis roligt på Fredensvang.
Martin Pusic var stoppet og rejst videre, til sidst blev Kasper Junker og Aleksandar Jovanovic solgt. I Spanien hev sportschef Peter Christiansen målmanden Óscar Whalley til Aarhus, han lejede Ryan Mmaee i Belgien, lejede en ukrainsk målmand i Roman Mysak og i oktober blev Youssef Toutouh ansat efter et år uden førsteholdsfodbold.
Óscar Whalley gled ind på holdet, Roman Mysak var skadet, Ryan Mmaee slog ikke til og Youssef Toutouh er stadig kun på vej.
Uden Pusic, uden Junker og uden reel klasse fra Ryan Mmaee har AGF i den grad manglet en angriber. Også fordi Mustapha Bundu har døjet med sin fysisk hele efteråret, hvor heller ikke André Riel har kunnet spille.
Sommerens forsømte transfervindue har gjort og gør ondt i AGF, som har kunnet skele til to af klubbens rivaler, der har rustet betydeligt bedre op, selv om det skal tilføjes, at AGF har indledt januar med at ansaette backen Alexander Munksgaard, der er hentet i FC Midtjylland.
OB tiltrak i sommeren 2018 fire spillere, som gled ind i toppen af hierarkiet: Ramon Leeuwin fra Utrecht, Bashkim Kadrii fra FC København, Janus Drachmann fra FC Midtjylland og Alexander Ludwig fra AC Horsens. Alle fire har spillet fast i OB, siden de kom til.
AaB, også en af de klubber, som AGF skal sammenligne sig med i det danske fodboldlandskab, lejede Lucas Andersen i Grasshoppers og fik fat i angriberen Tom van Weert i Groningen samt Philippe Ochs i Hoffenheim. Til at supplere Kasper Kusk, som AaB allerede i januar sidste år hev hjem fra FC København.
Angriber mangler
Offensivt har AGF slet ikke haft samme gennemslagskraft. Det er derfor ikke så overraskende, at AGF’s mål i store dele af saesonen er blevet scoret af midtbanespillere og endda flere af forsvarsspillere: To mål af venstre back Casper Højer Nielsen gav en hårdt tilkaempet 2-1sejr over Vejle, og i efterårets sidste kamp var det anfører og midterforsvarer Pierre Kanstrup, der i overtiden sørgede for det vigtige mål til 1-0, der sørger for, at AGF kun er fire point fra topseks inden de resterende seks kampe i grundspillet.
Det seneste mål scoret af en angriber var det, som Mustapha Bundu sparkede ind, da AGF midt i september tabte 2-3 i Horsens.
Og der ligger den store udfordring for AGF, som i dag indleder arbejdet frem mod forårets kampe: Klubben skal ganske enkelt have lokaliseret en angriber, der kan holde modstandernes forsvar beskaeftiget. I branchen ved alle, at den slags specialister er vanskelige at støve op og ikke mindst overtale til at skabe sig en karriere i en klub, som ikke har momentum. Som eksempelvis OB og AaB har nu.
Og Superligaen genoptages om en måned. Med en kamp mod Esbjerg, som AGF skal vinde. Der er ikke laenge til.