Mangel på it-folk truer stor cyberplan
Regeringen kan få svaert ved at rekruttere it-folk til ny cyberoprustning, advarer eksperter. En stor udfordring, erkender forsvarsministeren.
Mangel på it-specialister kan forsinke og bremse regeringens storstilede cyberoprustning i sundhedssektoren, energiforsyningen og øvrige sårbare områder i samfundet.
Sådan lyder advarslen fra flere sikkerhedseksperter og en af Danmarks største brancheforeninger for it-virksomheder. Reaktionen kommer, efter at regeringen mandag offentliggjorde seks nye strategier med i alt 68 tiltag, som skal ruste seks sektorer mod digitale angreb fra fjendtlige stater og it-kriminelle.
Ifølge kritikerne bliver det meget vanskeligt at rekruttere de nødvendige it-specialister på et presset arbejdsmarked, hvor private og offentlige arbejdsgivere i forvejen kaemper om at ansaette de samme mennesker.
»Mange af de nye tiltag kraever de allerbedste eksperter. De haenger ikke på traeerne. Der er i forvejen hård kamp om at få de dygtige medarbejdere,« siger Jesper Lund Hedegaard, der er sikkerhedsrådgiver i rådgivningsog konsulentvirksomheden Accenture.
Sikkerhedsekspert Peter Kruse fra virksomheden CSIS Security Group peger på, at staten i forvejen har igangsat en omfattende national cyberoprustning og sidste år afsatte 1,5 mia. kr. til at styrke bl.a. Center for Cybersikkerhed.
Rift om it-specialister
Det betyder, at det bliver endnu svaerere for de seks sektorer at rekruttere it-sikkerhedsfolk. Det problem kan kun løses, hvis der uddannes flere i Danmark, mener Peter Kruse.
»Det er svaert at se, hvor alle de it-folk med de rette kompetencer skal komme fra. Der er i forvejen rift om it-sikkerhedsfolk,« siger Peter Kruse.
Regeringens nye strategier for cyber- og informationssikkerhed, der daekker sundhed, energi, tele, transport, finans og søfart, indeholder ifølge Peter Kruse en raekke tunge og omkostningstunge tiltag, som kraever helt specifikke kompetencer og specialistviden.
»Det kraever f.eks. specialviden at lave digital efterforskning, hvis et angreb finder sted,« siger Peter Kruse.
Ifølge en undersøgelse, som er gennemført af brancheorganisationen IT-Branchen i 2018, har hver tredje it-virksomhed helt måttet opgive at besaette ledige stillinger og dermed også vaeret nødt til at sige nej til at løse opgaver. Og jagten på medarbejdere er endnu vanskeligere, når det gaelder saerlige specialister i f.eks. cybersikkerhed, siger direktør i ITBranchen Birgitte Hass.
»Det er en meget stor udfordring for branchen og for hele det danske samfund at finde personer med de rette kompetencer. Isaer sikkerhedsområdet er saerdeles hårdt ramt af kompetencemangel. Der er tiltag i gang på universiteter og højere laereanstalter om etablering af relevante uddannelser. Men det tager jo lang tid, før de dygtige kandidater kommer ud i den anden ende,« siger Birgitte Hass.
Mangel på 19.000
Regeringens egne beregninger viser, at rekrutteringsproblemerne kommer til at vokse i de kommende år. En redegørelse, som Erhvervsministeriet udarbejdede i 2016 om Danmarks digitale vaekst, viser, at der i 2030 vil mangle 19.000 folk med itkompetencer.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) erkender, at rekrutteringen er en stor udfordring.
»Det er klart, at vi har en kaempe uddannelsesopgave foran os. Vi skal sørge for at få uddannet rigtig dygtige folk på dette område. I realiteten kaemper vi jo med private virksomheder om de samme medarbejdere,« siger Claus Hjort Frederiksen.
Han peger på, at der f.eks. allerede er etableret et samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) om uddannelse af flere specialister i cyberforsvar.
Innovationsminister Sophie Løhde (V) opfordrer til øget samarbejde mellem det offentlige og private aktører, selv om man kaemper om de samme it-sikkerhedseksperter.
»Vi er ikke i kamp mod hinanden. Vi er i gang med et våbenkapløb mod hackere, og vi skal samarbejde og løfte opgaven i faellesskab,« siger Sophie Løhde.