Mesterbokser taevede betjent og blev nyt symbol på voldeligt Frankrig

Praesident fik ikke opfyldt sit nytårsønske om fred og ro. De gule veste svarede med at optrappe volden og lovede at fortsaette protester i 2019.

Videoen er gået verden rundt. På en gangbro over Seinen knytter en høj og kraftigt bygget mand naeverne og går til angreb på en betjent. Selv om betjenten er udstyret med både knippel og skjold, lykkes det for angriberen at saette flere stød ind. Senere ses samme mand sparke en betjent i hovedet.

I de følgende timer blev manden identificeret. Der var tale om sigøjneren og tidligere professionelle bokser Christophe Dettinger, der efter sammenstødet lørdag på broen mellem Orsaymuseet og Tuilerierne flygtede. Han var eftersøgt, indtil han mandag meldte sig selv og blev varetaegtsfaengslet i Paris.

»Monsieur, De slog en kollega i gulvet, og vi har identificeret Dem. Som bokser respekterer de åbenbart ikke reglerne. Vi vil laere Dem at forstå, hvad straffeloven går ud på,« lød reaktionen på Twitter fra politifagforeningen SCPN.

37-årige Christophe Dettinger har 18 sejre og fire nederlag bag sig i karrieren og var fransk mester i letsvaervaegt i 2007 og 2008. Mens Frankrigs bokseforbund fordømte opførslen, betegnede hans tidligere traener bokseren som venligheden selv.

Men lørdag blev han med sine 192 cm og 91 kilo over hele Frankrig et symbol på de voldelige tendenser, der i løbet af de gule vestes to måneder lange protester er blevet skaerpet voldsomt.

I en anden haendelse i Paris stjal demonstranter lørdag et tungt køretøj på en byggeplads og torpederede døren ind til ministeriet for den franske regerings talsmand, Benjamin Griveaux, der sammen med andre ansatte måtte evakueres igennem et haveanlaeg bag ved bygningen.

»Endnu engang er republikkens repraesentanter og symboler blevet angrebet med en ekstrem vold,« skrev praesident Emmanuel Macron på Twitter og lovede, at retfaerdigheden vil ske fyldest.

Den franske økonomiminister, Bruno Le Maire, konstaterede til radiostationen Europe 1, at der simpelthen findes kraefter i det franske samfund, der ønsker at smadre demokratiet.

I slutningen af december var Macron ellers i julegavehumør for at stoppe et oprør, der kun halvandet år efter praesidentvalget truer hans reformpolitik og hans embede.

Hård kerne fortsatte

Macron og regeringen tog fejl, da de håbede, at gaver for godt 75 mia. kr. med henblik på at øge købekraften ville vaere nok til at kvaele utilfredsheden.

Selv om antallet af demonstranter er faldet maerkbart siden begyndelsen på protesterne i midten af november, mødte en hård kerne på omkring 50.000 trods alt lørdag frem i byer over hele Frankrig for at protestere.

Den folkelige opbakning til protestbevaegelsen er faldet fra over 80 pct. i begyndelsen, men problemet for Macron er, at demonstranterne op til weekenden stadig ifølge meningsmålinger nyder opbakning fra et flertal på 55 pct.

Selvom weekendens vold kan have reduceret støtten yderligere, lover den brede utilfredshed ikke godt for den store nationale folkedebat, som praesidenten vil skyde i gang fra midten af januar.

Mange gule veste har på forhånd afskrevet debatten som en omgang varm luft, de ikke vil deltage i, og fra oppositionspartier fra begge yderfløje opfordres aktivisterne til at fortsaette deres protester.

Planen i Elysée-palaeet er i midten af januar at sende et brev til de franske vaelgere om, hvordan praesidenten har taenkt sig at arrangere folkedebatten med anvisninger på, hvordan de kan få indflydelse på den fremtidige politik.

Problemet for Macron er, at aktivisterne har fremsat et virvar af krav, der er umulige at indfri. Begyndende med det, der lørdag efter lørdag råbes i takt i gaderne, »Macron démission«, at praesidenten tager sit tøj og forsvinder.

Overvejer folkeafstemning

Et andet krav, som ofte høres, er afholdelsen af en folkeafstemning med mange af de spørgsmål, som efter planen skal diskuteres på folkemødet landet over. Aktivister kraever et system som i Schweiz, hvor beslutninger i høj grad traeffes ved hjaelp af folkeafstemninger.

Ifølge avisen Journal du Dimanche overvejer Macron at udskrive en folkeafstemning samtidig med valget til Europa-Parlamentet i slutningen af maj. Det ville bringe ham tilbage i offensiven i en valgkamp, hvor praesidentens parti, la République en marche, ifølge meningsmålinger risikerer at lide et ydmygende nederlag til Marine Le Pens højrenationalistiske parti, Rassemblement National.

Demonstranter brugte et tungt køretøj fra en byggeplads til at slå døren ind til ministeriet for den franske regerings talsmand, Benjamin Griveaux, der måtte evakueres.