Partierne lader pengekassen stå vidt åben
Casper Lykkegaard Købke direktør, Penyes de Guaita, Pucol Spanien.
En norsk professor, Trygve Ugland, med saede i Québec, den mest venstreorienterede del af Canada, belaerer i Weekendavisen (6/1) danskerne om den (påståede) lykkelige, ja, fremragende canadiske indvandringssituation.
Jeg rejser en del i Canada og noterer mig stilfaerdigt to ting: Først at de generelt muslimske, men isaer afghanske, pakistanske og somaliske, indvandrere lader sig sandelig ej heller integrere i Canada, så befri os for den belaerende og dumme, dumme dansker-tone.
Dernaest vil jeg påpege, at udeblivende terrorisme og ikkeeskisterende kvindelig omskaering og halalkød ikke er lig med f.eks. kinesisk eller indisk integration i Canada. Jeg er ofte i Vancouver og Toronto, og på det kinesiskejede lufthavnshotel arbejder der kun kinesere, og henne hos biludlejeren ser jeg kun folk fra Indien og Bangladesh, gaet hvor ejeren kommer fra, måske Indien?
Er dét integration? Hvis vi leger med tanken om, at blot en tusindedel (0,1 pct.) af alle indere flyttede til Danmark, og hvorfor ikke f.eks Lolland-Falster, ville 1 mio. indere bo dér, indtil de var blevet til 2 mio. borgere, og pludselig var Maribo blevet til en Amsterdam. Lad os antage, at alle dér fik et arbejde og ikke kostede Danmark en krone, og Liberal Alliance klappede i takt med åndsfaellerne i De Radikale. Er dét danskernes ønske? Professoren flytter sandhedsnålen og gaengs opfattelse af orden og logik, når ikkevoldelig og selvbetalt (i teori mere end i praksis) indvandring – vupti – er lig med integration.
Jeg ser to problemer i vores debat og Danmarks fremtid: den manglende vilje til at indrømme, at muslimsk indvandring er en tikkende bombe under den danske kultur og samfundsøkonomi, og at ikke-muslimsk indvandring er lig med evige parallelsamfund. Hvorledes er det i danskernes interesse at have voldelige såvel som ikkevoldelige, ruinerende såvel som ikkeruinerende, ikkedanske aendringer af kongeriget Danmark? Jeg fatter det simpelthen ikke. Kunne jeg stemme til det kommende folketingsvalg, ville jeg give Nye Borgerlige en chance, why not? Samtlige andre partier har et til faelles: De lader kassen og/eller døren stå vidt åben.