Goodiebags som udenrigspolitik

Danmark har givet teknologi udenrigspolitisk prioritet gennem etablering af verdens første diplomatiske techrepraesentation. Opgaven er at skaffe viden fra de globale, teknologiske epicentre samt styrke relationerne til en stadig mere indflydelsesrig tech

Det tog ni måneder at få mødet i stand med en af de globale techvirksomheder i Silicon Valley. Svaerere end at få møder på ministerniveau i de fleste lande. Så vi var velforberedte og havde en lang liste af sager med på vegne af danske myndigheder.

Det handlede bl.a. om misbrug af platforme til deling af ekstremistisk materiale, politimyndigheders adgang til efterforskningsdata, laek af personlige data og påvirkning af kommende valg. Masser at tage fat på. Da mødet kom i gang med en af topcheferne, gik der dog kun 18 minutter, før det var slut. Min samtalepartner rejste sig og meddelte, at han havde en anden aftale.

Let’s stay in touch, var svaret på spørgsmålet om, hvordan vi så kom i mål med de resterende 80 pct. af den aftalte dagsorden. Det var svaert at skjule irritationen, og jeg var i rask tempo på vej ud af mødelokalet, da jeg blev kaldt tilbage:

»Inden du går, er der noget, jeg gerne vil give dig.«

Og så overrakte han – til vores forbløffelse – en goodiebag med en T-shirt og en kasket med virksomhedens logo på. God tur hjem.

Velkommen til konturerne af den nye verdensorden. Det er 16 måneder siden, at regeringen løftede teknologi op til en udenrigspolitisk prioritet gennem etableringen af verdens første diplomatiske techrepraesentation.

Med base i Silicon Valley, København og Beijing er opgaven bl.a. at hjemhente viden fra de globale, teknologiske epicentre samt styrke relationerne til en stadig mere indflydelsesrig techindustri.

Konkret ved at forsvare danske interesser og føre en dialog på vegne af myndigheder. Direkte med tech-giganternes egne hovedkontorer, hvor beslutningerne tages. Man skal ikke bruge mange dage i Silicon Valley, Seoul eller Shenzhen, før det står lysende klart, at den naeste generation af teknologi rummer et enormt positivt potentiale.

Men man fyldes ikke udelukkende af optimisme, når man har sin daglige gang blandt softwareingeniører og venturekapitalister. Set gennem et prisme af teknologi vil de udenrigspolitiske udfordringer de naeste år isaer relatere sig til, hvordan vi håndterer tre risici: På den korte bane er den dramatiske stigning i antallet af cyberangreb dybt bekymrende. NotPetya og WannaCry-angrebene i 2017 illustrerede den kolossale trussel, som statslige og ikkestatslige aktører udgør i kraft af det globalt forbundne internet.

Maersk blev hårdt ramt. Men ingen menneskeliv gik tabt. Det er imidlertid åbenlyst, at cyberangreb kan bringe liv i fare og få dramatiske politiske og samfundsøkonomiske konsekvenser. I FE’s nye risikovurdering fremhaeves Rusland, Kina, Nordkorea og Iran som saerligt aktive på cyberområdet.

Svaret er den styrkelse af vores modstandskraft, som forsvarsforliget og Danmarks nye cyber- og informationssikkerhedsstrategi har igangsat. Men svaret er også øget samarbejde med ligesindede lande – og de store teknologivirksomheder – for at stadfaeste, at international lov også gaelder i cyberspace, og at destruktiv adfaerd bør have maerkbare konsekvenser.

På den mellemlange bane er der brug for, at ledelserne i tech-virksomhederne rammer Ctrl-Alt-Del og begynder at tage et langt større samfundsansvar, end vi har set de seneste år. Man skal ikke skaere alle over en kam. Der er virksomheder, som har budt dialogen velkommen.

Men vi må og skal forvente, at vores demokratiske vaerdier og personlige rettigheder bliver kildekoden til fremtidens teknologi.

Det går ikke, at virksomhederne i en iver efter større afkast giver afkald på det vaerdigrundlag, de selv er et produkt af.

Laek af personlige data (over en halv milliard er blevet ramt i fem skandaler de seneste 10 måneder), deling af misinformation og påvirkning af valg undergraver institutioner og indbyrdes tillid. Pointen er, at virksomhederne i stigende grad må vaelge side. Vejen frem er et langt taettere partnerskab mellem myndigheder og virksomheder. Men det kraever to at danse tango. På den lange bane handler det om magtforskydningen fra vest mod øst, som teknologien er en katalysator for.

Her står Kina naturligvis centralt. At Beijing har det lange lys på med en strategisk tilgang til teknologiområdet både indadtil og udadtil, er haevet over enhver tvivl.

Det er svaert ikke at blive fascineret. Men den følelse bør suppleres med reservationer. For teknologiapplikationen sker med begraenset blik for rettigheder og retsprincipper. Og én teknologi kommer til at få større betydning end alle andre: kunstig intelligens. I 2017 gik 48 pct. af verdens samlede investeringer i kunstig intelligens til Kina. 38 pct. til USA og de resterende 14 pct. til resten af verden, herunder Europa.

Med naesten ubegraenset adgang til den kunstige intelligens’ raketbraendstof, data, giver det Kina en global konkurrencefordel, der bør give anledning til eftertaenksomhed. Problemet er, at den kinesiske teknologimodels kontroldimension formentlig appellerer til andre regimer.

Der er med andre ord store ting på spil drevet af teknologi på steroider. På kort formel bliver spørgsmålet, hvorvidt teknologien primaert bliver middel til oplysning og frihed eller til kontrol og et opgør med en retsbaseret verdensorden. I den vaerdikamp får Europa en vigtig rolle.

Men vi kan ikke gøre det alene. Uanset uenigheder mellem Europa og USA, skal vi hverken i den offentlige eller private sektor glemme vigtigheden af det transatlantiske forhold. Det bliver et vaesentlig bolvaerk mod de totalitaere tendenser, som den digitale tidsalder også bringer med sig.

Tilbage i tech-hovedkvarteret sagde vi i øvrigt paent nej tak til goodiebaggen. Det stod dog klart, at vi måtte opruste for at kunne håndtere den ikke altid nemme dialog.

»Hvis du vil have fred, så forbered dig på krig,« sagde den romerske militaerhistoriker Flavius Vegetius Renatus. Så fra nu af er vi altid “bevaebnet” med danske kasketter og T-shirts, når vi møder techindustrien. Goodiebags er blevet en del af den danske udenrigspolitiske vaerktøjskasse. Eller sagt uden glimt i øjet: En konstruktiv, men også kritisk dialog med techvirksomhederne har aldrig vaeret vigtigere.