Største tørketab for dansk landbrug i 100 år
Den kvaelende hede i sommeren 2018 fik kornet på de danske marker til at gispe efter vand. En stor del af afgrøderne overlevede ikke. Høsten blev 2,2 mio. tons mindre end normalt.
2018-høsten blev den vaerste i 100 år for de danske landmaend.
Danmarks Statistik har nu opgjort kornhøsten til 7,2 mio. tons, hvilket er 2,2 mio. tons mindre end det gennemsnitlige høstudbytte de foregående 10 år.
2018-høsten har dermed vaeret 23 pct. mindre end en normalhøst, og dette tilbageslag er det største, der har ramt landbruget i mindst 100 år.
Danmarks Statistik har data for høstudbyttet tilbage til 1920. Det fremgår heraf, at selv katastrofehøsten i tørkeåret 1992 ”kun” var 15,6 pct. mindre end gennemsnitsudbyttet de foregående 10 år.
I krigsåret 1941 var høsten 21,7 pct. mindre end gennemsnitsudbyttet det foregående årti.
Katastrofens optakt
Set over de seneste 100 år er kornhøsten løbende blevet større, hvilket blandt andet skyldes, at landmaendene er begyndt at bruge kunstgødning og har fået adgang til bedre kornsorter.
Når man skal vurdere konsekvenserne af tørken i 2018 er det derfor mest retvisende at sammenligne med det gennemsnitlige høstudbytte det foregående årti.
Den elendige 2018-høst skyldes dog ikke kun tørken. Optakten til katastrofen udspillede sig allerede i efteråret 2017, da regnen silede ned i en grad, der gjorde det umuligt for landmaendene at tilså markerne med vinterhvede.
I stedet måtte landmaendene vente til foråret, hvor markerne blev tilsået med vårsaed, som giver markant lavere udbytter. Tilmed er vårkorn langt mere sårbart og får hurtigere skader under en tørke.
Konsekvenserne af sommerens tørke blev altså forstaerket af, at vejret havde tvunget landmaendene til at vaelge flere vårafgrøder.
Katastrofehøsten har samlet set kostet danske landmaend tab på over 6 mia. kr.
Den dårlige høst betyder, at mange svineproducenter den kommende tid løber tør for foderkorn og bliver afhaengig af nye lån fra banken for at kunne undgå en konkurs.